1Ein Psalmlied von David.
Gebt Jahwe, ihr himmlischen Wesen, / gebt Jahwe Ehre und Macht!2Gebt Jahwe die Ehre, die ihm gebührt, / betet ihn an in heiliger Pracht.3Die Stimme Jahwes schallt über der Flut. / Der Gott der Herrlichkeit lässt Donner dröhnen, / Jahwe beherrscht das gewaltige Meer.4Die Stimme Jahwes voller Macht, / ist herrlich und furchtbar zugleich.5Die Stimme Jahwes spaltet mächtige Bäume, / Libanonzedern zersplittern vor ihm.6Der Libanon hüpft vor ihm wie ein Kalb, / wie ein junger Büffel springt der Hermon[1] auf.7Die Stimme Jahwes sprüht zuckende Flammen.8Die Stimme Jahwes lässt Wüsten erzittern. / Auch die Wüste von Kadesch[2] erbebt.9Die Stimme Jahwes wirbelt Eichen empor, / reißt ganze Wälder kahl. / Und in seinem Tempel ruft alles: „Ehre sei Gott!“10Jahwe thront über den Fluten, / er herrscht als ewiger König!11Seinem Volk verleiht er Kraft / und segnet es mit Frieden!
1En sang af David. Pris Herren, hele himlens hær, for han har al magt og herlighed.2Giv Herren den ære, der tilkommer ham, kom til hans trone i tilbedelse.3Hans røst runger over de sorte skyer, den Almægtige tordner fra sin himmel.4Der er styrke i hans stemme, han taler med umådelig kraft.5Hans stemme splintrer de største træer, knækker Libanons stolte cedre.6Den får Libanon og Hermon til at hoppe, som var de kalve eller unge tyre.7Når Herren taler, springer lynene frem.8Hans røst får landet til at skælve, selv Kadeshørkenen begynder at ryste.9Hans råb får træerne til at bøje sig, og bladene falder til jorden. Alle i hans helligdom råber: „Giv ære til Gud!”10Han herskede over syndfloden, han er Konge over alt til evig tid.11Han styrker sit folk, velsigner det med fred.