1O SENHOR é a minha luz e a minha salvação; de quem terei temor? O SENHOR é o meu forte refúgio; de quem terei medo?2Quando homens maus avançarem contra mim para destruir-me[1], eles, meus inimigos e meus adversários, é que tropeçarão e cairão.3Ainda que um exército se acampe contra mim, meu coração não temerá; ainda que se declare guerra contra mim, mesmo assim estarei confiante.4Uma coisa pedi ao SENHOR e a procuro: que eu possa viver na casa do SENHOR todos os dias da minha vida, para contemplar a bondade do SENHOR e buscar sua orientação no seu templo.5Pois no dia da adversidade ele me guardará protegido em sua habitação; no seu tabernáculo me esconderá e me porá em segurança sobre um rochedo.6Então triunfarei sobre os inimigos que me cercam. Em seu tabernáculo oferecerei sacrifícios com aclamações; cantarei e louvarei ao SENHOR.7Ouve a minha voz quando clamo, ó SENHOR; tem misericórdia de mim e responde-me.8A teu respeito diz o meu coração: Busque a minha face![2] A tua face, SENHOR, buscarei.9Não escondas de mim a tua face, não rejeites com ira o teu servo; tu tens sido o meu ajudador. Não me desampares nem me abandones, ó Deus, meu salvador!10Ainda que me abandonem pai e mãe, o SENHOR me acolherá.11Ensina-me o teu caminho, SENHOR; conduze-me por uma vereda segura por causa dos meus inimigos.12Não me entregues ao capricho dos meus adversários, pois testemunhas falsas se levantam contra mim, respirando violência.13Apesar disso, esta certeza eu tenho: viverei até ver a bondade do SENHOR na terra.14Espere no SENHOR. Seja forte! Coragem! Espere no SENHOR.
1En sang af David. Herren er mit lys og min redning, så hvem har jeg grund til at frygte? Herren beskytter mit liv, hvad har jeg så at være bange for?2Når mine fjender angriber mig og vil mig til livs, så snubler de alle og falder.3Selv om jeg omringes af en hær, er jeg ikke bange. Selv om alt tyder på krig, er jeg stadig tryg.4Jeg har bedt Herren om én ting, og det er mit højeste ønske: at få lov at leve i hans nærhed livet igennem, at se hans herlighed og meditere i hans helligdom.5Herren beskytter mig, når der er fare på færde. Han skjuler mig i sit telt, sætter mig højt på en klippe.6Dér kan jeg være i fred, for fjenden kan ikke nå mig. Dér vil jeg bringe ofre til Herren og lovprise ham af hele mit hjerte.7Herre, hør min bøn! Vær mig nådig og svar mig.8Mit hjerte byder mig at søge dig, og derfor kommer jeg til dig.[1]9Vend mig ikke ryggen, Herre. Vis ikke din tjener bort i vrede. Du er min redning, svigt mig ikke nu! Lad mig ikke i stikken, min frelses Gud!10Selv hvis min far og mor forlod mig, ville du altid blive hos mig, Herre.11Vis mig den vej, jeg bør følge, led mig på ærlighedens sti. Mine fjender venter på, at jeg falder.12Lad mig ikke falde i hænderne på dem! De anklager mig for ting, jeg ikke har gjort, og de er altid ude på vold.13Men jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe mig, så jeg oplever hans godhed hele mit liv.14Regn med Herren og hold ud! Stol på ham og tab ikke modet!