1Ein Psalmlied von David.
Jahwe, ich rufe zu dir, komm schnell! / Hör mein Rufen bitte an!2Lass wie Weihrauch mein Gebet vor dir sein, / meine erhobenen Hände wie ein Opfer zur Nacht.3Stell eine Wache vor meinen Mund, / einen Posten, der meine Lippen bewacht!4Lass nicht zu, dass ich nach bösen Dingen verlange; / dass ich mit schlechten Leuten böse Taten begehe; / dass ich nach ihren Leckerbissen gierig bin!5Ein Gerechter möge mich schlagen, / das betrachte ich als Freundlichkeit, / als Wohltat, die ich gerne annehmen will.
Doch mein Gebet ist gegen jene Bösen gerichtet.[1]6Und wenn dann ihre Führer vom Felsen gestürzt sind, / werden sie sehen, wie milde mein Urteil noch war:7„Wie einer das Erdreich aufreißt und pflügt“, sagen sie, / „so sind unsere Gebeine ins Tor der Toten gestreut.“8Auf dich, Jahwe, sind meine Augen gelenkt, / zu dir, Herr, fliehe ich hin. / Schütte mein Leben nicht aus!9Und schütze mich vor dem Netz, das die Bösen mir legten, / den Fallen, in die ich hineinstürzen soll.10Lass sie stolpern in ihren eigenen Strick / und führe mich sicher an ihnen vorbei.
1En sang af David. Herre, jeg har brug for din hjælp her og nu. Hør mig, når jeg beder til dig.2Lad min bøn være som røgelse, der stiger op, mine løftede hænder som et aftenoffer.3Herre, hjælp mig til at holde min mund og være varsom med, hvad jeg siger.4Hjælp mig til at tage afstand fra det onde, så jeg ikke roder mig ind i noget forkert sammen med ugudelige mennesker, selv om det nok kan være fristende.5En kærlig irettesættelse vil jeg tage imod som forfriskende olie til mit hoved. Jeg bekæmper det onde med min bøn,6og når de gudløse ledere styrtes ned fra klippen, vil man indse, at jeg havde ret.7Deres knogler vil ligge spredt ved gravens rand som sten, der er pløjet op af marken.[1]8Mit blik er rettet mod dig, min Herre og Gud. Du er min hjælp og min tilflugt, overgiv mig ikke i onde menneskers hænder.9Bevar mig fra deres baghold, fra forbrydernes fælder.10Lad dem selv gå i fælden, og lad mig gå fri.