1Wach auf, Jerusalem, / Zion, wach auf! / Erhebe dich und zieh dich an! / Kleide dich in deine Prachtgewänder, / du heilige Stadt! / Denn künftig darf dich keiner mehr betreten, / der unbeschnitten[1] oder unrein[2] ist. (1Mo 17,9)2Schüttle den Staub von dir ab! / Steh auf, gefangenes Jerusalem! / Zion, wirf die Halsfesseln ab!3Denn so spricht Jahwe: / „Für euren Verkauf bekam ich kein Geld, / darum werdet ihr auch ohne Silber ausgelöst.“4Denn so spricht Jahwe, der Herr: / „Am Anfang zog mein Volk nach Ägypten hinab. / Als Fremde lebten sie dort. / Dann hat Assyrien es grundlos bedrückt.5Und wie steht es jetzt?“, sagt Jahwe. / „Man nahm mein Volk und hat nichts bezahlt. / Und sie johlten über ihren guten Fang. / Ununterbrochen schmähen sie mich / und ziehen meine Ehre in den Dreck“, sagt Jahwe.[3] (Röm 2,24)6„Darum greife ich ein, / und dann wird auch mein Volk erkennen, / dass ICH es BIN, der spricht: 'Hier bin ich!'“7Hoch willkommen ist der Freudenbote, / der mit guter Botschaft über die Berge kommt, / der Frieden verkündet und Rettung verheißt,[4] / der zu Zion sagt: „Dein Gott herrscht als König!“ (Röm 10,15)8Hört! Eure Wächter rufen laut, / und sie jubeln allesamt. / Denn sie sehen mit eigenen Augen, / wie Jahwe wieder nach Zion kommt.9Ihr Trümmer Jerusalems, / brecht in Jubel aus! Denn Jahwe tröstet sein Volk, / er hat Jerusalem befreit.10Bloßgestreift hat Jahwe seinen heiligen Arm, / vor den Augen aller Völker greift er ein. / Er rettet sein Volk, / und die ganze Welt sieht zu.11Fort, fort! Zieht weg von dort! / Fasst nichts Besudeltes an![5] / Zieht weg aus Babylon! / Haltet euch rein! / Denn ihr tragt die Gegenstände für den Tempel Jahwes. (2Kor 6,14)12Ihr müsst jedoch nicht ängstlich eilen, / denn ihr geht nicht als Flüchtlinge weg. / Jahwe selbst zieht vor euch her, / und Israels Gott wird auch hinter euch sein.
Das vierte Lied vom Diener Gottes
13Seht, mein Diener wird erfolgreich sein! / Er wird sich erheben, / wird emporgetragen / und zu höchsten Ehren gelangen.14Viele haben sich über sein Aussehen entsetzt, / denn er war völlig entstellt / und kaum noch als Mensch zu erkennen.15Doch nun sind viele Völker überrascht, / selbst Könige halten die Hand vor den Mund. / Denn auf einmal sehen sie, was ihnen nie erzählt worden war, / wovon sie nie etwas hörten, verstehen sie jetzt.[6] (Röm 15,21)
1Vågn op, Jerusalem! Vågn op og iklæd dig Herrens kraft! Zion, du hellige by, tag festtøjet på! For de gudløse skal ikke længere have lov at slippe ind gennem dine porte.2Rejs dig fra dine ydmygelser, Jerusalem! Ryst støvet af dig, Zions fangne datter, og befri dig for lænken om din hals!3For Herren siger: „I blev solgt til fangenskab uden betaling, og uden penge skal I købes tilbage.4For længe siden rejste I frivilligt ned til Egypten for at bo der som fremmede. Men senere førte assyrerne jer bort som slaver uden betaling.5Og hvad ser jeg nu? Et andet folk har taget mit folk som slaver uden betaling. Folkets ledere praler af deres overlegenhed, og jeg bliver vanæret dagen lang.6Men mit folk skal få at se, hvem jeg virkelig er, og erfare min magt. Til den tid vil de forstå, at det er mig, Herren, som har talt til dem.”7Hvor bliver det skønt at høre sendebudet komme løbende hen over bjergene med det glædelige budskab om fred og frelse. Til Jerusalems indbyggere råber han: „Din Gud har vist sin kongemagt!”8Vægterne råber og synger af glæde, for med egne øjne ser de Herrens folk vende hjem til Zion.9Bryd ud i jubelsang, Jerusalems ruiner! For Herren har hjulpet sit folk og sat Jerusalems indbyggere i frihed.10Herren har vist sin vældige magt for øjnene af alle folkeslagene. Hele jorden vil få at vide, hvordan Gud har frelst sit folk.11Læg Babylon bag jer, drag bort fra den urene by! Rør ikke ved noget urent, men rens jer, så I kan bære Herrens tempelkar tilbage til Jerusalem.12Forlad byen i ro og orden, ikke som nogle, der flygter for livet. Nej, Herren selv, Israels Gud, vil gå foran jer, og han vil slutte op bag jer med sin beskyttelse.
Herrens lidende tjener
13Herren siger: „Se, det skal lykkes for min tjener. Han bliver ophøjet, får ære og pris.14-15Mange var målløse ved synet af ham, så umenneskelig ussel og mishandlet så han ud. Men de skal forundres over ham i hans herlighed. Selv konger vil tabe både næse og mund ved synet af ham. For de skal få noget at se, som ingen havde fortalt dem. De skal erfare, hvad de aldrig havde drømt om.”