1 Reis 15

Nova Versão Internacional

de Biblica
1 No décimo oitavo ano do reinado de Jeroboão, filho de Nebate, Abias tornou-se rei de Judá2 e reinou três anos em Jerusalém. O nome de sua mãe era Maaca, filha de Absalão.3 Ele cometeu todos os pecados que o seu pai tinha cometido; seu coração não era inteiramente consagrado ao SENHOR, o seu Deus, quanto fora o coração de Davi, seu predecessor.4 No entanto, por amor de Davi, o SENHOR, o seu Deus, concedeu-lhe uma lâmpada em Jerusalém, dando-lhe um filho como sucessor e fortalecendo Jerusalém.5 Pois Davi fizera o que o SENHOR aprova e não deixara de obedecer a nenhum dos mandamentos do SENHOR durante todos os dias da sua vida, exceto no caso de Urias, o hitita.6 E houve guerra entre Roboão e Jeroboão durante toda a vida de Abias[1].7 Os demais acontecimentos do reinado de Abias e todas as suas realizações estão escritos nos registros históricos dos reis de Judá. Também houve guerra entre Abias e Jeroboão.8 E Abias descansou com os seus antepassados e foi sepultado na Cidade de Davi. E o seu filho Asa foi o seu sucessor.9 No vigésimo ano do reinado de Jeroboão, rei de Israel, Asa tornou-se rei de Judá10 e reinou quarenta e um anos em Jerusalém. O nome da sua avó era Maaca, filha de Absalão.11 Asa fez o que o SENHOR aprova, tal como Davi, seu predecessor.12 Expulsou do país os prostitutos cultuais e se desfez de todos os ídolos que seu pai havia feito.13 Chegou até a depor sua avó Maaca da posição de rainha-mãe, pois ela havia feito um poste sagrado repugnante. Asa derrubou o poste e o queimou no vale do Cedrom.14 Embora os altares idólatras não tenham sido eliminados, o coração de Asa foi totalmente dedicado ao SENHOR durante toda a sua vida.15 Ele trouxe para o templo do SENHOR a prata, o ouro e os utensílios que ele e seu pai haviam consagrado.16 Houve guerra entre Asa e Baasa, rei de Israel, durante todo o reinado deles.17 Baasa, rei de Israel, invadiu Judá e fortificou Ramá, para que ninguém pudesse entrar nem sair do território de Asa, rei de Judá.18 Então Asa ajuntou a prata e o ouro que haviam sobrado no tesouro do templo do SENHOR e do seu próprio palácio. Confiou tudo isso a alguns dos seus oficiais e os enviou a Ben-Hadade, filho de Tabriom e neto de Heziom, rei da Síria, que governava em Damasco,19 com uma mensagem que dizia: “Façamos um tratado, como fizeram meu pai e o teu. Estou te enviando como presente prata e ouro. Agora, rompe o tratado que tens com Baasa, rei de Israel, para que ele saia do meu país”.20 Ben-Hadade aceitou a proposta do rei Asa e ordenou aos comandantes das suas forças que atacassem as cidades de Israel. Ele conquistou Ijom, Dã, Abel-Bete-Maaca e todo o Quinerete, além de Naftali.21 Quando Baasa soube disso, abandonou a construção dos muros de Ramá e foi para Tirza.22 Então o rei Asa reuniu todos os homens de Judá—ninguém foi isentado—e eles retiraram de Ramá as pedras e a madeira que Baasa estivera usando. Com esse material Asa fortificou Geba, em Benjamim, e também Mispá.23 Os demais acontecimentos do reinado de Asa, todas as suas realizações, todos os seus atos e todas as cidades que construiu, tudo isso está escrito nos registros históricos dos reis de Judá. Na velhice Asa sofreu uma doença nos pés24 e, quando descansou com os seus antepassados, foi sepultado com eles na Cidade de Davi, seu predecessor. E seu filho Josafá foi o seu sucessor.25 Nadabe, filho de Jeroboão, tornou-se rei de Israel no segundo ano do reinado de Asa, rei de Judá, e reinou dois anos sobre Israel.26 Fez o que o SENHOR reprova, andando nos caminhos do seu pai e no pecado que ele tinha levado Israel a cometer.27 Baasa, filho de Aías, da tribo de Issacar, conspirou contra ele, e o matou na cidade filisteia de Gibetom, enquanto Nadabe e todo o exército de Israel a sitiavam.28 Baasa matou Nadabe no terceiro ano do reinado de Asa, rei de Judá, e foi o seu sucessor.29 Assim que começou a reinar, matou toda a família de Jeroboão. Dos pertencentes a Jeroboão não deixou ninguém vivo; destruiu todos, de acordo com a palavra do SENHOR anunciada por seu servo, o silonita Aías.30 Isso aconteceu por causa dos pecados que Jeroboão havia cometido e havia feito Israel cometer, e porque ele tinha provocado a ira do SENHOR, o Deus de Israel.31 Os demais acontecimentos do reinado de Nadabe e tudo o que fez estão escritos nos registros históricos dos reis de Israel.32 Houve guerra entre Asa e Baasa, rei de Israel, durante todo o reinado deles.33 No terceiro ano do reinado de Asa, rei de Judá, Baasa, filho de Aías, tornou-se rei de todo o Israel, em Tirza, e reinou vinte e quatro anos.34 Fez o que o SENHOR reprova, andando nos caminhos de Jeroboão e nos pecados que ele tinha levado Israel a cometer.

1 Reis 15

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Abija kom til magten i Juda i kong Jeroboam af Israels 18. regeringsår,2 og han regerede i Jerusalem i tre år.[1] Hans mor hed Ma’aka og var barnebarn[2] af Absalom. (2 Cr 13:2)3 Han syndede nøjagtig som sine forgængere, for han var ikke af hjertet overgivet til Herren, sådan som David var.4 Men for Davids skyld gav Herren ham alligevel en søn, der kunne overtage tronen i Juda og lade Jerusalem bestå.5 For David havde adlydt Gud livet igennem, bortset fra affæren med hittitten Urias.6 Under hele sin opvækst oplevede Abija ikke andet end fjendtligheder mellem Jeroboam og Rehabeam,7 og da han selv blev konge, brød krigen ud for alvor. Resten af Abijas bedrifter er nedskrevet i Judas kongers krønikebog.8 Da han døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen, og hans søn Asa overtog tronen efter ham.9 Asa blev konge over Juda i kong Jeroboam af Israels 20. regeringsår,10 og han regerede i Jerusalem i 41 år. Hans „mor”[3] hed Ma’aka og var barnebarn af Absalom. (2 Cr 11:20)11 Asa gjorde, hvad der var godt i Herrens øjne—ligesom hans forfar David.12 Han landsforviste de mandlige og kvindelige prostituerede, som holdt til ved offerstederne på højene, og han fjernede alle de afgudsstøtter, som hans forfædre havde opstillet der.13 Han fratog tilmed Ma’aka hendes privilegier som enkedronning, fordi hun havde ladet opstille et modbydeligt frugtbarhedssymbol for gudinden Ashera. Han huggede afgudsbilledet i stykker og brændte det i Kedrondalen.14 Det lykkedes ham ikke at udrydde alle offerhøjene i landet, men ønsket om at gøre Herrens vilje kendetegnede hele hans liv.15 I templet samlede han alle de kostbarheder, som hans far havde indviet til Herren, sammen med de sølv- og guldkar, han selv skænkede.16 Kong Asa af Juda lå i konstant krig med Israel i hele sin regeringsperiode, og situationen forværredes, da Basha blev konge i Israel.17 Kong Basha drog straks i krig mod Juda. Han indtog og befæstede byen Rama i grænseområdet mellem de to riger og blokerede dermed de vigtigste handelsveje til og fra Judas rige.18 Da tog kong Asa alt det guld og sølv, der var tilbage i Herrens hus og kongepaladset og befalede nogle af sine mænd at bringe det til den aramæiske konge, Ben-Hadad, som havde residens i Damaskus (han var søn af Tabrimmon, som var søn af Hezjon). De overbragte samtidig følgende besked fra kong Asa:19 „Jeg sender dig hermed en gave af sølv og guld. Lad os slutte pagt med hinanden, som vores fædre gjorde. Jeg beder dig om at opsige din pagt med kong Basha af Israel. Så vil han forhåbentlig opgive blokaden af mit land.”20 Ben-Hadad gik nu med til at sende sin hær mod en række af Israels byer, og han indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma’aka, området omkring Galilæasøen og samtlige byer i Naftalis land.21 Da kong Basha fik det at vide, indstillede han arbejdet med at befæste Rama og trak sig tilbage til hovedstaden, Tirtza.22 Derefter sendte kong Asa en bekendtgørelse ud i hele Juda med en opfordring til alle, der kunne krybe og gå, om at være med til at nedbryde Ramas fæstningsværker, så både stenene og tømmeret kunne genbruges andre steder. Det blev så brugt til at befæste de strategiske byer Geba i Benjamins land og Mitzpa.23 Resten af Asas bedrifter, hans erobringer og de byer, han befæstede, kan man læse om i Judas kongers krønikebog. På sine gamle dage fik han en alvorlig sygdom i benene.24 Efter sin død blev han begravet i Davidsbyen, hvor de andre konger lå begravet, og hans søn Joshafat efterfulgte ham som konge i Juda.25 I mellemtiden var Jeroboams søn Nadab blevet konge i Israel. Det skete i kong Asa af Judas andet regeringsår, og han regerede to år.[4]26 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, for han fulgte i sin fars fodspor og fortsatte den afgudsdyrkelse, hans far havde indført.27-31 Basha, som var søn af Ahija af Issakars stamme, lavede en sammensværgelse imod ham og myrdede ham under belejringen af filisterbyen Gibbeton. De øvrige enkeltheder om Nadab og hans bedrifter er nedskrevet i Israels kongers krønikebog. Da Basha havde dræbt kong Nadab, tog han selv magten i Israel. Det skete i kong Asa af Judas tredje regeringsår. Han dræbte straks alle kong Jeroboams efterkommere og udryddede dermed kongefamilien, sådan som Herren havde forudsagt gennem profeten Ahija fra Shilo, for Jeroboam havde jo fremkaldt Herrens, Israels Guds, vrede ved at synde og lede resten af Israels folk ud i synd.32 Kong Asa af Juda og kong Basha af Israel lå i konstant krig med hinanden.33 Basha blev som sagt konge i Asas tredje regeringsår, og han regerede i 24 år ud fra Tirtza.34 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne ved at fortsætte med den afgudsdyrkelse, som Jeroboam havde indført i Israel.