1El SEÑOR le dijo a Moisés:2«Ordénales a los israelitas que expulsen del campamento a cualquiera que tenga una infección en la piel,[1] o padezca de flujo venéreo, o haya quedado ritualmente impuro por haber tocado un cadáver.3Ya sea que se trate de hombres o de mujeres, los expulsarás del campamento para que no contaminen el lugar donde habito en medio de mi pueblo».4Y los israelitas los expulsaron del campamento, tal como el SEÑOR se lo había mandado a Moisés.
Restitución por daños
5El SEÑOR le ordenó a Moisés6que les dijera a los israelitas: «El hombre o la mujer que peque contra su prójimo traiciona al SEÑOR y tendrá que responder por ello.7Deberá confesar su pecado y pagarle a la persona perjudicada una compensación por el daño causado, con un recargo del veinte por ciento.8Pero, si la persona perjudicada no tiene ningún pariente, la compensación será para el SEÑOR y se la entregará al sacerdote, junto con el carnero para expiación del culpable.9Toda contribución que los israelitas consagren para dársela al sacerdote será del sacerdote.10Lo que cada uno consagra es suyo, pero lo que se da al sacerdote es del sacerdote».
Ley sobre los celos
11El SEÑOR le ordenó a Moisés12que les dijera a los israelitas: «Supongamos que una mujer se desvía del buen camino y le es infiel a su esposo13acostándose con otro; supongamos también que el asunto se mantiene oculto, ya que ella se mancilló en secreto, y no hubo testigos ni fue sorprendida en el acto.14Si al esposo le da un ataque de celos y sospecha que ella está mancillada, o le da un ataque de celos y sospecha de ella, aunque no esté mancillada,15entonces la llevará ante el sacerdote y ofrecerá por ella dos kilos[2] de harina de cebada. No derramará aceite sobre la ofrenda ni le pondrá incienso, puesto que se trata de una ofrenda por causa de celos, una ofrenda memorial de cereal para señalar un pecado.16»El sacerdote llevará a la mujer ante el SEÑOR,17pondrá agua pura en un recipiente de barro, y le echará un poco de tierra del suelo del santuario.18Luego llevará a la mujer ante el SEÑOR, le soltará el cabello y pondrá en sus manos la ofrenda memorial por los celos, mientras él sostiene la vasija con las aguas amargas de la maldición.19Entonces el sacerdote pondrá a la mujer bajo juramento, y le dirá: “Si estando bajo la potestad de tu esposo no te has acostado con otro hombre, ni te has desviado hacia la impureza, estas aguas amargas de la maldición no te dañarán.20Pero, si estando bajo la potestad de tu esposo te has desviado, mancillándote y acostándote con otro hombre21—aquí el sacerdote pondrá a la mujer bajo el juramento del voto de maldición—, que el SEÑOR haga recaer sobre ti la maldición y el juramento en medio de tu pueblo, que te haga estéril, y que el vientre se te hinche.22Cuando estas aguas de la maldición entren en tu cuerpo, que te hinchen el vientre y te hagan estéril”. Y la mujer responderá: “¡Amén! ¡Que así sea!”23»El sacerdote escribirá estas maldiciones en un documento, que lavará con las aguas amargas.24Después hará que la mujer se beba las aguas amargas de la maldición, que entrarán en ella para causarle amargura.25»El sacerdote recibirá de ella la ofrenda por los celos. Procederá a mecer ante el SEÑOR la ofrenda de cereal, la cual presentará sobre el altar;26tomará de la ofrenda un puñado de cereal como memorial, y lo quemará en el altar. Después hará que la mujer se beba las aguas.27Cuando ella se haya bebido las aguas de la maldición, y estas entren en ella para causarle amargura, si le fue infiel a su esposo y se mancilló, se le hinchará el vientre y quedará estéril. Así esa mujer caerá bajo maldición en medio de su pueblo.28Pero, si no se mancilló, sino que se mantuvo pura, entonces no sufrirá daño alguno y será fértil.29»Esta es la ley en cuanto a los celos, cuando se dé el caso de que una mujer, estando bajo la potestad de su esposo, se desvíe del buen camino y se mancille a sí misma,30o cuando al esposo le dé un ataque de celos y sospeche de su esposa. El sacerdote llevará a la mujer a la presencia del SEÑOR y le aplicará esta ley al pie de la letra.31El esposo quedará exento de culpa, pero la mujer sufrirá las consecuencias de su pecado».
1Herren sagde til Moses:2„Giv Israels folk ordre til at sende alle, der lider af smittefarlige hudsygdomme, ud af lejren. Desuden skal alle, der har udflåd eller har været i berøring med lig, udelukkes fra at opholde sig i lejren, for den slags personer er urene.3Denne ordning gælder for både mænd og kvinder. I skal udelukke disse mennesker, så de ikke besmitter lejren, hvor jeg har taget bolig.”4Israelitterne gjorde straks, som Herren havde befalet Moses: alle de urene blev sendt uden for lejren.
Erstatningspligt og offergaver
5Da sagde Herren til Moses:6„Sig til Israels folk, at hvis en mand eller en kvinde svigter mig ved at begå en synd og dermed pådrager sig skyld,7skal de bekende den synd, de har begået. Hvis synden drejer sig om materielle værdier, skal den forurettede have erstatning med et tillæg på 20 procent.8Men hvis den forurettede er død, og der ikke er nogen slægtning til at modtage erstatning, skal betalingen tilfalde præsten sammen med den vædder, som bringes til soning for synden.9-10Ligeledes tilfalder alle særlige offergaver præsten.”
Kvinder, der mistænkes for utroskab
11Herren sagde til Moses:12-14„Sig til Israels folk, at hvis en mand har mistanke om, at hans kone har været ham utro, så han er jaloux, men der ikke findes vidner eller klare beviser,15skal manden føre sin kone til præsten, og han skal medbringe et offer på et kilo rent bygmel, men ingen olivenolie eller røgelse. Det skal være et jalousioffer—dvs. mandens anmodning til Herren om, at sandheden må komme frem i lyset.16Derpå skal præsten fremstille den mistænkte kvinde for Herren,17mens han hælder indviet vand i en lerskål og rører lidt støv fra boligens gulv i vandet.18Så skal han tage hendes hovedbeklædning væk og lægge jalousiofferet i hendes hænder, for at det kan blive afgjort, om der er baggrund for mandens mistanke. Imens skal præsten stille sig foran hende med krukken, der indeholder den bitre forbandelses vand.19Da skal han sige til hende: ‚Hvis du ikke har haft seksuel omgang med andre end din mand, skal du fritages for den forbandelse, der ligger i dette vand.20Men hvis du har vendt dig fra din mand og gjort dig selv uren ved en anden mand,21-22vil Herren forbande dig midt iblandt dit folk, og vandet vil få din livmoder til at svulme op, og du vil ikke kunne få børn.’ Da skal kvinden svare: ‚Lad denne forbandelse ramme mig, hvis jeg er skyldig.’23Præsten skal skrive forbandelsen på et stykke læder, hvorefter han skal vaske den skrevne forbandelse af i det bitre vand,24så når hun drikker vandet, vil hun samtidig drikke sig en forbandelse til.25Præsten skal nu tage jalousiofferet ud af hendes hænder, svinge det for Herrens ansigt og bringe det hen til alteret.26Så skal han tage en håndfuld af dette offer og hælde det på alterets ild som et røgoffer, hvorefter kvinden skal drikke vandet.27Hvis hun virkelig har gjort sig selv uren og har været sin mand utro, skal forbandelsesvandet blive bittert i hende, så hendes livmoder svulmer op, og hun ikke længere kan få børn—og man skal bruge hendes navn som en forbandelse.28Men hvis hun er uskyldig og ikke har været manden utro, vil der ikke ske hende noget—og hun vil fortsat være i stand til at få børn.29-30Det er de forskrifter, der skal følges, når en mand mistænker sin kone for utroskab—og ved at følge dem vil det blive afgjort, hvem der har ret. Manden skal føre sin kone frem for Herren, og præsten skal handle efter ovennævnte forskrifter.31Men hvis forbandelsen rammer hende, er manden uden skyld—for kvinden har fået den straf, hun har fortjent.”