1Dem Chorleiter. Ein Psalmlied von David.2Immer habe ich auf Jahwe gehofft, / und er hat sich mir zugewandt, / hat mein Rufen gehört.3Er zog mich aus dem brodelnden Loch, / befreite mich aus Schlick und Schlamm / und stellte mich auf festen Grund. / Er gab meinen Schritten sicheren Halt4und legte mir ein neues Lied in den Mund, / einen Lobgesang auf unseren Gott. / Erschauernd werden viele es sehen und beginnen, ihm zu vertrauen.5Glücklich der Mensch, der Jahwe vertraut, / der in ihm seine Sicherheit hat, / sich nicht an ungestüme Menschen hängt / und keinen Lügnern Glauben schenkt!6Jahwe, mein Gott! / Du hast so viel für uns getan; niemand ist wie du! / Deine Pläne, deine wunderbaren Taten! / Wollte ich von ihnen erzählen, / es wären mehr, als man aufzählen kann.7Opfer und Gaben gefallen dir nicht, / aber Ohren hast du mir gegeben; / und ich weiß, dass du weder Brand- noch Sündopfer willst.8Nun sage ich: „Da komme ich! / Denn das steht in deinem Buch über mich.9Ich liebe es, zu tun, was dir gefällt, mein Gott, / denn dein Gesetz nahm ich tief in mich auf!“[1] (Hebr 10,5)10Vor der ganzen Versammlung verkünde ich deine Gerechtigkeit. / Ja, meine Lippen verschließe ich nicht. / Du weißt es, Jahwe.11Deine Gerechtigkeit verberge ich nicht in der Tiefe meines inneren Seins. / In der großen Versammlung habe ich von deiner Treue und Hilfe erzählt, / hab deine Gnade und Wahrheit nicht unterdrückt.12Du, Jahwe, entziehst mir dein Erbarmen ja nicht, / deine Gnade und Treue halten mich fest!13Denn Unheil bedroht mich ringsherum, / und meine Sünden holen mich ein, / dass ich nicht mehr aufblicken kann. / Sie sind mehr als die Haare auf meinem Kopf. / Da verlässt mich mein Mut.14Komm bitte und rette mich, Gott! / Hilf mir schnell, Jahwe!15Sie suchen meinen Tod. / Schämen sollen sie sich! / Schande über sie! / Sie genießen meine Not. / Lass sie abziehen mit Schmach,16erschrecken mit Scham; / sie, die hämisch riefen: „Haha! Haha!“17Die dich suchen, sollen jubeln / und sich freuen an dir! / Die dich als Retter lieben, / sollen sagen: „Groß ist Jahwe!“18Doch ich bin elend und arm. / Der Herr denkt an mich. / Meine Hilfe und mein Retter bist du! / Mein Gott, zögere nicht!
1Til korlederen: En sang af David.2Jeg satte al min lid til Herren, og han bøjede sig og hørte mit råb.3Han løftede mig op fra afgrunden, op af den mudrede sump. Han stillede mig på et sikkert sted, gav mig fast grund under fødderne.4Han gav mig en ny sang at synge, en lovsang til ære for Gud. Mange skal høre, hvad Herren har gjort, og med ærefrygt sætte deres lid til ham.5Lykkelige er de mennesker, som sætter deres lid til Herren og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre, hos dem, der bygger deres liv på en løgn.6Mange mirakler har du gjort for os, Herre. Du har gennemført dine underfulde planer. Ingen var i stand til at hindre dem.[1] Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere, men de er for mange til at tælles.7Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker, men du har givet mig ører til at høre med. Brændofre og syndofre har du ikke behag i.8Da sagde jeg: „Se, jeg er parat! Der står skrevet om mig i bogrullen,9og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud. Din lov er skrevet i mit hjerte.”10I dit folks forsamling har jeg fortalt om din godhed. Jeg har ikke holdt munden lukket, det ved du, Herre.11Din godhed har jeg ikke holdt hemmelig, jeg har fortalt om din frelse. Din trofasthed, nåde og sandhed har jeg forkyndt for folkets forsamling.12Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre. Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig,13for jeg har mange problemer, jeg ikke kan overskue. De tårner sig op omkring mig. Mine synder overvælder mig, så jeg ikke kan se andet end dem. De er utallige som hårene på mit hoved, og alt mit mod er forsvundet.
Bøn om hjælp
14Herre, vær mig nådig og frels mig. Skynd dig at komme mig til hjælp. (Ps 70,1)15Lad dem, som vil slå mig ihjel, blive forlegne og flove. Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd, blive tvunget til at trække sig tilbage.16Lad dem, som håner mig, selv blive ydmyget og hånet.17Må alle, som søger hjælp hos dig, opleve glæde og lykke. Må de, som oplever din hjælp, dag efter dag sige: „Herren er stor!”18Jeg er svag og værgeløs, men du har ikke glemt mig, Herre! Du er den, der redder og befrier mig. Skynd dig at komme mig til hjælp.