1Porque não quero, irmãos, que vocês ignorem o fato de que todos os nossos antepassados estiveram sob a nuvem e todos passaram pelo mar.2Em Moisés, todos eles foram batizados na nuvem e no mar.3Todos comeram do mesmo alimento espiritual4e beberam da mesma bebida espiritual; pois bebiam da rocha espiritual que os acompanhava, e essa rocha era Cristo.5Contudo, Deus não se agradou da maioria deles; por isso os seus corpos ficaram espalhados no deserto.6Essas coisas ocorreram como exemplos[1] para nós, para que não cobicemos coisas más, como eles fizeram.7Não sejam idólatras, como alguns deles foram, conforme está escrito: “O povo se assentou para comer e beber, e levantou-se para se entregar à farra”. (Ex 32:6)8Não pratiquemos imoralidade, como alguns deles fizeram e num só dia morreram vinte e três mil.9Não devemos pôr o Senhor à prova, como alguns deles fizeram e foram mortos por serpentes.10E não se queixem, como alguns deles se queixaram e foram mortos pelo anjo destruidor.11Essas coisas aconteceram a eles como exemplos e foram escritas como advertência para nós, sobre quem tem chegado o fim dos tempos.12Assim, aquele que julga estar firme, cuide-se para que não caia!13Não sobreveio a vocês tentação que não fosse comum aos homens. E Deus é fiel; ele não permitirá que vocês sejam tentados além do que podem suportar. Mas, quando forem tentados, ele mesmo providenciará um escape, para que o possam suportar.
As Festas Idólatras e a Ceia do Senhor
14Por isso, meus amados irmãos, fujam da idolatria.15Estou falando a pessoas sensatas; julguem vocês mesmos o que estou dizendo.16Não é verdade que o cálice da bênção que abençoamos é a participação no sangue de Cristo e que o pão que partimos é a participação no corpo de Cristo?17Como há somente um pão, nós, que somos muitos, somos um só corpo, pois todos participamos de um único pão.18Considerem o povo de Israel: os que comem dos sacrifícios não participam do altar?19Portanto, que estou querendo dizer? Será que o sacrifício oferecido a um ídolo é alguma coisa? Ou o ídolo é alguma coisa?20Não! Quero dizer que o que os pagãos sacrificam é oferecido aos demônios e não a Deus, e não quero que vocês tenham comunhão com os demônios.21Vocês não podem beber do cálice do Senhor e do cálice dos demônios; não podem participar da mesa do Senhor e da mesa dos demônios.22Porventura provocaremos o ciúme do Senhor? Somos mais fortes do que ele?
A Liberdade do Cristão
23“Tudo é permitido”, mas nem tudo convém. “Tudo é permitido”, mas nem tudo edifica.24Ninguém deve buscar o seu próprio bem, mas sim o dos outros.25Comam de tudo o que se vende no mercado, sem fazer perguntas por causa da consciência,26pois “do Senhor é a terra e tudo o que nela existe”. (Sl 24:1)27Se algum descrente o convidar para uma refeição e você quiser ir, coma de tudo o que for apresentado, sem nada perguntar por causa da consciência.28Mas, se alguém disser: “Isto foi oferecido em sacrifício”, não coma, tanto por causa da pessoa que o comentou, como da consciência[2],29isto é, da consciência do outro, não da sua própria. Pois por que minha liberdade deve ser julgada pela consciência dos outros?30Se participo da refeição com ação de graças, por que sou condenado por algo pelo qual dou graças a Deus?31Assim, quer vocês comam, quer bebam, quer façam qualquer outra coisa, façam tudo para a glória de Deus.32Não se tornem motivo de tropeço, nem para judeus, nem para gregos, nem para a igreja de Deus.33Também eu procuro agradar a todos, de todas as formas. Porque não estou procurando o meu próprio bem, mas o bem de muitos, para que sejam salvos.
1Husk på, kære venner, at alle vores forfædre blev beskyttet af en sky under ørkenvandringen, og at de alle gik igennem Det Røde Hav.2Derved blev de knyttet til Moses, ligesom dåben har knyttet jer til Kristus, og de forstod, hvor vigtigt det var at adlyde ham.3De var fælles om at spise den mad, som kom ned fra himlen,4og de var fælles om at drikke det vand, som på underfuld vis vældede frem fra en klippe. Det skete flere gange, som om klippen fulgte med dem, og den klippe er symbol på Kristus, som altid følger med jer.5Alligevel var de allerfleste af dem ulydige, så Gud kunne ikke acceptere dem, og alle de, der var ulydige, døde under den lange ørkenvandring.6Alt det, der skete med dem, er blevet et eksempel til skræk og advarsel for os, så vi ikke skal gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, sådan som de gjorde.7Lad os ikke tilbede afguderne, sådan som nogle af dem gjorde. Der står jo skrevet: „De satte sig ned for at spise og drikke, og så stod de op for at danse foran afguden og more sig.”[1] (Ex 32:6)8Lad os ikke tage del i religiøs prostitution, som nogle af dem gjorde.[2] På én dag blev 23.000 unge mænd straffet med døden. (Nm 25:1)9Lad os ikke sætte os op mod Herren,[3] sådan som nogle af dem satte sig op imod ham og blev dræbt af slangebid.[4] (Nm 21:1)10Lad os ikke beklage os og gøre oprør mod Gud, som nogle af dem gjorde og blev dræbt af dødens engel.[5] (Nm 14:26)11Alt det, der skete med dem, er blevet afskrækkende eksempler for os. Det blev nedskrevet som en advarsel til os, der lever i de sidste tider.12Hvis nogen mener, at de i hvert fald ikke kan blive fristet, skal de passe på, at de ikke alligevel falder for fristelsen.13De fristelser, I har mødt, er ikke værre end dem, folk ellers bliver stillet overfor. Og Gud er altid parat til at hjælpe jer. Han vil ikke tillade, at I fristes over evne. Når fristelsen kommer, vil han skabe en vej ud af situationen, så I ikke bukker under.
Hold jer væk fra al afgudsdyrkelse
14Derfor, venner, skal I holde jer langt væk fra enhver form for afgudsdyrkelse.15I er jo fornuftige mennesker og kan selv bedømme det, jeg siger.16Når vi deltager i nadveren og drikker af det bæger med vin, som vi takker Gud for, så bliver vi knyttet sammen med Kristi blod, som han ofrede for os. Og når vi spiser nadverbrødet, så bliver vi knyttet sammen med Kristi legeme, som han ofrede for os.17Fordi der kun er ét brød, udgør vi tilsammen ét legeme, selvom vi er mange, for vi har alle spist af det samme brød.18Tænk på det gamle Guds folk, Israel![6] Alle de israelitter, der tog del i offermåltidet, blev knyttet til Gud ved det, der skete på alteret.19Hvad vil jeg sige med det her? Siger jeg, at afguderne virkelig eksisterer, eller at afgudsofringerne er sande ofringer?20Slet ikke! Men det, de ofrer, bliver ofret til onde ånder, og jeg ønsker ikke, at nogen af jer ved at spise disse ofre skal blive knyttet til onde ånder.21I kan ikke på én gang være ét med Herren og ét med de onde ånder. I kan ikke på én gang deltage i Herrens nadver og i en ofringsfest til onde ånder.22Tør I provokere Herren og vække hans vrede, som Israels folk gjorde? Har vi større magt, end han har?
Begræns din egen frihed for næstens skyld
23„Alt er tilladt”, siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt, men det er ikke alt, som er til gavn for andre mennesker.24Tænk ikke kun på jer selv! Tænk på, hvad der hjælper de andre.25Alt det kød, der sælges på torvet, kan I spise med god samvittighed uden at spørge, om det er afgudsofferkød,26for: „Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren.”[7] (Sl 24:1)27Hvis en ikke-troende indbyder jer til middag, og hvis I siger ja tak, så kan I med god samvittighed spise alt, hvad der bliver sat på bordet uden at spørge, hvor det stammer fra.28Men hvis man siger til jer: „Det er kød fra afgudstemplet”, så lad være med at spise det af samvittighedshensyn.29Jeg mener ikke din egen samvittighed, men den anden persons. „Men hvorfor skal min frihed begrænses af andre menneskers skrøbelige samvittighed?” vil nogen måske indvende.30„Hvis jeg kan spise efter at have takket Gud for maden, hvorfor skal jeg så høre for det bagefter?”31Jo, det skal jeg sige jer: I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker.32Jeres handlinger bør ikke vække anstød, hverken hos jøder, grækere eller Guds menighed.33Det er sådan, jeg selv gør, når jeg søger at komme alle i møde. Jeg tænker ikke på, hvad der er bedst for mig selv, men på, hvad der er bedst for dem, så de har mulighed for at få det evige liv.