Al director musical. Sígase la tonada de«No destruyas». Mictam de David.
1¿Acaso vosotros, gobernantes, actuáis con justicia, y juzgáis con rectitud a los seres humanos?2Al contrario, con la mente tramáis injusticia, y la violencia de vuestras manos se desata en el país.3Los malvados se pervierten desde que nacen; desde el vientre materno se desvían los mentirosos.4Su veneno es como el de las serpientes, como el de una cobra que se hace la sorda5para no escuchar la música del mago, del diestro en encantamientos.6Rómpeles, oh Dios, los dientes; ¡arráncales, SEÑOR, los colmillos a esos leones!7Que se escurran, como el agua entre los dedos; que se rompan sus flechas al tensar el arco.8Que se disuelvan, como babosa rastrera; que no vean la luz, cual si fueran abortos.9Que, sin darse cuenta, ardan como espinos; que el viento los arrastre, estén verdes o secos.10Se alegrará el justo al ver la venganza, al empapar sus pies en la sangre del impío.11Dirá entonces la gente: «Ciertamente los justos son recompensados; ciertamente hay un Dios que juzga en la tierra».
1Til korlederen: En sang af David.2Mon I fyrster ved, hvad der er ret og rigtigt? Mon I behandler folk retfærdigt?3Nej, I har kun ondskab i tanke, I giver volden frit løb i landet.4I har været onde fra fødslen af, fra barnsben har I været fulde af løgn.5I udspyr slangegift og vil ikke lytte til Gud. I ligner en døv kobra,6der ikke kan høre slangetæmmeren, lige meget hvor højt han spiller.7Knus kæberne på de grusomme løver, Herre. Bræk alle deres skarpe tænder, Gud.8Lad dem forsvinde som vand i ørkenen, lad dem visne som græs i tørtiden.9Lad dem blive til slim som sneglen, lad dem ende som dødfødte fostre, der aldrig får lyset at se.10Gud vil feje de onde af vejen, hurtigere end brændet kan få gryden i kog.[1]11De gudfrygtige glæder sig, når retten sejrer. De får lov at vade i de gudløses blod.12Da skal folk udbryde: „Ja, de gudfrygtige bliver belønnet til sidst. Der er en Gud, som sørger for retfærdighed på jorden.”