1Los cimientos de la ciudad de Dios[1] están en el santo monte.2El SEÑOR ama las entradas de Sión más que todas las moradas de Jacob.3De ti, ciudad de Dios, se dicen cosas gloriosas: Selah4«Entre los que me reconocen puedo contar a Rahab y a Babilonia, a Filistea y a Tiro, lo mismo que a Cus. Se dice: “Este nació en Sión”».5De Sión se dirá, en efecto: «Este y aquel nacieron en ella. El Altísimo mismo la ha establecido».6El SEÑOR anotará en el registro de los pueblos: «Este nació en Sión». Selah7Y mientras cantan y bailan, dicen: «En ti se hallan todos mis orígenes».[2]
1En sang af Koras slægt. Han grundlagde sin by på de hellige høje.2Ja, Herren elsker Zions stad langt mere end andre byer i Israel.3Jerusalem, du er Guds egen by, der siges mange herlige ting om dig.4I Egypten og Babylonien, i filistrenes land, i Tyrus og Kush er der folk, der kender Gud og føler, at Jerusalem er deres hjem.5I Jerusalem siger man til hinanden: „Vi hører alle til på dette sted, og den Almægtige tager hånd om sin by.”6Herren fører regnskab over alle mennesker, og noterer dem, der hører Jerusalem til.7De danser af glæde, mens de lovpriser byen: „Du er alt, hvad vi har brug for.”