de Biblica1Então toda a assembleia levantou-se e o levou a Pilatos.2E começaram a acusá-lo, dizendo: “Encontramos este homem subvertendo a nossa nação. Ele proíbe o pagamento de imposto a César e se declara ele próprio o Cristo, um rei”.3Pilatos perguntou a Jesus: “Você é o rei dos judeus?” “Tu o dizes”[1], respondeu Jesus.4Então Pilatos disse aos chefes dos sacerdotes e à multidão: “Não encontro motivo para acusar este homem”.5Mas eles insistiam: “Ele está subvertendo o povo em toda a Judeia com os seus ensinamentos. Começou na Galileia e chegou até aqui”.6Ouvindo isso, Pilatos perguntou se Jesus era galileu.7Quando ficou sabendo que ele era da jurisdição de Herodes, enviou-o a Herodes, que também estava em Jerusalém naqueles dias.8Quando Herodes viu Jesus, ficou muito alegre, porque havia muito tempo queria vê-lo. Pelo que ouvira falar dele, esperava vê-lo realizar algum milagre.9Interrogou-o com muitas perguntas, mas Jesus não lhe deu resposta.10Os chefes dos sacerdotes e os mestres da lei estavam ali, acusando-o com veemência.11Então Herodes e os seus soldados ridicularizaram-no e zombaram dele. Vestindo-o com um manto esplêndido, mandaram-no de volta a Pilatos.12Herodes e Pilatos, que até ali eram inimigos, naquele dia tornaram-se amigos.13Pilatos reuniu os chefes dos sacerdotes, as autoridades e o povo,14dizendo-lhes: “Vocês me trouxeram este homem como alguém que estava incitando o povo à rebelião. Eu o examinei na presença de vocês e não achei nenhuma base para as acusações que fazem contra ele.15Nem Herodes, pois ele o mandou de volta para nós. Como podem ver, ele nada fez que mereça a morte.16Portanto, eu o castigarei e depois o soltarei”.17Ele era obrigado a soltar-lhes um preso durante a festa.[2]18A uma só voz eles gritaram: “Acaba com ele! Solta-nos Barrabás!”19(Barrabás havia sido lançado na prisão por causa de uma insurreição na cidade e por assassinato.)20Desejando soltar a Jesus, Pilatos dirigiu-se a eles novamente.21Mas eles continuaram gritando: “Crucifica-o! Crucifica-o!”22Pela terceira vez ele lhes falou: “Por quê? Que crime este homem cometeu? Não encontrei nele nada digno de morte. Vou mandar castigá-lo e depois o soltarei”.23Eles, porém, pediam insistentemente, com fortes gritos, que ele fosse crucificado; e a gritaria prevaleceu.24Então Pilatos decidiu fazer a vontade deles.25Libertou o homem que havia sido lançado na prisão por insurreição e assassinato, aquele que eles haviam pedido, e entregou Jesus à vontade deles.
A Crucificação
26Enquanto o levavam, agarraram Simão de Cirene, que estava chegando do campo, e lhe colocaram a cruz às costas, fazendo-o carregá-la atrás de Jesus. (Mt 27:32; Mc 15:21; Jo 19:16)27Um grande número de pessoas o seguia, inclusive mulheres que lamentavam e choravam por ele.28Jesus voltou-se e disse-lhes: “Filhas de Jerusalém, não chorem por mim; chorem por vocês mesmas e por seus filhos!29Pois chegará a hora em que vocês dirão: ‘Felizes as estéreis, os ventres que nunca geraram e os seios que nunca amamentaram!’30Então “ ‘dirão às montanhas: “Caiam sobre nós!” e às colinas: “Cubram-nos!” ’ (Os 10:8)31Pois, se fazem isto com a árvore verde, o que acontecerá quando ela estiver seca?”32Dois outros homens, ambos criminosos, também foram levados com ele, para serem executados.33Quando chegaram ao lugar chamado Caveira, ali o crucificaram com os criminosos, um à sua direita e o outro à sua esquerda.34Jesus disse: “Pai, perdoa-lhes, pois não sabem o que estão fazendo”.[3] Então eles dividiram as roupas dele, tirando sortes.35O povo ficou observando, e as autoridades o ridicularizavam. “Salvou os outros”, diziam; “salve-se a si mesmo, se é o Cristo de Deus, o Escolhido.”36Os soldados, aproximando-se, também zombavam dele. Oferecendo-lhe vinagre,37diziam: “Se você é o rei dos judeus, salve-se a si mesmo”.38Havia uma inscrição acima dele, que dizia: ESTE É O REI DOS JUDEUS.39Um dos criminosos que ali estavam dependurados lançava-lhe insultos: “Você não é o Cristo? Salve-se a si mesmo e a nós!”40Mas o outro criminoso o repreendeu, dizendo: “Você não teme a Deus, nem estando sob a mesma sentença?41Nós estamos sendo punidos com justiça, porque estamos recebendo o que os nossos atos merecem. Mas este homem não cometeu nenhum mal”.42Então ele disse: “Jesus, lembra-te de mim quando entrares no teu Reino[4]”.43Jesus lhe respondeu: “Eu garanto: Hoje você estará comigo no paraíso”.
A Morte de Jesus
44Já era quase meio-dia, e trevas cobriram toda a terra até as três horas da tarde[5]; (Mt 27:45; Mc 15:33; Jo 19:28)45o sol deixara de brilhar. E o véu do santuário rasgou-se ao meio.46Jesus bradou em alta voz: “Pai, nas tuas mãos entrego o meu espírito”. Tendo dito isso, expirou.47O centurião, vendo o que havia acontecido, louvou a Deus, dizendo: “Certamente este homem era justo”.48E todo o povo que se havia juntado para presenciar o que estava acontecendo, ao ver isso, começou a bater no peito e a afastar-se.49Mas todos os que o conheciam, inclusive as mulheres que o haviam seguido desde a Galileia, ficaram de longe, observando essas coisas.
O Sepultamento de Jesus
50Havia um homem chamado José, membro do Conselho, homem bom e justo, (Mt 27:57; Mc 15:42; Jo 19:38)51que não tinha consentido na decisão e no procedimento dos outros. Ele era da cidade de Arimateia, na Judeia, e esperava o Reino de Deus.52Dirigindo-se a Pilatos, pediu o corpo de Jesus.53Então, desceu-o, envolveu-o num lençol de linho e o colocou num sepulcro cavado na rocha, no qual ninguém ainda fora colocado.54Era o Dia da Preparação, e estava para começar o sábado.55As mulheres que haviam acompanhado Jesus desde a Galileia, seguiram José e viram o sepulcro e como o corpo de Jesus fora colocado nele.56Em seguida, foram para casa e prepararam perfumes e especiarias aromáticas. E descansaram no sábado, em obediência ao mandamento.
1Så var mødet forbi, og hele forsamlingen brød op og førte Jesus til den romerske guvernør, Pilatus. (Mt 27:1; Mt 27:11; Mc 15:1; Jo 18:28)2Her kom de frem med følgende anklage: „Manden her vildleder vores folk. Han siger, at man ikke skal betale skat til kejseren, og han påstår, at han er Messias, det vil sige en konge.”3Pilatus spurgte ham: „Er du jødernes konge?” „Det kan man godt sige,” svarede Jesus.4Efter forhøret sagde Pilatus til ypperstepræsterne og mængden, der var stimlet sammen: „Jeg finder intet grundlag for en anklage mod ham.”5Men de forstærkede blot deres anklager: „Han volder uro i hele vores land med sin undervisning, både i Galilæa, hvor han begyndte, og nu også her i Jerusalem!”
Jesus for Herodes
6Da Pilatus hørte, at Jesus var fra Galilæa,7sendte han ham til Herodes, som netop i de dage opholdt sig i Jerusalem. Herodes var nemlig regent over Galilæa.8Herodes blev begejstret over at få lejlighed til at se Jesus, for han havde hørt meget om ham, og han håbede at kunne få ham til at gøre et mirakel.9Han stillede ham derfor en række spørgsmål, men Jesus svarede ikke.10Ypperstepræsterne og de skriftlærde stod ved siden af og fortsatte med deres voldsomme anklager.11Så gav Herodes og hans soldater sig til at håne Jesus og gøre nar af ham. De kastede en farvestrålende kappe over ham og sendte ham tilbage til Pilatus.12Den dag lagde Herodes og Pilatus deres gamle fjendskab bag sig.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
13Pilatus sammenkaldte nu ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere. (Mt 27:15; Mc 15:6; Jo 18:39)14„I har ført den mand herhen til mig og anklaget ham for at vildlede det jødiske folk,” sagde han. „Jeg har forhørt ham, mens I hørte på det, men jeg har ikke fundet ham skyldig i noget af det, I anklager ham for.15Det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham her tilbage. Manden har ikke foretaget sig noget, som han kan dømmes til døden for.16-17Derfor vil jeg give ham en advarsel ved at lade ham piske og derefter løslade ham.”[1]18Men da lød der en råben fra folkehoben: „Henret ham, og lad os få Barabbas fri!”19(Barabbas sad fængslet for drab, og fordi han havde startet et oprør i Jerusalem).20Pilatus ville helst sætte Jesus fri, så han prøvede endnu en gang at tale dem til fornuft,21men hoben råbte i kor: „Korsfæst ham, korsfæst ham!”22For tredje gang råbte Pilatus til dem: „Hvorfor? Hvad ondt har han gjort? Jeg finder ingen grund til, at han skal dø. Jeg vil lade ham piske, og så vil jeg løslade ham!”23Men folk råbte højere og højere, at Jesus skulle korsfæstes, og til sidst gav Pilatus efter for deres krav.24Han dømte Jesus til døden, som de forlangte.25Derefter befalede han, at Barabbas skulle løslades, som de havde bedt om. Jesus blev derpå udleveret til at lide den straf, som folket havde ønsket.
Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere
26Da de romerske soldater trak af sted med Jesus for at korsfæste ham uden for byen, mødte de en mand, som var på vej ind i byen. Han hed Simon og var fra Kyrene. Ham tvang de til at gå bagefter Jesus og bære korset for ham. (Mt 27:32; Mc 15:21; Jo 19:17)27En stor flok mennesker fulgte med, deriblandt mange grædende kvinder.28Jesus vendte sig til dem og sagde: „Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men over jer selv og jeres børn.29For snart vil man sige: ‚Lykkelige er de kvinder, som er barnløse.’30Og man vil sige til bjergene: ‚Styrt sammen over os!’ og til højene: ‚Skjul os!’[2] (Os 10:8)31For når man gør sådan med det levende træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?”32To andre mænd, som begge var forbrydere, blev også ført ud for at blive henrettet sammen med Jesus.33Da de kom til det sted, som kaldes „Hovedskalsstedet”, korsfæstede soldaterne Jesus sammen med de to forbrydere, den ene til højre for Jesus, den anden til venstre.34Men Jesus bad: „Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig.35Folkeskaren stod og så til, mens de jødiske ledere hånede ham og sagde: „Andre har han reddet! Hvis han virkelig var Messias, Guds udvalgte Frelser, så burde han tage og redde sig selv!”36Soldaterne hånede ham også. De rakte billig vin op til ham og råbte:37„Hvis du er jødernes konge, så red dig selv!”38Der var nemlig sømmet et skilt fast på korset over ham. „Det er jødernes konge” stod der på græsk, latin og hebraisk.[3]39Selv den ene af forbryderne, som hang ved siden af ham, gjorde nar: „Er du ikke Messias? Så red dig selv og os!”40Men den anden forbryder irettesatte den første: „Frygter du slet ikke Gud, nu du skal dø?41Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.”42Så sagde han: „Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.”43Jesus svarede: „Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.”[4]
Jesus dør
44-45Ved tolvtiden forsvandt solens lys, og der blev mørkt over hele landet indtil klokken tre. Pludselig blev det kraftige forhæng ved indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget ned midt igennem. (Mt 27:45; Mc 15:33; Jo 19:28)46Samtidig råbte Jesus, så højt han kunne: „Far, jeg betror dig min ånd!”[5] Med de ord udåndede han. (Sl 31:6)47Da den romerske officer så alt, hvad der skete, lovpriste han Gud og udbrød: „Den mand var i virkeligheden uskyldig!”48De mange mennesker, som var fulgt med derud for at overvære korsfæstelsen, blev forfærdede over det, de så. De slog sig fortvivlet for brystet, og langsomt begyndte de at gå hjemad.49De, der havde kendt Jesus personligt, og kvinderne, der havde fulgt med ham fra Galilæa, stod et stykke derfra og overværede det hele.
Jesus lægges i graven
50-51Et af medlemmerne af Det jødiske Råd var en god og retskaffen mand, der hele tiden havde været i forventning om Messias’ snarlige komme, og han var imod, at rådet havde dømt Jesus til døden. Han hed Josef og kom fra byen Arimatæa i Judæa. (Mt 27:57; Mc 15:42; Jo 19:38)52Han henvendte sig nu til Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret.53Det fik han lov til og tog så liget ned fra korset og svøbte det i et liglagen. Derpå anbragte han det i en klippegrav, hvor ingen endnu havde ligget.54Det var sent fredag eftermiddag, lige før sabbatten begyndte.[6]55Da Jesu lig blev ført bort, fulgte kvinderne fra Galilæa efter, og de så den klippegrav, han blev lagt ind i.56Efter at de var kommet hjem, tilberedte de en begravelsessalve med aromatiske olier. Men de foretog sig ikke noget på sabbatten, som den jødiske lov foreskriver.