1En mi angustia invoqué al SEÑOR, y él me respondió.2SEÑOR, líbrame de los labios mentirosos y de las lenguas embusteras.3¡Ah, lengua embustera! ¿Qué se te habrá de dar? ¿Qué se te habrá de añadir?4¡Puntiagudas flechas de guerrero, con ardientes brasas de retama!5¡Ay de mí, que soy extranjero en Mésec, que he acampado entre las tiendas de Cedar!6¡Ya es mucho el tiempo que he acampado entre los que aborrecen la paz!7Yo amo la paz, pero, si hablo de paz, ellos hablan de guerra.
1En valfartssang. I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig.2„Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere, som hele tiden snyder og bedrager!”3Hvad skal Herren gøre ved bedragerne? Hvordan skal han straffe dem?4Jo, med krigerens spidse pile, som blev skærpet ved de gloende trækul.5Hvor længe skal jeg leve her i Meshek, bo som fremmed blandt Kedars telte?6Alt for længe har jeg været hos et folk, der hader fred.7Jeg taler fredens sag, men de råber på krig.