1Vejam! O Soberano, o SENHOR dos Exércitos, logo irá retirar de Jerusalém e de Judá todo o seu sustento, tanto o suprimento de comida como o suprimento de água,2e também o herói e o guerreiro, o juiz e o profeta, o adivinho e a autoridade,3o capitão e o nobre, o conselheiro, o conhecedor de magia e o perito em maldições.4Porei jovens no governo; irresponsáveis dominarão.5O povo oprimirá a si mesmo: homem contra homem, cada um contra o seu próximo. O jovem se levantará contra o idoso, o desprezível contra o nobre.6Um homem agarrará seu irmão, um da família de seu pai, e lhe dirá: “Você pelo menos tem um manto; seja o nosso governante; assuma o poder sobre este monte de ruínas!”7Mas naquele dia ele exclamará: “Não tenho remédios, não há comida nem roupa em minha casa; não me nomeiem governante do povo”.8Jerusalém está em ruínas, e o povo de Judá está caído; suas palavras e suas ações são contra o SENHOR, desafiando a sua presença gloriosa.9O jeito como olham testifica contra eles; eles mostram seu pecado como Sodoma, sem nada esconder. Ai deles! Pois trouxeram desgraça sobre si mesmos.10Digam aos justos que tudo lhes irá bem, pois comerão do fruto de suas ações.11Mas, ai dos ímpios! Tudo lhes irá mal! Terão a retribuição pelo que fizeram as suas mãos.12Meu povo é oprimido por uma criança; mulheres dominam sobre ele. Meu povo, os seus guias o enganam e o desviam do caminho.13O SENHOR toma o seu lugar no tribunal; levanta-se para julgar os povos[1].14O SENHOR entra em juízo contra as autoridades e contra os líderes do seu povo. “Vocês arruinaram a vinha, e o que foi roubado dos necessitados está nas suas casas.15Que pretendem vocês ao esmagarem o meu povo e ao moerem o rosto dos necessitados?” Quem pergunta é o Senhor, o SENHOR dos Exércitos.16O SENHOR diz: “Por causa da arrogância das mulheres de Sião, que caminham de cabeça erguida, flertando com os olhos, desfilando com passos curtos, com enfeites tinindo em seus calcanhares,17o SENHOR rapará a cabeça das mulheres de Sião; o SENHOR porá a descoberto as suas vergonhas”.18Naquele dia, o Senhor arrancará os enfeites delas: as pulseiras, as testeiras e os colares;19os pendentes, os braceletes e os véus,20os enfeites de cabeça, as correntinhas de tornozelo, os cintos, os talismãs e os amuletos;21os anéis e os enfeites para o nariz;22as roupas caras, as capas, as mantilhas e as bolsas;23os espelhos, as roupas de linho, as tiaras e os xales.24Em vez de perfume haverá mau cheiro; em vez de cintos, corda; em vez de belos penteados, calvície; em vez de roupas finas, vestes de lamento; em vez de beleza, cicatrizes.25Seus homens cairão ao fio da espada; seus guerreiros morrerão no combate.26As portas de Sião se lamentarão e prantearão por causa disso; e, sem nada, a cidade se assentará no chão.
1Herren, den Almægtige, vil afskære Jerusalem og Juda fra al hjælp og alle forsyninger af mad og vand.2Han vil fjerne landets ledere—helte og krigere, dommere og profeter, spåmænd og slægtsoverhoveder,3delingsførere og magtfulde mænd, rådgivere, troldmænd og slangetæmmere.4De får drenge som ledere, kåde knægte skal herske over dem.5Der bliver anarki og kaos. Folk bekæmper hinanden, de unge gør oprør mod de ældre, slyngler overfuser hæderlige folk.6Når den tid kommer, vil en mand gribe fat i sin slægtning og sige: „Du har i det mindste tøj på kroppen. Tag ledelsen, så vi kan få ryddet op i det her rod!”7Men hans slægtning vil svare: „Nej tak! Jeg vil ikke overtage et fallitbo. Jeg har slet ikke ressourcer til at klare den opgave.”8Jerusalem falder og Judariget går i opløsning, fordi de har trodset Herren med deres ord og handlinger og ringeagtet hans ære og værdighed.9Deres ansigtsudtryk er nok til at afsløre dem. De er stolte over deres synder som Sodomas mænd, de har ikke skygge af skam i livet. De har nedkaldt dommen over sig selv.10Lad de retskafne glæde sig, for dem skal det gå godt. De skal nyde frugten af deres gode gerninger.11Men ve de onde, for med dem står det skidt til. De skal få, hvad de har fortjent.12Folkets ledere er som selviske børn og dominerende kvinder. De vejleder jer ikke, de vildleder jer! De fører jer på afveje, så I ender i afgrunden.13Herren rejser sig, parat til at dømme folkene.14Herren, den Almægtige, anklager folkets ledere og siger: „Det er jer, der har plyndret vinmarkerne og røvet kornhøsten fra de magtesløse bønder.15Hvor vover I at knuse mit folk og træde de fattige ned i støvet?”
Dom over de stolte kvinder
16Herren siger: „Jerusalems kvinder tripper stolte af sted med ringlende ankelkæder og næsen i sky, med knejsende nakke og kælne blikke.17Derfor vil jeg gøre dem skaldede, så de må gå skamfulde omkring.”18-19Herren vil fjerne al deres pynt: ankelkæder, månetegn og soltegn, øreringe, armbånd, slør,20tørklæder, ankellænker,[1] bælter, lugtedåser, amuletter,21fingerringe, næseringe,22festdragter, kapper, slag, tasker,23spejle, kjortler, turbaner og sjaler.24I stedet for duft af parfume bliver der stank, i stedet for et bælte om livet får de reb, i stedet for kunstfærdige frisurer skaldethed, i stedet for festtøj sækkelærred, i stedet for skønhed skam.
Dommen over landets og byens krigere
25Landets mænd vil falde for sværdet, Jerusalems krigere dø i kamp.26På byens torve vil man jamre og klage, for byen er som en kvinde, der sidder på jorden, berøvet alt.