1A ti clamo, SEÑOR, roca mía; no te desentiendas de mí, porque, si guardas silencio, ya puedo contarme entre los muertos.2Oye mi voz suplicante, cuando a ti acudo en busca de ayuda, cuando tiendo los brazos hacia tu lugar santísimo.3No me arrastres con los malvados, con los que hacen iniquidad, con los que hablan de paz con su prójimo, pero en su corazón albergan maldad.4Págales conforme a sus obras, conforme a sus malas acciones. Págales conforme a las obras de sus manos; ¡dales su merecido!5Ya que no tienen en cuenta las obras del SEÑOR y lo que él ha hecho con sus manos, él los derribará y nunca más volverá a levantarlos.6Bendito sea el SEÑOR, que ha oído mi voz suplicante.7El SEÑOR es mi fuerza y mi escudo; mi corazón en él confía; de él recibo ayuda. Mi corazón salta de alegría, y con cánticos le daré gracias.8El SEÑOR es la fortaleza de su pueblo, y un baluarte de salvación para su ungido.9Salva a tu pueblo, bendice a tu heredad, y cual pastor guíalos por siempre.
1En sang af David. Herre, jeg råber til dig om hjælp, for du er min eneste redning. Hvis du ikke griber ind, må jeg se døden i øjnene.2Herre, lyt til min bøn om nåde, jeg råber til dig om hjælp med løftede hænder mod din helligdom.3Lad mig ikke ende som de ondskabsfulde, der taler venligt til folk, mens de udtænker onde planer.4Giv dem den straf, de fortjener, lad dem lide for deres grusomme handlinger. Straf dem for al deres ondskab.5De ænser ikke Guds veje, de følger ikke hans bud. Derfor vil Gud rive dem ned som et hus, der aldrig skal genopbygges.6Lovet være Herren, for han har hørt min bøn.7Han er min styrke og mit skjold, jeg stoler på ham af hele mit hjerte. Når han hjælper, fyldes jeg med glæde, mit hjerte jubler af lovsang til ham.8Herren bevarer sit folk, han giver sejr til sin udvalgte konge.9Herre, befri dit folk, velsign dem, der hører dig til. Vær som en hyrde for dem, bær dem i dine arme for evigt!