1Cuando vio a las multitudes, subió a la ladera de una montaña y se sentó. Sus discípulos se le acercaron,2y, tomando él la palabra, comenzó a enseñarles diciendo:3«Dichosos los pobres en espíritu, porque el reino de los cielos les pertenece.4Dichosos los que lloran, porque serán consolados.5Dichosos los humildes, porque recibirán la tierra como herencia.6Dichosos los que tienen hambre y sed de justicia, porque serán saciados.7Dichosos los compasivos, porque serán tratados con compasión.8Dichosos los de corazón limpio, porque ellos verán a Dios.9Dichosos los que trabajan por la paz, porque serán llamados hijos de Dios.10Dichosos los perseguidos por causa de la justicia, porque el reino de los cielos les pertenece.11»Dichosos seréis cuando por mi causa la gente os insulte, os persiga y levante contra vosotros toda clase de calumnias.12Alegraos y llenaos de júbilo, porque os espera una gran recompensa en el cielo. Así también persiguieron a los profetas que os precedieron.
La sal y la luz
13»Vosotros sois la sal de la tierra. Pero, si la sal se vuelve insípida, ¿cómo recobrará su sabor? Ya no sirve para nada, sino para que la gente la deseche y la pisotee.14»Vosotros sois la luz del mundo. Una ciudad en lo alto de una colina no puede esconderse.15Ni se enciende una lámpara para cubrirla con un cajón. Por el contrario, se pone en la repisa para que alumbre a todos los que están en la casa.16Así brille vuestra luz delante de todos, para que ellos puedan ver vuestras buenas obras y alaben a vuestro Padre que está en el cielo.
El cumplimiento de la ley
17»No penséis que he venido a anular la ley o los profetas; no he venido a anularlos, sino a darles cumplimiento.18Os aseguro que, mientras existan el cielo y la tierra, ni una letra ni una tilde de la ley desaparecerán hasta que todo se haya cumplido.19Todo el que infrinja uno solo de estos mandamientos, por pequeño que sea, y enseñe a otros a hacer lo mismo, será considerado el más pequeño en el reino de los cielos; pero el que los practique y enseñe será considerado grande en el reino de los cielos.
El homicidio
20Porque os digo que no entraréis en el reino de los cielos a menos que vuestra justicia supere a la de los fariseos y de los maestros de la ley.21»Habéis oído que se dijo a los antepasados: “No mates, y todo el que mate quedará sujeto al juicio del tribunal”. (Ex 20:13)22Pero yo os digo que todo el que se enoje[1] con su hermano quedará sujeto al juicio del tribunal. Es más, cualquiera que insulte[2] a su hermano quedará sujeto al juicio del Consejo. Y cualquiera que lo maldiga[3] quedará sujeto al fuego del infierno.[4]23»Por lo tanto, si estás presentando tu ofrenda en el altar y allí recuerdas que tu hermano tiene algo contra ti,24deja tu ofrenda allí delante del altar. Ve primero y reconcíliate con tu hermano; luego vuelve y presenta tu ofrenda.25»Si tu adversario te va a denunciar, llega a un acuerdo con él lo más pronto posible. Hazlo mientras estéis de camino al juzgado, no sea que te entregue al juez, y el juez al guardia, y te echen en la cárcel.26Te aseguro que no saldrás de allí hasta que pagues el último céntimo.[5]
El adulterio
27»Habéis oído que se dijo: “No cometas adulterio”. (Ex 20:14)28Pero yo os digo que cualquiera que mira a una mujer y la codicia ya ha cometido adulterio con ella en el corazón.29Por tanto, si tu ojo derecho te hace pecan, sácatelo y tíralo. Más te vale perder una sola parte de tu cuerpo, y no que todo él sea arrojado al infierno.[6]30Y, si tu mano derecha te hace pecar, córtatela y arrójala. Más te vale perder una sola parte de tu cuerpo, y no que todo él vaya al infierno.
El divorcio
31»Se ha dicho: “El que repudia a su esposa debe darle un certificado de divorcio”. (Dt 24:1)32Pero yo os digo que, excepto en caso de infidelidad conyugal, todo el que se divorcia de su esposa la induce a cometer adulterio, y el que se casa con la divorciada comete adulterio también.
Los juramentos
33»También habéis oído que se dijo a los antepasados: “No faltes a tu juramento, sino cumple con tus promesas al Señor”.34Pero yo os digo: No juréis de ningún modo: ni por el cielo, porque es el trono de Dios;35ni por la tierra, porque es el estrado de sus pies; ni por Jerusalén, porque es la ciudad del gran Rey.36Tampoco jures por tu cabeza, porque no puedes hacer que ni uno solo de tus cabellos se vuelva blanco o negro.37Cuando digáis “sí”, que sea realmente sí; y, cuando digáis “no”, que sea no. Cualquier cosa de más proviene del maligno.
Ojo por ojo
38»Habéis oído que se dijo: “Ojo por ojo y diente por diente”. (Ex 21:24; Lv 24:20; Dt 19:21)39Pero yo os digo: No resistáis al que os haga mal. Si alguien te da una bofetada en la mejilla derecha, vuélvele también la otra.40Si alguien te pone pleito para quitarte la camisa, déjale también la capa.41Si alguien te obliga a llevarle la carga un kilómetro, llévasela dos.42Al que te pida, dale; y al que quiera tomar de ti prestado, no le vuelvas la espalda.
El amor a los enemigos
43»Habéis oído que se dijo: “Ama a tu prójimo y odia a tu enemigo”. (Lv 19:18)44Pero yo os digo: Amad a vuestros enemigos y orad por quienes os persiguen,[7] (Lc 6:27; Lc 6:28)45para que seáis hijos de vuestro Padre que está en el cielo. Él hace que salga el sol sobre malos y buenos, y que llueva sobre justos e injustos.46Si amáis solamente a quienes os aman, ¿qué recompensa recibiréis? ¿Acaso no hacen eso hasta los recaudadores de impuestos?47Y, si solamente saludáis a vuestros hermanos, ¿qué hacéis de más? ¿Acaso no hacen esto hasta los gentiles?48Por tanto, sed perfectos, así como vuestro Padre celestial es perfecto.
1Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.[1] Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham,2og han begyndte at undervise dem:[2]
Sand lykke
3„Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud[3]— for de skal få del i Guds rige. (Lc 6:20)4Velsignede er de, der sørger over situationen[4]— for de skal blive trøstet.5Velsignede er de ydmyge— for de skal få landet[5] i eje. (Sal 37:11)6Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed— for de skal få slukket deres tørst.7Velsignede er de barmhjertige— for de skal mødes med barmhjertighed.8Velsignede er de rene af hjertet— for de skal få lov at se Gud.9Velsignede er de, der stifter fred— for de skal kaldes børn af Gud.10Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje— for de skal få del i Guds rige.11Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig.12Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys
13I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?[6] Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned. (Mr 4:21; Mr 9:50; Lc 8:16; Lc 14:34)14I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk.15Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset.16På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.
Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne
17I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.[7] Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem.18Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen.19Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige.20Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.
Om forsoning i stedet for vrede
21I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten.22Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.23Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig,24så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.25Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel.26Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.
Om ægteskabsbrud og skilsmisse
27I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’[8] (Ex 20:14; Mr 10:11; Lc 16:18)28Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte.29Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild.30Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.31I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.[9] (Dt 24:1)32Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,[10] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.
Om at sværge
33Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’[11] (Nm 30:3)34Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone.35Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by.36Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort.37Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.
Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld
38I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’[12] (Ex 21:24; Dt 19:21; Lc 6:27)39Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre[13] kind, så vend den anden til.40Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.[14]41Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham.42Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.43I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’[15] (Lv 19:18; Dt 7:2; 2 S 22:41; Sal 139:22)44Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.[16] (Lc 6:27)45Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør.46Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre.47Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det?48Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.[17] (Lc 6:36)