Isaías 14

Nova Versão Internacional

de Biblica
1 O SENHOR terá compaixão de Jacó; tornará a escolher Israel e os estabelecerá em sua própria terra. Os estrangeiros se juntarão a eles e farão parte da descendência de Jacó.2 Povos os apanharão e os levarão ao seu próprio lugar. E a descendência de Israel possuirá os povos como servos e servas na terra do SENHOR. Farão prisioneiros os seus captores e dominarão sobre os seus opressores.3 No dia em que o SENHOR der descanso do sofrimento, da perturbação e da cruel escravidão que sobre você foi imposta,4 você zombará assim do rei da Babilônia: Como chegou ao fim o opressor! Sua arrogância[1] acabou-se!5 O SENHOR quebrou a vara dos ímpios, o cetro dos governantes6 que irados feriram os povos com golpes incessantes e enfurecidos subjugaram as nações com perseguição implacável.7 Toda a terra descansa tranquila, todos irrompem em gritos de alegria.8 Até os pinheiros e os cedros do Líbano alegram-se por sua causa e dizem: “Agora que você foi derrubado, nenhum lenhador vem derrubar-nos!”9 Nas profundezas o Sheol[2] está todo agitado para recebê-lo quando chegar. Por sua causa ele desperta os espíritos dos mortos, todos os governantes da terra. Ele os faz levantar-se dos seus tronos, todos os reis dos povos.10 Todos responderão e dirão a você: “Você também perdeu as forças como nós, e tornou-se como um de nós”.11 Sua soberba foi lançada na sepultura, junto com o som das suas liras; sua cama é de larvas, sua coberta, de vermes.12 Como você caiu dos céus, ó estrela da manhã, filho da alvorada! Como foi atirado à terra, você, que derrubava as nações!13 Você, que dizia no seu coração: “Subirei aos céus; erguerei o meu trono acima das estrelas de Deus; eu me assentarei no monte da assembleia, no ponto mais elevado do monte santo[3].14 Subirei mais alto que as mais altas nuvens; serei como o Altíssimo”.15 Mas às profundezas do Sheol você será levado, irá ao fundo do abismo!16 Os que olham para você admiram-se da sua situação, e a seu respeito ponderam: “É esse o homem que fazia tremer a terra, abalava os reinos,17 fez do mundo um deserto, conquistou cidades e não deixou que os seus prisioneiros voltassem para casa?”18 Todos os reis das nações jazem honrosamente, cada um em seu próprio túmulo.19 Mas você é atirado fora do seu túmulo, como um galho rejeitado; como as roupas dos mortos que foram feridos à espada; como os que descem às pedras da cova; como um cadáver pisoteado,20 você não se unirá a eles num sepultamento, pois destruiu a sua própria terra e matou o seu próprio povo. Nunca se mencione a descendência dos malfeitores!21 Preparem um local para matar os filhos dele por causa da iniquidade dos seus antepassados; para que eles não se levantem para herdar a terra e cobri-la de cidades.22 “Eu me levantarei contra eles”, diz o SENHOR dos Exércitos. “Eliminarei da Babilônia o seu nome e os seus sobreviventes, sua prole e os seus descendentes”, diz o SENHOR.23 “Farei dela um lugar para corujas e uma terra pantanosa; vou varrê-la com a vassoura da destruição”, diz o SENHOR dos Exércitos.24 O SENHOR dos Exércitos jurou: “Certamente, como planejei, assim acontecerá, e, como pensei, assim será.25 Esmagarei a Assíria na minha terra; nos meus montes a pisotearei. O seu jugo será tirado do meu povo, e o seu fardo, dos ombros dele”.26 Esse é o plano estabelecido para toda a terra; essa é a mão estendida sobre todas as nações.27 Pois esse é o propósito do SENHOR dos Exércitos; quem pode impedi-lo? Sua mão está estendida; quem pode fazê-la recuar?28 Esta advertência veio no ano em que o rei Acaz morreu:29 Vocês, filisteus, todos vocês, não se alegrem porque a vara que os feria está quebrada! Da raiz da cobra brotará uma víbora, e o seu fruto será uma serpente veloz.30 O mais pobre dos pobres achará pastagem, e os necessitados descansarão em segurança. Mas eu matarei de fome a raiz de vocês, e ela matará os seus sobreviventes.31 Lamente, ó porta! Clame, ó cidade! Derretam-se todos vocês, filisteus! Do norte vem um exército, e ninguém desertou de suas fileiras.32 Que resposta se dará aos emissários daquela nação? Esta: “O SENHOR estabeleceu Sião, e nela encontrarão refúgio os aflitos do seu povo”.

Isaías 14

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Herren vil forbarme sig over Israels folk. De vil igen blive hans udvalgte folk. Han lader dem bosætte sig i deres eget land, og folk fra andre nationer vil slutte sig til dem og blive en del af Israels folk.2 Fremmede folk skal føre dem hjem, og Israels folk vil bruge nogle af de fremmede som slaver i deres land. Deres fangevogtere bliver taget til fange, og deres undertrykkere bliver undertrykt.3 Når Herren befrier sit folk fra deres sorg og lidelse og det hårde slavearbejde, de blev udsat for,4 vil de håne Babylons konge med sang: „Så er tyrannen færdig! Hans raseri er forbi!5 Herren har knækket den ondes scepter og brudt den gudløses herskerstav,6 han, som jagtede andre folkeslag, slog dem i sindssygt raseri med skånselsløse stokkeslag.7 Nu er der stilhed, nu er der fred. Hele jorden bryder ud i sang.8 Selv cypresserne glæder sig. Libanons cedertræer synger: ‚Du havde tænkt at fælde os! Men det var dig selv, der faldt!’9 Hele dødsriget er på tæerne for at møde dig, når du ankommer. Hensovne dødninge rejser sig op, tidligere stormænd, konger og herskere.10 Som med én mund hilser de dig: ‚Også du blev afmægtig. Nu er du som os!’11 Din herlighed endte i dødsriget, harpernes klang forstummede. Dit leje er redt med råddenskab, dit tæppe er larver og orme.12 Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne, at du blev kastet til jorden, du store verdenserobrer.13 Du sagde til dig selv: ‚Jeg vil stige op til himlen, rejse min trone højt over stjernerne, indtage min plads blandt guderne på bjerget i det yderste nord.14 Jeg vil stige op til de øverste himle, komme på højde med den almægtige Gud.’15 I stedet blev du styrtet i dødsriget, i dets allerdybeste afgrund.16 De, der ser dig der, vil undre sig: ‚Er det ham, for hvem jorden bævede, og verdens riger rystede?17 Er det ham, som lagde verdens lande øde, som jævnede storbyer med jorden og aldrig satte krigsfanger fri?’18 Alle jordens andre konger hviler værdigt i deres grave,19 mens dit lig ligger henslængt, nedtrampet som en knækket gren mellem andre, der blev dræbt af sværdet, et kadaver kastet i et hul og dækket med sten.20 Du får ingen kongelig begravelse, fordi du hærgede dit eget land og bragte død over dit eget folk. Din slægt skal uddø på grund af din ondskab.21 Dine sønner skal dræbes som straf for din synd. De skal ikke herske over jorden og fylde verden med byer.”22 „Jeg vil rejse mig imod Babyloniens folk,” siger Herren, den Almægtige. „Jeg vil udrydde dem og deres børn, så der ingen efterkommere bliver.23 Jeg gør Babylon til en sumpet ødemark, et hjemsted for ugler. Jeg fejer byen væk med ødelæggelsens kost.”24 Herren, den Almægtige, har svoret: „De tanker, jeg tænker, bliver altid ført ud i livet. De planer, jeg lægger, kommer altid til at ske.25 Jeg vil knuse den assyriske hær i mit land, nedtrampe dem på mine bjerge. Undertrykkerens åg skal fjernes fra mit folk, de skal fritages fra byrden på deres skuldre.26 Sådan er min plan for hele jorden, min magt omfatter alle folkeslag.27 Hvem kan modsætte sig mine planer? Hvem kan gøre modstand, når jeg går til angreb?”28 Følgende budskab kom i det år, kong Ahaz døde:[1] (2 Rs 19:1)29 Glæd dig ikke for tidligt, Filisterland, fordi kæppen, som slog dig, er knækket. Var kæppen en slange, så kommer der nu en giftig øgle i dens sted.30 Jeg beskytter dem, der søger ly hos mig, som en hyrde våger over sine får, mens de græsser. Men din rest vil jeg dræbe med sult, de tiloversblevne slår jeg ihjel.31 Skrig højt i byerne, filistre, klag i portene, lad angsten gribe jer, for I er dømt. En vældig støvsky nærmer sig fra nord, en hær af ivrige krigere.32 Hvad skal vi svare folkenes sendebud? At Herren har lagt en grundvold på Zions bjerg, og dér kan de ydmyge blandt hans folk søge tilflugt.