1Al tercer día se celebró una boda en Caná de Galilea, y la madre de Jesús se encontraba allí.2También habían sido invitados a la boda Jesús y sus discípulos.3Cuando el vino se acabó, la madre de Jesús le dijo: ―Ya no tienen vino.4―Mujer, ¿eso qué tiene que ver conmigo? —respondió Jesús—. Todavía no ha llegado mi hora.5Su madre dijo a los sirvientes: ―Haced lo que él os ordene.6Había allí seis tinajas de piedra, de las que usan los judíos en sus ceremonias de purificación. En cada una cabían unos cien litros.[1]7Jesús dijo a los sirvientes: ―Llenad las tinajas de agua. Y los sirvientes las llenaron hasta el borde.8―Ahora sacad un poco y llevadlo al encargado del banquete —les dijo Jesús. Así lo hicieron.9El encargado del banquete probó el agua convertida en vino sin saber de dónde había salido, aunque sí lo sabían los sirvientes que habían sacado el agua. Entonces llamó aparte al novio10y le dijo: ―Todos sirven primero el mejor vino y, cuando los invitados ya han bebido mucho, entonces sirven el más barato; pero tú has guardado el mejor vino hasta ahora.11Esta, la primera de sus señales, la hizo Jesús en Caná de Galilea. Así reveló su gloria, y sus discípulos creyeron en él.
Jesús purifica el templo
12Después de esto, Jesús bajó a Capernaún con su madre, sus hermanos y sus discípulos, y se quedaron allí unos días.13Cuando se aproximaba la Pascua de los judíos, subió Jesús a Jerusalén.14Y en el templo[2] halló a los que vendían bueyes, ovejas y palomas, e instalados en sus mesas a los que cambiaban dinero.15Entonces, haciendo un látigo de cuerdas, echó a todos del templo, juntamente con sus ovejas y sus bueyes; regó por el suelo las monedas de los que cambiaban dinero y derribó sus mesas.16A los que vendían las palomas les dijo: ―¡Sacad esto de aquí! ¿Cómo os atrevéis a convertir la casa de mi Padre en un mercado?17Sus discípulos se acordaron de que está escrito: «El celo por tu casa me consumirá». (Sal 69:9)18Entonces los judíos reaccionaron, preguntándole: ―¿Qué señal puedes mostrarnos para actuar de esta manera?19―Destruid este templo —respondió Jesús—, y lo levantaré de nuevo en tres días.20―Tardaron cuarenta y seis años en construir este templo, ¿y tú vas a levantarlo en tres días?21Pero el templo al que se refería era su propio cuerpo.22Así pues, cuando se levantó de entre los muertos, sus discípulos se acordaron de lo que había dicho, y creyeron en la Escritura y en las palabras de Jesús.23Mientras estaba en Jerusalén, durante la fiesta de la Pascua, muchos creyeron en su nombre al ver las señales que hacía.24En cambio, Jesús no les creía, porque los conocía a todos;25no necesitaba que nadie le informara nada[3] acerca de los demás, pues él conocía el interior del ser humano.
1To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa.2Jesus og hans disciple var også indbudt.3Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: „Der er ikke mere vin.”4„Lad mig være i fred, mor,” sagde han. „Tiden er ikke inde endnu.”5Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: „Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!”6Der stod seks store vandkrukker i huset, som på grund af de jødiske renhedslove var lavet af sten.[1] De rummede hver ca. 100 liter.7Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen,8sagde han: „Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.”9Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra—for det var kun tjenerne, der vidste det—kaldte han på brudgommen10og sagde: „Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?”11Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud.12Derefter tog han til Kapernaum sammen med sin mor, sine brødre og sine disciple, og dér blev de nogle dage.
Den første tempeludrensning
13Nu nærmede den jødiske påske sig, og Jesus tog til Jerusalem for at deltage i højtiden.14Inde på selve tempelpladsen så han en masse mennesker, som solgte offerdyr. Der var både køer, får og duer. Nogle af de handlende sad ved små borde og vekslede penge.15Da lavede Jesus sig en pisk af reb og jog alle fårene og køerne ud. Han vendte bunden i vejret på valutahandlernes pengeposer og væltede deres borde.16Til dem, der solgte duer, råbte han: „Pak jeres ting sammen og forsvind!” „I må ikke gøre min Fars hus til en markedsplads.”17Da hans disciple så, hvad han gjorde, kom de i tanker om det ord i Skriften,[2] der siger: „Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.”18De jødiske ledere protesterede: „Hvem har givet dig lov til at jage folk ud af templet? Kan du gøre et mirakel som tegn på, at du handler på Guds vegne?”19Jesus svarede: „Ja, det kan jeg godt. Hvis I ødelægger Guds bolig, så vil jeg rejse den igen inden tre dage.”20„Det har taget 46 år at bygge Guds bolig,” indvendte de jødiske ledere, „og så vil du rejse den igen inden tre dage!”21Den „Guds bolig”, Jesus hentydede til, var ikke templet, men hans eget legeme.22Efter at han var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanke om, at han havde sagt det. Da forstod de, hvad han mente, og de kom til tro på Skriftens ord.23På grund af de mirakler, Jesus gjorde i Jerusalem under påskehøjtiden, var der mange mennesker, der blev overbeviste om, at han måtte være Messias.24-25Men Jesus betroede sig ikke til dem,[3] for han vidste, hvad der bor i mennesket. Han havde ikke brug for nogen til at fortælle ham det.