Epheser 5

Neue evangelistische Übersetzung

von Karl-Heinz Vanheiden
1 Werdet also Nachahmer Gottes – ihr seid doch seine geliebten Kinder –,2 und lasst euer Verhalten von Liebe bestimmt sein! Denn auch Christus, der Messias, hat seine Liebe bewiesen, als er sein Leben für uns hingab. Das war wie eine Opfergabe, deren Duft zu Gott aufsteigt und ihn sehr erfreut.3 Von sexueller Unmoral jedoch, von Schamlosigkeit jeder Art und von Habsucht soll bei euch nicht einmal geredet werden. Das schickt sich nicht für Menschen, die Gott geheiligt hat.4 Auch Unanständigkeit, dummes Geschwätz und derbe Späße passen nicht zu euch. Benutzt eure Zunge lieber zum Danken!5 Denn ihr müsst wissen, dass keiner, der in sexueller Unmoral oder Ausschweifungen lebt, oder von Habgier erfüllt, also ein Götzendiener ist, einen Anteil am Erbe in dem ‹ewigen› Reich von Christus und Gott erhalten wird.6 Lasst euch von niemand einreden, dass das alles harmlos sei! Denn gerade wegen dieser Dinge ziehen sich die ungehorsamen Menschen den Zorn Gottes zu.7 Habt also nichts mit ihnen zu tun!8 Früher gehörtet ihr zwar zur Finsternis, aber jetzt gehört ihr durch den Herrn zum Licht. Lebt nun auch als Menschen des Lichts!9 Ein solches Leben bringt als Frucht jede Art von Güte, Gerechtigkeit und Wahrheit hervor.10 Fragt euch deshalb immer, was dem Herrn gefällt,11 und beteiligt euch nicht an den nutzlosen Dingen, die aus der Finsternis kommen, sondern stellt sie vielmehr bloß.12 Denn was manche heimlich tun, ist schon auszusprechen unanständig.13 Wird es aber bloßgestellt, dann wird es durch Gottes Licht offenbar;14 denn alles, was ans Licht kommt, kann selbst Licht werden. Deshalb heißt es: „Wach auf, du Schläfer, steh auf vom Tod! Und Christus, der Messias, wird dein Licht sein.“ (Jes 60,1)15 Achtet also genau darauf, wie ihr euer Leben führt – nicht als törichte, sondern als weise Menschen!16 Nutzt die Gelegenheiten, die Gott euch gibt, denn wir leben in einer bösen Zeit.17 Seid also nicht leichtsinnig und gedankenlos, sondern begreift, was der Herr von euch will!18 Und betrinkt euch nicht, denn das führt zu einem zügellosen und verschwenderischen Leben, sondern lasst euch vom Geist Gottes erfüllen!19 Das geschieht, indem ihr euch gegenseitig mit Psalmen, Lobliedern und anderen geistlichen Liedern ermutigt;[1] indem ihr aus vollem Herzen dem Herrn singt und musiziert;20 indem ihr Gott, unserem Vater, im Namen unseres Herrn Jesus Christus allezeit und für alles dankt;21 indem ihr euch in der Ehrfurcht vor Christus einander unterordnet.22 Ihr Frauen, unterstellt euch euren Männern, so wie ihr euch dem Herrn unterstellt.23 Denn so wie Christus, der Messias, das Oberhaupt der Gemeinde ist – er hat sie ja gerettet und zu seinem Leib gemacht –, so ist der Mann das Oberhaupt der Frau.24 Und wie die Gemeinde sich Christus unterstellt, so sollen sich auch die Frauen ihren Männern unterstellen, und zwar in allen Dingen.25 Ihr Männer, liebt eure Frauen, und zwar so, wie Christus, der Messias, die Gemeinde geliebt und sich selbst für sie hingegeben hat.26 Er tat das, um sie zu heiligen, indem er sie im Wasserbad seines Wortes reinigte.27 Denn er wollte seine Gemeinde wie eine Braut in makelloser Schönheit zu sich führen – ohne Flecken, Falten oder Ähnliches, sondern heilig und tadellos.28 So sind auch die Männer verpflichtet, ihre Frauen zu lieben wie ihren eigenen Körper. Wer seine Frau liebt, liebt sich selbst.29 Niemand hasst doch seinen Körper, sondern ernährt und pflegt ihn. So macht es auch Christus, der Messias, mit der Gemeinde.30 Denn wir sind die Glieder seines Leibes.31 „Darum wird ein Mann seinen Vater und seine Mutter verlassen und sich mit seiner Frau verbinden. Und die zwei werden völlig eins sein.“ (1Mo 2,24)32 Darin liegt ein tiefes Geheimnis. Ich beziehe es auf Christus und die Gemeinde.33 Das gilt aber auch für euch: Jeder Einzelne von euch liebe seine Frau so wie sich selbst. Aber die Frau soll ihren Mann achten.

Epheser 5

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica
1 Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting.2 Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.3 Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk.4 Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud.5 I kan være sikre på én ting: Folk, der lever i seksuel synd eller anden umoral eller griske personer vil ikke få del i Kristi og Guds rige. Griskhed er nemlig en form for afgudsdyrkelse.6 Lad jer ikke bedrage med tomme løfter om, at der ikke sker noget ved det, for Guds dom vil ramme dem, der lever i oprør mod ham og gør sådanne ting.7 Derfor må I ikke gøre fælles sag med den slags mennesker.8 Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn,9 for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed.10 I skal gøre det, der glæder Herren.11 Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere.12 Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte.13 Men når alle disse ting kommer frem i lyset, afsløres deres sande natur,14 for det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: „Vågn op, du, som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.”[1]15 Derfor må I nøje overveje, hvad det er, I gør. Opfør jer ikke som de uvise, men lev klogt og besindigt.16 Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden.17 Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje.18 Drik jer ikke fulde, for det får jer bare til at skeje ud. Nej, lad jer fylde med Helligåndens kraft,19 så I opmuntrer hinanden med lovsange, salmer og åndelige sange. Lovsyng Herren i jeres hjerter,20 og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.21 I skal ære Kristus ved at underordne jer hinanden. (Kol 3,18)22 En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre.23 En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden.[2] Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. (1Kor 11,3; Eph 1,22)24 Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.25 Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld!26-27 Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.28 En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét!29-30 Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme,31 for som Skriften siger: „Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.”[3] (1Mo 2,24)32 Der ligger en dybere mening skjult her. Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden.33 Det gælder altså for jer mænd, at hver eneste af jer skal have lige så meget omsorg for sin kone, som han har for sig selv, og konen skal have respekt for sin mand.