Isaías 43

Nueva Versión Internacional (Castellano)

de Biblica
1 Pero ahora, así dice el SEÑOR, el que te creó, Jacob, el que te formó, Israel: «No temas, que yo te he redimido; te he llamado por tu nombre; tú eres mío.2 Cuando cruces las aguas, yo estaré contigo; cuando cruces los ríos, no te cubrirán sus aguas; cuando camines por el fuego, no te quemarás ni te abrasarán las llamas.3 Yo soy el SEÑOR, tu Dios, el Santo de Israel, tu Salvador; yo he entregado a Egipto como precio por tu rescate, a Cus y a Seba en tu lugar.4 A cambio de ti entregaré hombres; ¡a cambio de tu vida entregaré pueblos! Porque te amo y eres ante mis ojos precioso y digno de honra.5 No temas, porque yo estoy contigo; desde el oriente traeré a tu descendencia, desde el occidente te reuniré.6 Al norte le diré: “¡Entrégalos!” y al sur: “¡No los retengas! Trae a mis hijos desde lejos y a mis hijas desde los confines de la tierra.7 Trae a todo el que sea llamado por mi nombre, al que yo he creado para mi gloria, al que yo hice y formé”».8 Sacad al pueblo ciego, aunque tiene ojos, al pueblo sordo, aunque tiene oídos.9 Que se reúnan todas las naciones y se congreguen los pueblos. ¿Quién de entre ellos profetizó estas cosas y nos anunció lo ocurrido en el pasado? Que presenten a sus testigos y demuestren tener razón, para que otros oigan y digan: «Es verdad».10 «Vosotros sois mis testigos —afirma el SEÑOR—, sois mis siervos escogidos, para que me conozcáis y creáis en mí, y entendáis que Yo soy. Antes de mí no hubo ningún otro dios, ni habrá ninguno después de mí.11 Yo, yo soy el SEÑOR, fuera de mí no hay ningún otro salvador.12 Yo he anunciado, salvado y proclamado; yo entre vosotros, y no un dios extraño. Vosotros sois mis testigos —afirma el SEÑOR—, y yo soy Dios.13 Desde los tiempos antiguos, yo soy. No hay quien pueda librar de mi mano. Lo que yo hago, nadie puede desbaratarlo».14 Así dice el SEÑOR, vuestro Redentor, el Santo de Israel: «Por vosotros enviaré gente a Babilonia; abatiré a todos como fugitivos. En los barcos que eran su orgullo, abatiré también a los caldeos.15 Yo soy el SEÑOR, vuestro santo; soy vuestro rey, el creador de Israel».16 Así dice el SEÑOR, el que abrió un camino en el mar, una senda a través de las aguas impetuosas;17 el que hizo salir carros de combate y caballos, ejército y guerrero al mismo tiempo, los cuales quedaron tendidos para nunca más levantarse, extinguidos como mecha que se apaga:18 «Olvidad las cosas de antaño; ya no viváis en el pasado.19 ¡Voy a hacer algo nuevo! Ya está sucediendo, ¿no os dais cuenta? Estoy abriendo un camino en el desierto, y ríos en lugares desolados.20 Me honran los animales salvajes, los chacales y los avestruces; yo hago brotar agua en el desierto, ríos en lugares desolados, para dar de beber a mi pueblo escogido,21 al pueblo que formé para mí mismo, para que proclame mi alabanza.22 »Pero tú, Jacob, no me has invocado; tú, Israel, te has cansado de mí.23 No me has traído el cordero de tus holocaustos, ni me has honrado con tus sacrificios. No te he abrumado exigiendo ofrendas de grano, ni te he agobiado reclamando incienso.24 No me has comprado caña aromática, ni me has saciado con el sebo de tus sacrificios. ¡En cambio, tú me has abrumado con tus pecados y me has agobiado con tus iniquidades!25 »Yo soy el que por amor a mí mismo borra tus transgresiones y no se acuerda más de tus pecados.26 ¡Hazme recordar! Presentémonos a juicio; plantea el argumento de tu inocencia.27 Tu primer antepasado pecó; tus voceros se rebelaron contra mí.28 Por eso humillé a las autoridades del templo; entregué a Jacob a la destrucción total, entregué a Israel al menosprecio.

Isaías 43

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Israels folk, Herren, som skabte dig, siger nu til dig: „Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri! Jeg kalder dig ved navn—du er min!2 Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig.3 Jeg er Herren, din Frelser, Israels hellige Gud! Jeg giver Egypten, Kush og Seba i løsesum, så du kan få din frihed.4 Fordi du er dyrebar for mig, agtet og elsket, giver jeg andre folkeslag i bytte for at redde dig.5 Vær ikke bange, for jeg er med dig! Jeg samler dig sammen fra øst og vest,6 fra nord og syd. Mine sønner skal komme fra fjerne lande og mine døtre fra jordens ende,7 alle dem, som hører mig til, og som jeg har skabt til at ære mig.8 Før folket frem! De er blinde og døve, selvom de har øjne at se med og ører at høre med.9 Kald folkeslagene sammen! Har nogen af deres guder forudsagt sådanne begivenheder? Har de nogensinde forudsagt noget som helst? Lad vidnerne stå frem for at fortælle, hvilke af deres forudsigelser der er blevet opfyldt.10 I er mine vidner! siger Herren. I er den tjener, jeg har udvalgt til at lære mig at kende, at tro på mig og forstå, at jeg er den, jeg er. Der findes ingen anden Gud. Der har aldrig været nogen anden, og der vil aldrig blive nogen anden.11 Jeg er Herren. Der findes ingen anden Frelser end mig.12 Det er mig, der forudsiger det her, og det er mig, der frelser jer. Det var ingen fremmed gud, som talte til jer. I er vidner på, at jeg er Gud.13 Jeg er og vil i al fremtid være den eneste sande Gud, og ingen kan forhindre mig i at handle, som jeg vil.”14 Herren, jeres Befrier, Israels hellige Gud, siger: „For jeres skyld sender jeg en mægtig hær mod Babylon. Jeg nedbryder alle byens porte, så deres jubel vendes til jammer.15 Jeg er Herren, den Hellige, Israels Skaber og jeres Konge!”16 Herren banede en vej gennem vandet og førte sit folk uskadt over havets bund.17 Han lokkede Egyptens hær derud med alle dens heste og stridsvogne. De segnede og rejste sig aldrig igen. De døde, gik ud som et lys.18 Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang.19 For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken.20 De vilde dyr vil takke mig, selv sjakalen og strudsen. For jeg lader vand vælde frem i vildmarken og kilder springe frem i ørkenen, så mit udvalgte folk kan få slukket deres tørst.21 Det folk, som jeg skabte til min ære, skal fortælle om min herlighed.22 Men det var ikke mig, I søgte hjælp hos, Jakobs børn. I blev trætte af mig, Israels folk.23 I ofrede ingen lam til mig og ærede mig ikke med offerdyr, skønt jeg ikke stillede urimelige krav om høstofre og røgelsesofre.24 Alligevel købte I ikke vellugtende røgelse til mig eller lod mig nyde offerdyrenes fedt. Nej, I bragte mig kun jeres synder og trættede mig med jeres overtrædelser.25 Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem.26 Hvis jeg har uret, så bevis det!27 Jeres første forfar syndede. Jeres ledere brød min pagt.28 Derfor vanærede jeg lederne af min helligdom og overgav Israels folk til spot og ødelæggelse.