1Escucha, oh Dios, la voz de mi queja; protégeme del temor al enemigo.2Escóndeme de esa panda de impíos, de esa caterva de malhechores.3Afilan su lengua como espada y lanzan como flechas palabras ponzoñosas.4Emboscados, tiran contra el inocente; le disparan sin temor y sin aviso.5Unos a otros se animan en sus planes impíos, calculan cómo tender sus trampas; y hasta dicen: «¿Quién las verá?»6Maquinan injusticias, y dicen: «¡Hemos tramado un plan perfecto!» ¡Cuán incomprensibles son la mente y los pensamientos humanos!7Pero Dios les disparará sus flechas, y sin aviso caerán heridos.8Su propia lengua será su ruina, y quien los vea se burlará de ellos.9La humanidad entera sentirá temor: proclamará las proezas de Dios y meditará en sus obras.10Que se regocijen en el SEÑOR los justos; que busquen refugio en él; ¡que lo alaben todos los de recto corazón!
1Til korlederen: En sang af David.2Hør min bøn, Gud, midt i min nød. Red mig fra fjendernes angreb.3Skærm mig mod deres skumle planer, beskyt mig mod deres ondskabsfulde list.4Deres tunger er som skarpe sværd, deres ord som giftige pile.5De sigter på de uskyldige fra deres baghold, de skyder dem ned uden skrupler.6De mødes for at ægge hinanden til ondskab og planlægge, hvor de skal sætte deres fælder. „Ingen opdager noget,” siger de selvsikkert.7De udklækker grusomme planer, som de hemmeligt fører ud i livet. Et menneskes tanker ligger skjult i sindet.8Men Gud vil selv ramme dem med sin straf, pludselig bliver de gennemboret af hans pile.9Deres egne ord vil fælde dem, og alle, som oplever deres fald, vil ryste på hovedet i foragt10og fyldes af ærefrygt for Gud. De vil forkynde Guds store undere og forstå hans retfærdige dom.11De gudfrygtige skal glæde sig over Gud og søge tilflugt hos ham. Alle de retskafne skal glæde sig.