1Dann sah ich im Himmel eine andere außergewöhnliche Erscheinung: Sieben Engel standen bereit, die letzten sieben Plagen auszulösen, die den Zorn Gottes vollenden.2Dazu sah ich so etwas wie ein Meer, wie Glas mit Feuer gemischt. An seinem Rand sah ich die stehen, die dem Tier standgehalten hatten. Sie hatten sein Bild nicht verehrt und seine Namenszahl abgelehnt. Nun hielten sie Gottesharfen in der Hand3und sangen das Lied von Mose, dem Diener Gottes, das Lied vom Gotteslamm.
„Groß und wunderbar sind deine Werke, / Herr, du allmächtiger Gott! / Gerecht und wahrhaftig ist alles, was du planst und tust, / du König aller Völker!4Wer sollte dich nicht fürchten, Herr, / und deinen Namen nicht preisen? / Denn du allein bist heilig! / Alle Völker werden kommen und niederfallen vor dir, / sie beten dich an, weil dein gerechtes Tun offen vor ihnen liegt.“5Dann sah ich, wie der Tempel, also das Offenbarungszelt im Himmel, sich öffnete,6und die sieben Engel mit den sieben schrecklichen Plagen kamen heraus. Jeder war in ein strahlend weißes Leinengewand gehüllt und hatte ein breites goldenes Band um die Brust.7Eines der vier mächtigen Wesen reichte den Engeln sieben goldene Schalen, die mit dem Zorn Gottes gefüllt waren, dem Zorn dessen, der in alle Ewigkeit lebt.8Da füllte sich der ganze Tempel mit einem Rauch von Herrlichkeit und Gottesmacht. Niemand konnte ihn betreten, bis die sieben Plagen der sieben Engel zu Ende waren.
Lovprisning til Lammet og indledning til Guds sidste, syvfoldige straf
1Der kom endnu et stort og forbavsende tegn på himlen. Jeg så syv engle, som skulle udføre syv plager, der var udtryk for Guds sidste vrede og straf.2Men først så jeg ligesom et glasklart hav, blandet op med ild, og jeg så dem, der var kommet sejrrigt ud af kampen med uhyret, dets statue og dets tal. De stod ved det glasklare hav. I hånden havde de alle en harpe, som de havde fået af Gud,3og de sang en lovprisningssang til Lammet, ligesom Moses takkede Gud med en sejrssang:[1] „Utrolige og underfulde er dine gerninger, du den øverste Herre og Gud. Du handler retfærdigt og sandt, du, konge over alle folkeslag. (2Mo 15,1)4Alle må bøje sig for dig, Herre, og ære dit ophøjede navn, for du alene er hellig. Alle folkeslag vil komme til dig, de vil bøje sig i støvet og tilbede dig, for de har set dine retfærdige gerninger.”5Derefter så jeg, at der blev lukket op ind til den himmelske helligdom, åbenbaringsteltet,6og ud derfra kom de syv engle, der skulle udføre de syv plager. De var alle klædt i en skinnende hvid linnedklædning med et guldbroderet bånd over brystet.7Et af de fire levende væsener gav hver af de syv engle en guldskål, fyldt med den evige Guds vrede og straf.8Helligdommen blev nu fyldt med røgen fra Guds herlighed og magt, og ingen kunne gå derind, før de syv engle havde fuldført de syv plager.