1Vi som har en sterk tro er skyldige til å hjelpe de svake med problemene, og kan ikke bare tenke på oss selv.2Hver og en av oss må hele tiden gjøre det som er best for andre. Pass på at troen blir sterkere og sterkere.3Kristus tenkte ikke på seg selv, men på andre. Det står i Skriften[1]: ”Hån og spott som blir rettet mot deg, har falt på meg.”[2]4Alle budskap fra Gud som finnes i Skriften, står skrevet for å undervise. De er til for å oppmuntre oss, slik at vi uten å bli trette kan holde fast ved håpet om at vi til slutt skal bli frelst for evig.5Jeg ber at Gud, som oppmuntrer og gir varig utholdenhet, skal hjelpe dere til å leve i fullkommen harmoni med hverandre, og at Jesus Kristus vil bli idealet for dere.6Da kan dere alle sammen hylle Gud, han som er Far til vår Herre Jesus Kristus.7Aksepter derfor hverandre på samme måten som Kristus har akseptert dere. Da blir Gud æret.8La meg forklare hvordan vi sammen kan hylle Gud: Kristus kom for å hjelpe jødene og vise at Gud holder løftene han ga til forfedrene deres.9Han kom også for at alle andre folk skulle kunne hylle Gud for den nåde han også har vist mot dem. Slik står det i Skriften: ”Derfor skal jeg hylle deg blant folkene, og synge til din ære.”[3]10Det står også: ”Gled dere, alle dere jordens folk, sammen med hans folk.”[4]11På et tredje stedet i Skriften står det: ”Hyll Herren, alle folk! Syng til hans ære, alle jordens folk!”[5]12Profeten Jesaja skriver også: ”Han som arver kong Davids trone[6], skal komme, og han skal herske over alle folk. Alle skal håpe på ham.”[7]13Derfor ber jeg at Gud, han som har gitt oss dette håpet, vil fylle dere med glede og fred i troen på ham. Ja, jeg ber at Guds Hellige Ånds kraft vil gjøre troen og håpet sterkere og sterkere.
Paulus sitt spesielle oppdrag
14Selv er jeg overbevist om, kjære søsken, at Gud har fylt dere med godhet mot andre mennesker. Dere vet allerede så mye om disse tingene at dere nå kan undervise hverandre.15-16Jeg ville likevel skrive til dere for å minne om alt dette. Iblant har jeg vært ganske rett på sak. Det beror på at Gud ga meg den forretten å tjene ham. Han gjorde meg til prest for Jesus Kristus, for at jeg skulle spre Guds glade budskap til folk som ikke er jøder. Etterpå kunne jeg gi disse folkene som offergave til Gud. Han tar imot alle med glede, etter som hans Hellige Ånd har gjort alle verdige til å være hans.17Takket være mitt fellesskap med Jesus Kristus kan jeg være stolt over oppdraget Gud har gitt meg.18Noe ut over det som Kristus har utført gjennom meg, våger jeg ikke å snakke om. Det er han som har fått folkene som ikke er jøder, til å bli lydig mot Gud gjennom mine ord og handlinger.19Kraften i de tegnene og miraklene jeg har fått utføre ved hjelp av Guds Ånd har styrket budskapet. På denne måten har jeg spredd det glade budskapet om Kristus, først i Jerusalem og seinere over alt, helt til Illyria.[8]20Hele tiden har min målsetting vært å spre det glade budskapet på steder der de aldri før har hørt snakk om Kristus. Dette har gått foran det å fortsette arbeidet i menigheter som andre hadde startet.21Jeg har fulgt rådet som står i Skriften: ”De som ikke har fått budskapet om ham, skal se, og de som ikke har hørt, skal forstå.”[9]
Paulus sine reiseplaner
22Det er på grunn av denne prioriteringen jeg har blitt hindret så lenge i å reise til dere.23Nå er jeg endelig ferdig med mitt arbeid i dette området. Etter mange år med ventetid kan jeg komme til dere.24Jeg planlegger nemlig å reise til Spania, og på veien dit tenker jeg å stanse i Roma. Etter at jeg har fått vært sammen med dere en kort tid, håper jeg at dere hjelper meg med det jeg trenger for min videre reise?25Først må jeg reise til Jerusalem for å hjelpe de troende der.26Menighetene i Makedonia og Akaia[10] har nemlig gjort en frivillig innsamling til dem som er fattige blant de troende i Jerusalem.27De var glade for å kunne gjøre dette, etter som de står i takknemlighetsgjeld til jødene. De folkene som ikke er jøder, har jo fått del i de åndelige godene som Gud har gitt jødene. Derfor er det også bare rett og rimelig at de folkene som ikke er jøder, deler av sine materielle goder med jødene.28Så snart jeg har avsluttet dette oppdraget og har overlevert gaven, planlegger jeg å reise til Spania. På veien dit vil jeg hilse på dere.29Jeg vet at når jeg kommer til dere, skal jeg få være med og gi av alt det gode som Kristus har i beredskap for dere.30Inntil da vil jeg be dere om en ting, kjære søsken: Hjelp meg i min kamp ved å be til Gud for meg, slik at vår Herre Jesus Kristus kan bli æret. Jeg vet jo hvilken kjærlighet Guds Ånd har gitt dere.31Be at Gud redder meg fra den type personer i Judea som nekter å tro på Kristus. Be også om at de troende i Jerusalem må bli glade over den hjelpen jeg har med meg.32Da kan jeg, dersom Gud vil, få besøke dere, og gjennom det bli oppmuntret og samle nye krefter.33Jeg ber om at Gud, han som gir fred, vil være med dere alle. Ja, det er min bønn![11]
Romerne 15
Český ekumenický překlad
fra Česká biblická společnost1 My silní jsme povinni snášet slabosti slabých a nemít zalíbení sami v sobě.2 Každý z nás ať vychází vstříc bližnímu, aby to bylo k dobru společného růstu.3 Vždyť Kristus neměl zalíbení sám v sobě, nýbrž podle slov Písma: ‚Urážky těch, kdo tě tupí, padly na mne.‘ 4 Všecko, co je tam psáno, bylo napsáno k našemu poučení, abychom z trpělivosti a z povzbuzení, které nám dává Písmo, čerpali naději.5 Bůh trpělivosti a povzbuzení ať vám dá, abyste jedni i druzí stejně smýšleli po příkladu Krista Ježíše,6 a tak svorně jedněmi ústy slavili Boha a Otce našeho Pána Ježíše Krista. 7 Proto přijímejte jeden druhého, tak jako Kristus k slávě Boží přijal vás.8 Chci říci: Kristus se stal služebníkem židů, aby ukázal Boží věrnost a potvrdil sliby dané otcům9 a pohanské národy aby slavily Boha za jeho slitování, jak je psáno: ‚Proto vzdám tobě chválu mezi národy a jménu tvému žalmy zpívati budu.‘ 10 A dále je řečeno: ‚Radujte se, pohané, spolu s jeho lidem.‘ 11 A opět: ‚Chvalte Hospodina, všichni národové, a vzdej mu chválu, lid všech zemí.‘ 12 A Izaiáš k tomu říká: ‚Přijde potomek Isajův, povstane, aby vládl národům, v něj budou pohané doufat.‘ 13 Bůh naděje nechť vás naplní veškerou radostí a pokojem ve víře, aby se rozhojnila vaše naděje mocí Ducha svatého.
— Apoštolova služba a plány
14 Jsem přesvědčen také já o vás, bratří moji, že i vy jste plni dobroty, naplněni veškerým poznáním, takže sami můžete ukazovat cestu jeden druhému.15 V tomto dopise jsem se místy odvážil připomenout vám leccos ve jménu milosti, která mi byla dána od Boha,16 abych byl služebníkem Krista Ježíše mezi pohanskými národy. Konám tuto posvátnou službu kázáním Božího evangelia, abych pohany přinesl jako obětní dar milý Bohu, posvěcený Duchem svatým.17 To je má chlouba, kterou mám v Kristu Ježíši před Bohem.18 Neodvážil bych se totiž mluvit o něčem, co by nevykonal Kristus skrze mne, slovem i skutkem,19 v moci znamení a divů, v moci Ducha, aby pohané přijali evangelium. Tak jsem celý okruh od Jeruzaléma až po Illyrii naplnil Kristovým evangeliem.20 Zakládám si na tom, že kážu evangelium tam, kde o Kristu ještě neslyšeli; nechci stavět na cizím základu,21 ale jak je psáno: ‚Ti, jimž nebylo o něm zvěstováno, uvidí a ti, kteří neslyšeli, pochopí.‘ 22 To mi také mnohokrát zabránilo, abych k vám přišel.23 Nyní však už pro mne není žádné volné pole v těchto končinách; už mnoho let k vám toužím přijít,24 až se vydám do Hispanie. Doufám tedy, že se u vás zastavím a že mě vypravíte na další cestu, až aspoň trochu užiji radosti ze společenství s vámi.25 Zatím však se chystám do Jeruzaléma, abych přinesl pomoc tamějším bratřím.26 Makedonští a Achajští se totiž rozhodli vykonat sbírku ve prospěch chudých bratří v Jeruzalémě.27 Rozhodli se tak proto, že i oni jsou jejich dlužníky. Jestliže pohané dostali podíl na jejich duchovních darech, jsou zavázáni posloužit jim zase ve věcech hmotných.28 Až dokončím tento úkol a řádně jim odevzdám výtěžek sbírky, vydám se do Hispanie a zastavím se u vás.29 Jsem jist, že až k vám dojdu, přijdu s plností Kristova požehnání.30 Prosím vás, bratří, pro našeho Pána Ježíše Krista a pro lásku, která je z Ducha, pomáhejte mi v boji svými přímluvami u Boha,31 abych byl zachráněn před nevěřícími v Judsku a aby moje služba pro Jeruzalém byla tamějším bratřím vítaná.32 Pak budu moci z vůle Boží k vám přijít s radostí a najít mezi vámi chvíli odpočinku. 33 Bůh pokoje buď se všemi vámi. Amen.