Salmo 81

Nova Versão Internacional

de Biblica
1 Cantem de alegria a Deus, nossa força; aclamem o Deus de Jacó!2 Comecem o louvor, façam ressoar o tamborim, toquem a lira e a harpa melodiosa.3 Toquem a trombeta na lua nova e no dia de lua cheia, dia da nossa festa;4 porque este é um decreto para Israel, uma ordenança do Deus de Jacó,5 que ele estabeleceu como estatuto para José, quando atacou o Egito. Ali ouvimos uma língua[1] que não conhecíamos.6 Ele diz: “Tirei o peso dos seus ombros; suas mãos ficaram livres dos cestos de cargas.7 Na sua aflição vocês clamaram e eu os livrei, do esconderijo dos trovões lhes respondi; eu os pus à prova nas águas de Meribá[2]. Pausa8 “Ouça, meu povo, as minhas advertências; se tão somente você me escutasse, ó Israel!9 Não tenha deus estrangeiro no seu meio; não se incline perante nenhum deus estranho.10 Eu sou o SENHOR, o seu Deus, que o tirei da terra do Egito. Abra a sua boca, e eu o alimentarei.11 “Mas o meu povo não quis ouvir-me; Israel não quis obedecer-me.12 Por isso os entreguei ao seu coração obstinado, para seguirem os seus próprios planos.13 “Se o meu povo apenas me ouvisse, se Israel seguisse os meus caminhos,14 com rapidez eu subjugaria os seus inimigos e voltaria a minha mão contra os seus adversários!15 Os que odeiam o SENHOR se renderiam diante dele e receberiam um castigo perpétuo.16 Mas eu sustentaria Israel com o melhor trigo, e com o mel da rocha eu o satisfaria”.

Salmo 81

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[1] En sang af Asaf.2 Lovpris vor Gud, som giver os styrke, bryd ud i jubel for Israels Gud.3 Syng til lyden af tamburiner, til skønne toner fra harper og lyrer.4 Vædderhornet indvarsler højtiderne, både nymånefest og løvhyttefest.5 Det er fester, som Gud har forordnet, de er beskrevet i Israels love.6 Han gjorde det til en regel i Israel, da han førte os ud af Egypten. Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[2]7 „Jeg fjernede byrden fra din skulder, jeg befriede dig fra det hårde slid.8 Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig. Jeg talte til dig fra tordenskyen. Jeg prøvede din tro ved Meriba.9 Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer. Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.10 I må aldrig tilbede nogen anden gud eller bøje jer for et billede af en afgud,11 for det var mig, jeres Herre og Gud, som førte jer ud af Egyptens land. Bed til mig, når I har brug for min hjælp, og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.12 Men mit folk nægtede at adlyde mig, Israel ville ikke have med mig at gøre.13 Så lod jeg dem gå deres egne veje, og de gjorde ganske som de ville.14 Bare mit folk dog ville adlyde mig, gid de ville følge mine befalinger.15 Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender, feje alle deres modstandere bort.16 Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk, det ville være slut med dem for altid.17 Men jer ville jeg give den bedste hvede og mætte jer med honning fra klippen.”