Josua 19

Neue evangelistische Übersetzung

von Karl-Heinz Vanheiden
1 Das zweite Los fiel auf den Stamm Simeon mit seinen Sippen. Sein Erbbesitz befand sich mitten im Stammesgebiet von Juda.[1]2 Ihm gehörten die Städte Beerscheba, Scheba,[2] Molada,3 Hazar-Schual, Baala, Ezem,4 Eltolad, Betul, Horma,5 Ziklag, Bet-Markabot, Hazar-Susa,6 Bet-Lebaot und Scharuhen. Das waren 13 Städte mit ihren Dörfern.7 Dazu kamen noch weitere vier Städte mit ihren Dörfern: Ajin, Rimmon, Eter und Aschan8 und die Dörfer, die in dem ganzen Gebiet um diese Städte herum bis nach Baalat-Beër und Ramat-Negev liegen. Das war der Erbbesitz der Sippen des Stammes Simeon.9 Sein Anteil wurde also vom Land des Stammes Juda genommen, weil Judas Anteil zu groß für ihn allein war. Deswegen lag das Gebiet Simeons mitten in Juda.10 Das dritte Los fiel auf den Stamm Sebulon[3] mit seinen Sippen. Sein Gebiet reichte bis nach Sarid.11 Von dort aus stieg die Grenze westwärts nach Marala, stieß an Dabbeschet und folgte dem Bach, der vor Jokneam fließt.12 Nach Osten zu lief die Grenze von Sarid am Gebiet von Kislot-Tabor vorbei nach Daberat und hinauf nach Jafia.13 Von dort aus führte sie nach Osten über Gat-Hefer, Et-Kazin und Rimmon bis nach Nea.14 Von dort verlief die Nordgrenze über Hannaton zum Tal von Jiftach-El.15 Außerdem gehören noch die Städte Kattat, Nahalal, Schimron, Jidala und Bethlehem[4] dazu. Das waren insgesamt zwölf Städte mit ihren Dörfern.16 Diese Städte und Dörfer waren der Erbbesitz der Sippen des Stammes Sebulon.17 Das vierte Los fiel auf den Stamm Issachar[5] mit seinen Sippen.18 Sein Gebiet umfasste folgende Städte: Jesreel, Kesulot, Schunem,19 Hafarajim, Schion, Anaharat,20 Rabbit[6], Kischjon, Ebez,21 Remet, En-Gannim, En-Hadda und Bet-Pazzez.22 Die Grenze führte über Tabor,[7] Schahazajim, Bet-Schemesch und endete am Jordan. Das waren 16 Städte mit ihren Dörfern.23 Diese Städte und Dörfer waren der Erbbesitz der Sippen des Stammes Issachar.24 Das fünfte Los fiel auf den Stamm Ascher mit seinen Sippen.25 Sein Gebiet[8] umfasste die Städte Helkat, Hali, Beten, Achschaf,26 Alammelech, Amat und Mischal. Seine Grenze führte um das Karmelgebirge bis zum Fluss Libnat.27 Dort wandte sie sich ostwärts nach Bet-Dagon, erreichte das Gebiet Sebulons und folgte dessen Grenze bis zum Tal Jiftach-El im Norden und nach Bet-Emek und Negiël. Dann lief sie in nördlicher Richtung weiter nach Kabul,28 Abdon, Rehob, Hammon und Kana bis zum Gebiet von Groß-Sidon.29 Dort bog die Grenze nach Rama ab und erreichte die befestigte Stadt Tyrus. Hier machte sie einen Bogen in Richtung Hosa und endete am Meer. Auch die Städte Mahaleb, Achsib,30 Umma, Afek und Rehob gehörten dazu. Das waren 22 Städte mit ihren Dörfern.31 Diese Städte und Dörfer waren der Erbbesitz der Sippen des Stammes Ascher.32 Das sechste Los fiel auf den Stamm Naftali[9] mit seinen Sippen.33 Seine Grenze ging von Helef aus ostwärts nach der Terebinthe[10] bei Zaanajim über den Adami-Pass und Jabneël bis Lakkum und endete am Jordan.34 In westlicher Richtung führte die Grenze über Asnot-Tabor nach Hukkok. Im Süden grenzte das Gebiet Naftalis an Sebulon, im Westen an Ascher und am Jordan an das Land, das von Juda erobert[11] worden war.35 Die befestigten Städte in diesem Gebiet waren Ziddim, Zer, Hammat, Rakkat, Kinneret,36 Adama, Rama, Hazor,37 Kedesch, Edreï, En-Hazor,38 Jiron, Migdal-El, Horem, Bet-Anat und Bet-Schemesch. Das waren 19 Städte mit ihren Dörfern.39 Diese Städte und Dörfer waren der Erbbesitz der Sippen des Stammes Naftali.40 Das siebte Los fiel auf den Stamm Dan mit seinen Sippen.41 Zu seinem Gebiet[12] gehörten die Städte Zora, Eschtaol, Ir-Schemesch,42 Schaalbim, Ajalon, Jitla,43 Elon, Timna, Ekron,44 Elteke, Gibbeton, Baalat,45 Jehud, Bene-Berak, Gat-Rimmon,46 Me-Jarkon mit dem Gebiet gegenüber von Jafo.47 Aber dieses Gebiet ging ihnen verloren. So zogen die Daniten nach Norden gegen Leschem.[13] Sie eroberten die Stadt, erschlugen deren Bewohner mit dem Schwert und nahmen sie in Besitz. Dann benannten sie Leschem in Dan um – nach dem Namen ihres Stammvaters. (Ri 1,34; Ri 18,29)48 Diese Städte und Dörfer waren der Erbbesitz der Sippen des Stammes Dan.49 Als das ganze Land verteilt war, gaben die Israeliten auch Josua Ben-Nun einen Erbbesitz in ihrer Mitte.50 Auf Anweisung Jahwes gaben sie ihm die Stadt, die er wollte. Es war Timnat-Serach[14] im Gebirge Efraïm. Er baute die Stadt aus und ließ sich dort nieder.51 Das sind die erblichen Anteile, die der Priester Eleasar und Josua Ben-Nun zusammen mit den Stammesoberhäuptern den Israeliten durch Losentscheid zuwiesen. Das geschah in der Gegenwart Jahwes in Schilo vor dem Eingang zum Offenbarungszelt. So wurde die Verteilung des Landes abgeschlossen.

Josua 19

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica
1 Det næste stykke land tilfaldt ved lodtrækning klanerne i Simeons stamme. Landet var en del af det område, som Judas stamme tidligere havde fået tildelt.2 Deres arvelod omfattede følgende byer med tilhørende landsbyer: Be’ersheba, Molada,3 Hatzar-Shual, Bala, Etzem,4 Eltolad, Betul, Horma,5 Ziklag, Bet-Markabot, Hatzar-Susa,6 Bet-Lebaot og Sharuhen, i alt 13 byer med tilhørende landsbyer.7 Desuden Ajin, Rimmon, Eter og Ashan, i alt fire byer med tilhørende landsbyer.8 Disse byer med tilhørende landsbyer strakte sig sydpå helt til Ba’alat-Be’er, der også kaldes Ramat-Negev.9 Simeons arvelod var altså en udstykning af Judas oprindelige territorium, der alligevel var for stort til judæerne.10 Det tredje lod faldt på Zebulons stamme, som nu fik tildelt sit territorium. Grænsen løb syd for Sarid11 i en bue mod vest forbi Marala til Dabbeshet, og videre indtil den nåede wadien øst for Jokneam.12 I modsat retning løb grænsen østpå fra Sarid til Kislot-Tabors grænse og videre til Daberat og op til Jafia.13 Derfra fortsatte den øst om Gat-Hefer til Et-Katzin videre til Rimmon og drejede så mod Nea.14 Den nordlige grænse gik forbi Hannaton og endte i Jifta-El-dalen.15-16 Foruden de nævnte byer indbefattede området også byerne Kattat, Nahalal, Shimron, Jidala og Betlehem.[1] Det var i alt 12 byer med tilhørende landsbyer.17 Som nummer fire fik Issakars stamme tildelt sit territorium.18 Området omfattede: Jizre’el, Kesulot, Shunem,19 Hafarajim, Shion, Anaharat,20 Rabbit, Kishjon, Ebes,21-23 Remet, En-Gannim, En-Hadda, Bet-Passes, Tabor, Shahatzuma og Bet-Shemesh, i alt 16 byer med tilhørende landsbyer. Issakars østgrænse fulgte Jordanfloden.24 Det femte lod faldt på Ashers stamme.25 Deres område omfattede følgende byer: Helkat, Hali, Beten, Akshaf,26 Alammelek, Amad og Mishal. Den vestlige grænse gik sydpå fra Karmel til wadi Shihor-Libna,27 drejede østpå mod Bet-Dagon og stødte op til Zebulons grænse i Jifta-El-dalen. Herfra gik grænsen nordpå, så området kom til at indeholde Bet-ha-Emek, Neiel, Kabul,28 Abdon, Rehob, Hammon og Kana, tæt på Storsidon.29 Derfra bøjede grænsen af nord for Rama og gik i retning af den befæstede by Tyrus for at ende ved Hosa ved Middelhavet. Området indbefattede også byerne Mehalleb, Akzib,30-31 Umma, (Akko), Afek og Rehob, i alt 22 byer med tilhørende landsbyer.32 Som nummer seks fik Naftalis stamme tildelt sit territorium.33 Sydgrænsen løb fra Helef, fra egen ved Sa’anannim, syd om Adami-Nekeb til Jabne’el og Lakkum for at ende ved Jordanfloden.34 Den vestlige grænse gik nordpå fra Aznot-Tabor i retning af Hukok. Naftalis område stødte op til Asher mod vest, Zebulons mod syd og Jordanfloden mod øst.35 De befæstede byer i området omfattede Siddim, Ser, Hammat, Rakkat, Kinneret,36 Adama, Rama, Hatzor,37 Kedesh, Edrei, En-Hatzor,38-39 Jiron, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Shemesh. I alt var der 19 byer med tilhørende landsbyer.40 Til syvende og sidst fik Dans stamme tildelt sit territorium ved lodtrækning.41 Byerne i dette område var Zora, Eshtaol, Ir-Shemesh,42 Sha’alabbin, Ajjalon, Jitla,43 Elon, Timna, Ekron,44 Elteke, Gibbeton, Ba’alat,45 Jehud, Bene-Berak, Gat-Rimmon,46 Me-ha-Jarkon, Rakkon og området ved Jafo.47-48 Danitterne kunne dog ikke fastholde deres område, og derfor tog de op til byen Leshem,[2] udryddede indbyggerne og slog sig ned der. Fra da af kaldte de byen Dan efter deres forfar.49 Således blev hele landet fordelt mellem Israels stammer efter de grænser, som her er nævnt. Også Josva fik tildelt et stykke jord,50 for Herren havde lovet, at han kunne tage en hvilken som helst by, han ønskede. Josva valgte Timnat-Sera i Efraims højland, genopbyggede byen og slog sig ned der.51 Fordelingen af landet fandt sted ved lodtrækning for Herrens ansigt ved indgangen til åbenbaringsteltet i Shilo under Eleazars, Josvas og ledernes opsyn.