Números 10

Nueva Versión Internacional (Castellano)

de Biblica
1 El SEÑOR le dijo a Moisés:2 «Hazte dos trompetas de plata labrada, y úsalas para reunir al pueblo acampado y para dar la señal de ponerse en marcha.3 Cuando ambas trompetas den el toque de reunión, toda la comunidad se reunirá contigo a la entrada de la Tienda de reunión.4 Cuando solo una de ellas dé el toque, se reunirán contigo únicamente los jefes de las tribus de Israel.5 Al primer toque de avance, se pondrán en marcha las tribus que acampan al este,6 y al segundo, las que acampan al sur. Es decir, la señal de partida será el toque de avance.7 Cuando se quiera reunir a la comunidad, el toque de reunión que se dé será diferente.8 »Las trompetas las tocarán los sacerdotes aaronitas. Esto será un estatuto perpetuo para vosotros y vuestros descendientes.9 »Cuando estéis ya en vuestra propia tierra y tengáis que salir a la guerra contra el enemigo opresor, las trompetas darán la señal de combate. Entonces el SEÑOR se acordará de vosotros y os salvará de vuestros enemigos.10 »Cuando celebréis fiestas en fechas solemnes o en novilunios, también tocaréis trompetas para anunciar los holocaustos y los sacrificios de comunión. Así Dios se acordará de vosotros. Yo soy el SEÑOR vuestro Dios».11 El día veinte del segundo mes del año segundo, la nube se levantó del santuario del pacto.12 Entonces los israelitas avanzaron desde el desierto de Sinaí hasta el desierto de Parán, donde la nube se detuvo.13 A la orden que el SEÑOR dio por medio de Moisés, los israelitas emprendieron la marcha por primera vez.14 Los primeros en partir fueron los escuadrones que marchaban bajo el estandarte del campamento de Judá. Los comandaba Naasón hijo de Aminadab.15 Natanael hijo de Zuar comandaba el escuadrón de la tribu de Isacar.16 Eliab hijo de Helón comandaba el escuadrón de la tribu de Zabulón.17 Entonces se desmontó el santuario, y los guersonitas y meraritas que lo transportaban se pusieron en marcha.18 Les siguieron los escuadrones que marchaban bajo el estandarte del campamento de Rubén. Los comandaba Elisur hijo de Sedeúr.19 Selumiel hijo de Zurisaday comandaba el escuadrón de la tribu de Simeón,20 y Eliasaf hijo de Deuel comandaba el escuadrón de la tribu de Gad.21 Luego partieron los coatitas, que llevaban las cosas sagradas. El santuario se levantaba antes de que ellos llegaran al próximo lugar de campamento.22 Les siguieron los escuadrones que marchaban bajo el estandarte del campamento de Efraín. Los comandaba Elisama hijo de Amiud.23 Gamaliel hijo de Pedasur comandaba el escuadrón de la tribu de Manasés,24 y Abidán hijo de Gedeoni comandaba el escuadrón de la tribu de Benjamín.25 Por último, a la retaguardia de todos los campamentos, partieron los escuadrones que marchaban bajo el estandarte del campamento de Dan. Los comandaba Ajiezer hijo de Amisaday.26 Paguiel hijo de Ocrán comandaba el escuadrón de la tribu de Aser,27 y Ajirá hijo de Enán comandaba el escuadrón de la tribu de Neftalí.28 Este era el orden de los escuadrones israelitas cuando se ponían en marcha.29 Entonces Moisés le dijo al madianita Hobab hijo de Reuel, que era su suegro: ―Vamos a partir hacia la tierra que el SEÑOR prometió darnos. Ven con nosotros. Seremos generosos contigo, ya que el SEÑOR ha prometido ser generoso con Israel.30 ―No, no iré —respondió Hobab—; quiero regresar a mi tierra y a mi familia.31 ―Por favor, no nos dejes —insistió Moisés—. Tú conoces bien los lugares del desierto donde debemos acampar. Tú serás nuestro guía.32 Si vienes con nosotros, compartiremos contigo todo lo bueno que el SEÑOR nos dé.33 Los israelitas partieron de la montaña del SEÑOR y anduvieron por espacio de tres días, durante los cuales el arca del pacto del SEÑOR marchaba al frente de ellos para buscarles un lugar donde acampar.34 Cuando partían, la nube del SEÑOR permanecía sobre ellos todo el día.35 Cada vez que el arca se ponía en marcha, Moisés decía: «¡Levántate, SEÑOR! Sean dispersados tus enemigos; huyan de tu presencia los que te odian».36 Pero cada vez que el arca se detenía, Moisés decía: «¡Regresa, SEÑOR, a la incontable muchedumbre de Israel!»

Números 10

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Herren sagde nu til Moses:2 „Lav to trompeter af hamret sølv. De skal bruges som signalhorn, så folket ved, hvornår det er tid at samles, og hvornår det er tid at bryde op.3 Når der blæses i begge trompeter på en gang, er det signal til, at folket skal samles ved åbenbaringsteltets indgang,4 men når der kun blæses i den ene, er det signal til at kun stammelederne skal mødes.5 Når I blæser signalet til opbrud, skal de stammer, der ligger i lejr ved østsiden af boligen, bryde op først.6 Når opbrudssignalet lyder en gang til, skal stammerne ved sydsiden følge efter. Ved det tredje trompetsignal skal stammerne mod vest bryde op, og ved det fjerde signal skal stammerne mod nord bryde op.[1]7 Men skal folket blot kaldes sammen, skal I blæse et andet signal.8 Præsterne er de eneste, som må blæse i trompeterne. Denne ordning skal gælde fremover fra slægt til slægt.9 Når I kommer ind i det land, jeg har lovet jer, og I går i krig mod en fjende, der undertrykker jer, skal I blæse opbrudssignalet i trompeterne, så vil jeg gribe ind og redde jer fra jeres fjender.10 Når det er tid til at fejre de årlige og månedlige højtider, skal I blæse i trompeterne. Det er signalet til, at der skal bringes brændofre og takofre. De skal minde jer om, at jeg er iblandt jer. Jeg er Herren, jeres Gud.”11 På den 20. dag i den anden måned, et år efter, at Israels folk havde forladt Egypten, løftede skyen sig fra boligen med pagtens ark,12 og skyen viste israelitterne vej fra Sinaiørkenen hele vejen op til Parans ørken.13 Vandringen skete i overensstemmelse med de instrukser, Herren havde givet Moses.14 Først skulle Judas stamme bryde op med banneret for den første hærafdeling. De blev anført af Nahshon.15 Issakars stamme, anført af Netanel,16 og Zebulons stamme, anført af Eliab, fulgte med i den første afdeling.17 Derefter blev åbenbaringsteltet pakket sammen, og det var Gershons og Meraris slægter af Levis stamme, der drog af sted med det på skuldrene.18 Så skulle Rubens stamme bryde op med banneret for den anden hærafdeling. De blev anført af Elitzur.19 Simeons stamme, anført af Shelumiel,20 og Gads stamme, anført af Eljasaf, fulgte med i den anden hærafdeling.21 Derpå skulle Kehats slægt bryde op. Det var dem, der bar de hellige ting fra boligen, og åbenbaringsteltet ville så allerede være stillet op, når de nåede frem til den nye lejrplads.22 Derefter skulle Efraims stamme bryde op med banneret for den tredje hærafdeling. De blev anført af Elishama.23 Manasses stamme, anført af Gamliel,24 og Benjamins stamme, anført af Abidan, fulgte med i den tredje hærafdeling.25 Til sidst skulle Dans stamme bryde op med banneret for den fjerde hærafdeling. De blev anført af Ahiezer.26 Ashers stamme, anført af Pagiel,27 og Naftalis stamme, anført af Ahira, fulgte med i den sidste hærafdeling.28 Således skulle stammerne bryde op i rækkefølge og vandre af sted i de foreskrevne hærafdelinger.29 Da de skulle til at begynde vandringen, sagde Moses til sin svoger,[2] midjanitten Hobab: „Endelig er vi på vej mod det land, Herren har lovet os. Hvis du vil følge med os, vil vi belønne dig rigeligt, for Herren har givet Israels folk gode løfter.”30 Men Hobab svarede: „Nej tak, jeg må tilbage til mit land og min slægt.”31 „Jo, bliv nu hos os,” bad Moses. „Vi har brug for dig, for du kender ørkenen og ved, hvor det er bedst at slå lejr.32 Hvis du går med os, skal du nok få del i alt det gode, Herren vil give os.” Det gjorde han så.33-34 De vandrede derefter væk fra Herrens bjerg, mens skyen svævede over pagtens ark, som blev båret forrest for at vise dem vej. Efter tre dagsrejser kom de til et sted, hvor de kunne slå lejr og hvile ud.35 Hver gang de løftede arken for at gå videre, råbte Moses: „Rejs dig, Herre. Slå dine fjender på flugt, så de spredes for alle vinde.”36 Og hver gang de holdt hvil, sagde han: „Vend tilbage, Herre. Bliv hos disse tusindvis af israelitter.”