2 Samuel 22 | Nueva Versión Internacional (Castellano)

Nueva Versión Internacional (Castellano)

Salmo de David

1 David dedicó al SEÑOR la letra de esta canción cuando el SEÑOR lo libró de Saúl y de todos sus enemigos. 2 Dijo así: «El SEÑOR es mi roca, mi amparo, mi libertador; 3 es mi Dios, el peñasco en que me refugio. Es mi escudo, el poder que me salva,^[1] ¡mi más alto escondite! Él es mi protector y mi salvador. ¡Tú me salvaste de la violencia! 4 Invoco al SEÑOR, que es digno de alabanza, y quedo a salvo de mis enemigos. 5 »Las olas de la muerte me envolvieron; los torrentes destructores me abrumaron. 6 Me enredaron los lazos del sepulcro, y me encontré ante las trampas de la muerte. 7 En mi angustia invoqué al SEÑOR; llamé a mi Dios, y él me escuchó desde su templo; ¡mi clamor llegó a sus oídos! 8 »La tierra tembló, se estremeció; se sacudieron los cimientos de los cielos; ¡se tambalearon a causa de su enojo! 9 Por la nariz echaba humo, por la boca, fuego consumidor; ¡lanzaba carbones encendidos! 10 »Rasgando el cielo, descendió, pisando sobre oscuros nubarrones. 11 Montando sobre un querubín, surcó los cielos y se remontó^[2] sobre las alas del viento. (Sal 18:10) 12 De las tinieblas y de los cargados nubarrones hizo pabellones que lo rodeaban. 13 De su radiante presencia brotaron carbones encendidos. 14 »Desde el cielo se oyó el trueno del SEÑOR, resonó la voz del Altísimo. 15 Lanzó flechas y centellas contra mis enemigos; los dispersó y los puso en fuga. 16 A causa de la reprensión del SEÑOR, y por el resoplido de su enojo,^[3] las cuencas del mar quedaron a la vista; ¡al descubierto quedaron los cimientos de la tierra! 17 »Extendiendo su mano desde lo alto, tomó la mía y me sacó del mar profundo. 18 Me libró de mi enemigo poderoso, de aquellos que me odiaban y que eran más fuertes que yo. 19 En el día de mi desgracia me salieron al encuentro, pero mi apoyo fue el SEÑOR. 20 Me sacó a un amplio espacio; me libró porque se agradó de mí. 21 »El SEÑOR me ha pagado conforme a mi justicia, me ha premiado conforme a la limpieza de mis manos; 22 pues he andado en los caminos del SEÑOR; no he cometido mal alguno ni me he apartado de mi Dios. 23 Presentes tengo todas sus sentencias; no me he alejado de sus decretos. 24 He sido íntegro ante él y me he abstenido de pecar. 25 El SEÑOR me ha recompensado conforme a mi justicia, conforme a mi limpieza delante de él. 26 »Tú eres fiel con quien es fiel, e irreprochable con quien es irreprochable; 27 sincero eres con quien es sincero, pero sagaz con el que es tramposo. 28 Das la victoria a los humildes, pero tu mirada humilla a los altaneros. 29 Tú, SEÑOR, eres mi lámpara; tú, SEÑOR, iluminas mis tinieblas. 30 Con tu apoyo me lanzaré contra un ejército; contigo, Dios mío, podré asaltar murallas. 31 »El camino de Dios es perfecto; la palabra del SEÑOR es intachable. Escudo es Dios a los que en él se refugian. 32 ¿Pues quién es Dios, si no el SEÑOR? ¿Quién es la roca, si no nuestro Dios? 33 Es él quien me arma de valor y endereza mi camino; 34 da a mis pies la ligereza del venado, y me mantiene firme en las alturas; 35 adiestra mis manos para la batalla, y mis brazos para tensar arcos de bronce. 36 Tú me cubres con el escudo de tu salvación; tu bondad me ha hecho prosperar. 37 Me has despejado el camino; por eso mis tobillos no flaquean. 38 »Perseguí a mis enemigos y los destruí; no retrocedí hasta verlos aniquilados. 39 Los aplasté por completo. Ya no se levantan. ¡Cayeron debajo de mis pies! 40 Tú me armaste de valor para el combate; bajo mi planta sometiste a los rebeldes. 41 Hiciste retroceder a mis enemigos, y así exterminé a los que me odiaban. 42 Pedían ayuda; no hubo quien los salvara. Al SEÑOR clamaron, pero no les respondió. 43 Los desmenucé. Parecían el polvo de la tierra. ¡Los pisoteé como al lodo de las calles! 44 »Me has librado de una turba amotinada; me has puesto por encima de los paganos; me sirve gente que yo no conocía. 45 Son extranjeros, y me rinden homenaje; apenas me oyen, me obedecen. 46 ¡Esos extraños se descorazonan, y temblando salen de sus refugios! 47 ¡El SEÑOR vive! ¡Alabada sea mi roca! ¡Exaltado sea Dios mi Salvador! 48 Él es el Dios que me vindica, el que pone los pueblos a mis pies. 49 Tú me libras de mis enemigos, me exaltas por encima de mis adversarios, me salvas de los hombres violentos. 50 Por eso, SEÑOR, te alabo entre las naciones y canto salmos a tu nombre. 51 »El SEÑOR da grandes victorias a su rey; a su ungido David y a sus descendientes les muestra por siempre su gran amor».

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica

Davids sejrssang

1 Salme 18 Da Herren havde reddet David fra Saul og hans øvrige fjender, sang David følgende lovsang til Herren: 2 Herren er min Klippeborg og min Beskytter. 3 Han er mit Skjul, hos ham søger jeg tilflugt. Han er mit Skjold, min Frelse og min Fæstning. Jeg søger ly hos min Frelser, som redder mig af mine fjenders vold. 4 Jeg kalder på Herren, den Højlovede, og frelses fra mine fjender. 5 Dødens brænding omsluttede mig, undergangens bølger væltede ind over mig, 6 dødsriget strammede sit greb om mig, jeg sad fast i dødens fælde. 7 I min fortvivlelse råbte jeg til Herren, jeg bad til min Gud om hjælp. Han hørte mig fra sin helligdom, mit skrig nåede hans ører. 8 Da rystede jorden og skælvede, verdens grundvolde bævede, for Herrens vrede var blusset op. 9 Røg væltede ud af hans næsebor, fortærende ild skød ud af hans mund, glødende kul sprang frem fra ham. 10 Han skubbede himlens forhæng til side og trådte ud på de mørke stormskyer. 11 Han steg op på en kerub og fløj, svævede på vindens vinger. 12 Han svøbte sig i sorte skyer, der var tykke af tætte vanddampe. 13 Lynene glimtede foran ham, og haglene faldt fra skyerne. 14 Herren tordnede fra himlen, den højeste Gud lod sin røst høre. 15 Han skød sine pile, sendte fjenderne på flugt. Han sendte sine lyn af sted, så fjenderne spredtes for alle vinde. 16 Herren fnyste i sin harme, så Jordens vande blev pisket op, og havets bund kom til syne. 17 Fra det høje rakte han hånden ud, trak mig op af det dybe vand. 18 Han frelste mig fra mine fjender, de hadede mig og var mig for stærke. 19 Da jeg var svag, overfaldt de mig, men Herren holdt mig fast 20 og førte mig i sikkerhed. Han frelste mig, fordi han elsker mig. 21 Herren belønnede mig for mit retsind, tog hensyn til min uskyld, 22 for jeg har holdt mig til hans veje. Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud. 23 Altid har jeg hans bud i tanke, aldrig har jeg vendt ryggen til hans love. 24 Jeg har adlydt ham til punkt og prikke og holdt mig borte fra synden. 25 Herren har belønnet min retfærd, han kender min pletfri levevis. 26 Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig, retskaffen overfor de retskafne. 27 Du handler uskyldsrent med de uskyldige, men er snu mod de snedige. 28 Du ophøjer de ydmyge, men ydmyger de hovmodige. 29 Herre, du er mit lys og mit håb, du tænder dit lys i mørket. 30 Ved din hjælp kan jeg springe over mure og forcere enhver forhindring. 31 Guds veje er fuldkomne, hans løfter er sande. Han er et skjold for dem, der søger ly hos ham. 32 Hvor findes der en gud som Herren? Hvor findes en klippe som ham? 33 Han giver mig styrke, han jævner vejen foran mig. 34 Han gør mine skridt sikre som hjortens, han giver mig fodfæste på bjergene. 35 Han træner mine arme til kamp, så jeg kan spænde kobberbuen. 36 Herre, du giver mig din frelse som et skjold, din hjælp giver mig styrke. 37 Du udjævner stien foran mig, så jeg ikke snubler og falder. 38 Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem, jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret. 39 Jeg huggede dem ned, så de ikke kunne rejse sig, de ligger faldne ved mine fødder. 40 Du gav mig styrke til kampen, du tvang mine modstandere i knæ, 41 du slog mine fjender på flugt, jeg gjorde det af med dem, som hadede mig. 42 De søgte efter hjælp, men ingen kom til undsætning. De råbte til dig, Herre, men du ville ikke høre. 43 Jeg knuste dem til støv, jeg trådte dem ned som snavs på gaden. 44 Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære, gav mig sejr over fremmede folkeslag, som nu er blevet mig underlagt. 45 De kom krybende hen til mig, straks de hørte min røst, adlød de. 46 De tabte fuldstændigt modet, kom skælvende frem fra deres skjul. 47 Herren lever! Lovet være min redningsmand. Ære være min Gud, som frelste mig, 48 den Gud, som besejrede mine fjender, som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag. 49 Herre, du befriede mig fra mine fjender. Du førte mig i sikkerhed og frelste mig fra voldens mænd. 50 Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre. Jeg vil synge om din storhed. 51 Du giver din konge en mægtig sejr, du viser nåde mod din salvede konge, mod mig og mine efterkommere til evig tid.