Isaías 22

Nova Versão Internacional

de Biblica
1 Advertência contra o vale da Visão: O que está perturbando vocês agora, o que os levou a se refugiarem nos terraços,2 cidade cheia de agitação, cidade de tumulto e alvoroço? Na verdade, seus mortos não foram mortos à espada, nem morreram em combate.3 Todos os seus líderes fugiram juntos; foram capturados sem resistência. Todos vocês foram encontrados e presos, embora tendo fugido para bem longe.4 Por isso eu disse: Afastem-se de mim; deixem-me chorar amargamente. Não tentem consolar-me pela destruição do meu povo.5 Pois o Soberano, o SENHOR dos Exércitos, enviou um dia de tumulto, pisoteamento e pavor ao vale da Visão; dia de derrubar muros e de gritar por socorro pelos montes.6 Elão apanhou a aljava e avança com seus carros e cavalos; Quir ostenta o escudo.7 Os vales mais férteis de Judá ficaram cheios de carros, e cavaleiros tomaram posição junto às portas das cidades;8 Judá ficou sem defesas. Naquele dia, vocês olharam para as armas do palácio da Floresta9 e viram que a Cidade de Davi tinha muitas brechas em seus muros. Vocês armazenaram água no açude inferior,10 contaram as casas de Jerusalém e derrubaram algumas para fortalecer os muros.11 Vocês construíram um reservatório entre os dois muros para a água do açude velho, mas não olharam para aquele que fez essas coisas, nem deram atenção àquele que há muito as planejou.12 Naquele dia, o Soberano, o SENHOR dos Exércitos, os chamou para que chorassem e pranteassem, arrancassem os seus cabelos e usassem vestes de lamento.13 Mas, ao contrário, houve júbilo e alegria, abate de gado e matança de ovelhas, muita carne e muito vinho! E vocês diziam: “Comamos e bebamos, porque amanhã morreremos”.14 O SENHOR dos Exércitos revelou-me isto: “Até o dia de sua morte não haverá propiciação em favor desse pecado”, diz o Soberano, o SENHOR dos Exércitos.15 Assim diz o Soberano, o SENHOR dos Exércitos: “Vá dizer a esse Sebna, administrador do palácio:16 Que faz você aqui, e quem deu a você permissão para abrir aqui um túmulo, você que o está lavrando no alto do monte e talhando na rocha o seu lugar de descanso?17 “Veja que o SENHOR vai agarrar você e atirá-lo para bem longe, ó homem poderoso!18 Ele o embrulhará como uma bola e o atirará num vasto campo. Lá você morrerá e lá os seus poderosos carros se tornarão a vergonha da casa do seu senhor!19 Eu o demitirei das suas funções, e do seu cargo você será deposto.20 “Naquele dia, convocarei o meu servo Eliaquim, filho de Hilquias.21 Eu o vestirei com o manto que pertencia a você, com o seu cinto o revestirei de força e a ele entregarei a autoridade que você exercia. Ele será um pai para os habitantes de Jerusalém e para os moradores de Judá.22 Porei sobre os ombros dele a chave do reino de Davi; o que ele abrir ninguém conseguirá fechar, e o que ele fechar ninguém conseguirá abrir.23 Eu o fincarei como uma estaca em terreno firme; ele será para o reino de seu pai um trono de glória[1].24 Toda a glória de sua família dependerá dele: sua prole e seus descendentes—todos os seus utensílios menores, das bacias aos jarros.25 “Naquele dia”, anuncia o SENHOR dos Exércitos, “a estaca fincada em terreno firme cederá; será arrebentada e desabará, e o peso sobre ela cairá”. Pois o SENHOR o declarou.

Isaías 22

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Et budskab om Zions dal:[1] Hvorfor samles folk på hustagene?2 Hvorfor er der fest og ballade i byen?[2] De, som før eller siden døde, blev ikke dræbt med sværd eller fældet i kamp.3 Alle lederne flygtede, men blev fanget uden at gøre modstand. Alle, som blev i byen, blev taget til fange, selv om de ønskede at flygte langt væk.4 Derfor sagde jeg: „Lad mig være i fred med mine bitre tårer. Prøv ikke at trøste mig, men lad mig græde over mit folks undergang.”5 Herren, den Almægtige, har beredt en frygtelig trængselsdag for dem i Zions dal. Jerusalems mur brydes ned, og der lyder råb mod bjerget[3] om hjælp.6 Der er bueskytter fra Elam, kavaleri fra Aram og fodfolk fra Kir med løftede skjolde.7 De dejlige dale fyldes med stridsvogne, og rytterne presser sig på ved portene.8 Men Judas skæbne blev afgjort allerede dengang, I løb til det kongelige rustkammer efter våben.9-11 I så, at Jerusalems mur var fuld af revner. I undersøgte husene og rev nogle af dem ned for at få sten til at udbedre muren. I samlede vand i den nedre dam mellem de to mure ved at udgrave den gamle dam. Men I satte ikke jeres lid til Herren, som skabte det alt sammen, ham, som står bag det hele.12 Herren, den Almægtige, kaldte jer til at græde og sørge. Han bad jer rage håret af som tegn på, at I sørgede over jeres synder, og til at klæde jer i sæk og aske for at vise jeres anger.13 Men I holdt gilde og morede jer, I sang, dansede og lo, I slagtede okser og får, spiste kød og drak vin. „Lad os spise og drikke,” råbte I, „for I morgen skal vi dø!”14 Men Herren, den Almægtige, har fortalt mig, at den synd ikke skal tilgives jer, så længe I lever. Det er Herrens egne ord.15 Herren, den Almægtige, sendte mig til kongens slotsforvalter, Shebna, med følgende besked:16 „Hvem tror du, du er? Hvorfor udhugger du dig et fornemt gravkammer her i byen, en smuk bolig højt oppe på klippevæggen?17 Herren vil slynge dig langt bort, du stolte mand.18 Han vil rulle dig sammen som en bold og kaste dig bort til et vidtstrakt land. Både du og dine smukke vogne skal føres bort, og du skal dø i det fremmede, for du har bragt skam over din herre.19 Men først vil jeg tage din stilling fra dig20 og i stedet udnævne min tjener Eljakim, Hilkijas søn, som din efterfølger.21 Han skal overtage din embedsdragt, din titel og din autoritet. Han vil være en omsorgsfuld far for Jerusalem og Judas folk.22 Jeg gør ham til kongens øverste embedsmand. Hans ord skal være lov, og ingen vil turde modsætte sig hans vilje.23-24 Jeg slår hans myndighed fast som et syvtommersøm i en solid mur. Fordi han lever op til sit ansvar, vil folk have stor respekt for ham og hans familie.”25 „Men engang vil selv det syvtommersøm blive revet løs,” siger Herren, den Almægtige. „Selv om det var banket godt fast i den solide mur, vil det blive revet ud af muren og falde til jorden. Og alt, hvad der var afhængigt af det søm, vil falde til jorden og blive knust.” Det er Herrens ord.