Jonas 2

Nova Versão Internacional

de Biblica
1 Dentro do peixe, Jonas orou ao SENHOR, o seu Deus.2 E disse: “Em meu desespero clamei ao SENHOR, e ele me respondeu. Do ventre da morte[1] gritei por socorro, e ouviste o meu clamor.3 Jogaste-me nas profundezas, no coração dos mares; correntezas formavam um turbilhão ao meu redor; todas as tuas ondas e vagas passaram sobre mim.4 Eu disse: Fui expulso da tua presença; contudo, olharei de novo para o teu santo templo.[2]5 As águas agitadas me envolveram,[3] o abismo me cercou, as algas marinhas se enrolaram em minha cabeça.6 Afundei até chegar aos fundamentos dos montes; à terra embaixo, cujas trancas me aprisionaram para sempre. Mas tu trouxeste a minha vida de volta da sepultura, ó SENHOR meu Deus!7 “Quando a minha vida já se apagava, eu me lembrei de ti, SENHOR, e a minha oração subiu a ti, ao teu santo templo.8 “Aqueles que acreditam em ídolos inúteis desprezam a misericórdia.9 Mas eu, com um cântico de gratidão, oferecerei sacrifício a ti. O que eu prometi cumprirei totalmente. A salvação vem do SENHOR”.10 E o SENHOR deu ordens ao peixe, e ele vomitou Jonas em terra firme.

Jonas 2

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,[1]2 og fra fiskens indre bad han til Gud:3 „I min nød vendte jeg mig til dig, Herre, og du greb ind! Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård, og du bønhørte mig!” Han fortsatte:4 „Du kastede mig i havet, og jeg sank ned i dybet. Jeg blev slugt af det store ocean, og bølgerne rasede oven over mig.5 Jeg troede, du havde forkastet mig, og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel.6-7 Vandmasserne lukkede sig omkring mig, havets dyb omsluttede mig. Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig, og jeg sank ned mod bjergenes rødder. Jeg var på vej gennem dødsrigets port, som ville blive smækket i efter mig for evigt. Men Herre, du hørte min bøn og rev mig ud af dødens gab.8 Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre, og fra dit hellige tempel hørte du min bøn.9 De, som holder sig til falske guder, oplever ikke din trofasthed og nåde.10 Men det har jeg nu oplevet, og jeg vil takke dig med lovsang og ofre. Jeg vil indfri mine løfter til dig,[2] for det er dig, Herre, der har magt til at redde.”11 Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.