1En dag da Jesus så alle folkene som samlet seg, gikk han opp på et fjell sammen med disiplene.2Der satte han seg og begynte å undervise dem. Han sa:3”Lykkelige er de som innser at de trenger Gud, for de skal få være Guds eget folk.[1]4Lykkelige er de som sørger, for de skal bli trøstet.5Lykkelige er de ydmyke, for hele verden tilhører dem.6Lykkelige er de som sulter og tørster etter å gjøre Guds vilje,[2] for de skal bli mettet.7Lykkelige er de som viser medfølelse, for de skal få medfølelse fra Gud.8Lykkelige er de som av hele sitt hjerte leter etter Gud,[3] for de skal få se ham.9Lykkelige er de som aktivt strever etter fred, for de skal bli kalt Guds barn.10Lykkelige er de som blir forfulgt fordi de gjør Guds vilje, for de skal være Guds eget folk.[4]11Ja, dere er lykkelige når de håner og forfølger dere og lyver om dere fordi dere er disiplene mine.12Juble og vær glade, for Gud skal lønne dere. Husk på at profetene som før i tiden bar fram Guds budskap,[5] også ble forfulgt.
Salt og lys
13Dere er det saltet som bevarer verden fra forråtnelse. Men hva nytte er det i saltet dersom det har mistet kraften sin?[6] Kan det på nytt bli salt igjen? Nei, det duger ikke til noe annet enn å bli kastet ut og trampet ned av menneskene.14Dere er det lyset som lyser opp verden. Dere ligner en by som ligger høyt oppe på et fjell. En by på fjellet er synlig for alle.15Når noen tenner en lampe, vil de ikke dekke over den. Tvert imot så setter de den på et høyt sted slik at den lyser for alle i huset.16På samme måten skal lyset fra dere skinne for menneskene, slik at de klart og tydelig kan se det gode dere gjør og hylle Far deres i himmelen.
Om Moseloven
17Tro ikke at jeg har kommet for å oppheve det Gud har sagt i Moseloven og profetene.[7] Nei, jeg har kommet for å oppfylle det og gjøre det til virkelighet.18Jeg forsikrer dere at hvert ord i loven skal gjelde så lenge himmelen og jorden består og fram til alt det Gud har forutsagt, har skjedd.19Den som bryter det minste lille budet i loven, og lærer andre å gjøre det samme, han skal være minst blant de som får være Guds eget folk. Men den som holder loven og lærer andre å gjøre det samme, han skal være stor blant Guds eget folk.[8]20Men jeg advarer dere, om dere ikke lykkes i å følge Guds vilje bedre en det de skriftlærde[9] og fariseerne[10] gjør, da kommer dere slett ikke til å få tilhøre Guds eget folk.[11]
Om fiendeskap
21Dere har hørt at det står i Moseloven: ’Du skal ikke drepe,[12] og den som dreper noen, skal bli dømt.’22Men jeg sier: Det rekker med at du blir sint på noen, da skal du bli dømt. Kaller du en person for idiot, skal du bli stilt for domstolen, og forbanner du noen, venter ilden i helvete på deg.23Derfor, om du står for alteret i templet for å bære fram et offer til Gud og plutselig kommer til å tenke på at noen har noe imot deg,24skal du legge ned offeret ditt foran alteret og gå for å gjøre opp med denne personen. Kom etterpå og bær fram offeret ditt til Gud.25Dersom noen anklager deg for noe, vær da rask til å inngå forlik med motparten din allerede før dere har nådd fram til domstolen. Ellers overgir han deg kanskje til dommeren, som så igjen lar vakten ta hånd om deg og setter deg i fengsel.26Og jeg forsikrer deg at du må bli der til du har betalt til siste øre.
Om utroskap
27Dere har hørt at det står i Moseloven: ’Du skal ikke være utro i ekteskapet.’[13]28Men jeg sier: Den som ser på en kvinne med begjær i blikket har allerede vært utro med henne i sitt hjerte.29Om ditt høyre øye får deg til å synde, riv det da ut og kast det fra deg. Det er bedre at en del av kroppen din er ødelagt enn at hele deg blir kastet i helvete.30Om hånden din får deg til å synde, hugg den da av og kast den bort, ja, selv om det skulle ramme din høyre hånd! Det er bedre at en del av kroppen din er ødelagt enn at hele deg kommer i helvete.[14]
Om skilsmisse
31Det står i Moseloven: ’Om noen vil skille seg fra kona si, da kan han gjøre det ved å gi henne en attest som bevis på skilsmissen.’[15]32Jeg sier: Den som skiller seg fra kona si, uten at hun har vært utro, han blir årsak til at hun virkelig kan være utro. Den som gifter seg med en fraskilt kvinne, gjør at hun er utro.[16]
Om løfter
33Dere har også hørt at det står i Moseloven: ’Du skal ikke bryte en ed som du har sverget, men du skal holde alt som du har lovet innfor Gud.’[17]34Men jeg sier: Du skal slett ikke sverge noen eder! Om du sier: ’Jeg sverger ved himmelen,’ har du sverget for Gud, for himmelen er Guds trone.35Om du sier: ’Jeg sverger ved jorden’, har du sverget for Gud, for jorden er skammelen under føttene hans. Og om du sier: ’Jeg sverger ved Jerusalem’, har du sverget for Gud, for Jerusalem er Guds by.[18]36Si heller ikke: ’Det setter jeg hodet i pant på!’ for du kan ikke gjøre et eneste hårstrå verken hvitt eller svart.37Si bare: ’Ja, det vil jeg’ eller ’Nei, det vil jeg ikke’. Det rekker. Tanken om å legge mer autoritet i dine ord ved å sverge kommer fra den onde.
Om hevn
38Dere har hørt at det står i Moseloven: ’Dersom et øye blir skadet, må den skyldige betale med sitt eget øye. Og dersom en tann blir skadet, skal han betale med sin egen tann.’[19]39Men jeg sier: Møt ikke vold med vold. Slår noen deg på det ene kinnet, vend da også det annet til ham.40Blir du stilt for domstolen og de tar fra deg skjorta di, gi dem da yterplagget også.41Befaler noen deg å bære hans reisegods en mil, bær den da to.42Gi til den som ber deg og vend ikke ryggen til den som vil låne av deg.
Om å elske fiendene sine
43Dere har hørt at det står i Moseloven: ’Du skal elske dine medmennesker[20] og hate dine fiender.’[21]44Men jeg sier: Elsk fiendene deres! Be for dem som forfølger dere!45Da viser dere virkelig at dere er barn til deres Far i himmelen. Han lar solen skinne og regnet falle både på onde og gode, både på de som følger hans vilje, og de som ikke gjør det.46Hva er det som er så ekstra med at dere elsker dem som elsker dere? Det gjør jo tollerne[22] også.47Dersom dere hilser vennlig på vennene deres, men ikke på noen andre, hva er det som er så ekstra med det? Det gjør jo også de som ikke kjenner Gud.48Derfor skal dere være like gode som deres Far i himmelen, han som er fullkommen god.[23]”
1 Když spatřil zástupy, vystoupil na horu; a když se posadil, přistoupili k němu jeho učedníci.2 Tu otevřel ústa a učil je: 3 „Blaze chudým v duchu, neboť jejich je království nebeské. 4 Blaze těm, kdo pláčou, neboť oni budou potěšeni. 5 Blaze tichým, neboť oni dostanou zemi za dědictví. 6 Blaze těm, kdo hladovějí a žízní po spravedlnosti, neboť oni budou nasyceni. 7 Blaze milosrdným, neboť oni dojdou milosrdenství. 8 Blaze těm, kdo mají čisté srdce, neboť oni uzří Boha. 9 Blaze těm, kdo působí pokoj, neboť oni budou nazváni syny Božími. 10 Blaze těm, kdo jsou pronásledováni pro spravedlnost, neboť jejich je království nebeské. 11 Blaze vám, když vás budou tupit a pronásledovat a lživě mluvit proti vám všecko zlé kvůli mně.12 Radujte se a jásejte, protože máte hojnou odměnu v nebesích; stejně pronásledovali i proroky, kteří byli před vámi.
— Výrok o soli a světle
13 Vy jste sůl země; jestliže však sůl pozbude chuti, čím bude osolena? K ničemu již není, než aby se vyhodila ven a lidé po ní šlapali. 14 Vy jste světlo světa. Nemůže zůstat skryto město ležící na hoře.15 A když rozsvítí lampu, nestaví ji pod nádobu, ale na svícen; a svítí všem v domě.16 Tak ať svítí vaše světlo před lidmi, aby viděli vaše dobré skutky a vzdali slávu vašemu Otci v nebesích.
— Dovršení Zákona a Proroků
17 Nedomnívejte se, že jsem přišel zrušit Zákon nebo Proroky; nepřišel jsem zrušit, nýbrž naplnit.18 Amen, pravím vám: Dokud nepomine nebe a země, nepomine jediné písmenko ani jediná čárka ze Zákona, dokud se všechno nestane.19 Kdo by tedy zrušil jediné z těchto nejmenších přikázání a tak učil lidi, bude v království nebeském vyhlášen za nejmenšího; kdo by je však zachovával a učil, ten bude v království nebeském vyhlášen velkým.20 Neboť vám pravím: Nebude-li vaše spravedlnost o mnoho přesahovat spravedlnost zákoníků a farizeů, jistě nevejdete do království nebeského.
— O zabití
21 Slyšeli jste, že bylo řečeno otcům: ‚Nezabiješ! Kdo by zabil, bude vydán soudu.‘22 Já však vám pravím, že již ten, kdo se hněvá na svého bratra, bude vydán soudu; kdo snižuje svého bratra, bude vydán radě; a kdo svého bratra zatracuje, propadne ohnivému peklu.23 Přinášíš-li tedy svůj dar na oltář a tam se rozpomeneš, že tvůj bratr má něco proti tobě,24 nech svůj dar před oltářem a jdi se nejprve smířit se svým bratrem; potom teprve přijď a přines svůj dar.25 Dohodni se se svým protivníkem včas, dokud jsi s ním na cestě k soudu, aby tě neodevzdal soudci a soudce žalářníkovi, a byl bys uvržen do vězení.26 Amen, pravím ti, že odtud nevyjdeš, dokud nezaplatíš do posledního haléře.
— O cizoložství
27 Slyšeli jste, že bylo řečeno: ‚Nezcizoložíš.‘28 Já však vám pravím, že každý, kdo hledí na ženu chtivě, již s ní zcizoložil ve svém srdci.29 Jestliže tě svádí tvé pravé oko, vyrvi je a odhoď pryč, neboť je pro tebe lépe, aby zahynul jeden z tvých údů, než aby celé tvé tělo bylo uvrženo do pekla.30 A jestliže tě svádí tvá pravá ruka, utni ji a odhoď pryč, neboť je pro tebe lépe, aby zahynul jeden z tvých údů, než aby se celé tvé tělo dostalo do pekla.
— O rozluce
31 Také bylo řečeno: ‚Kdo propustí svou manželku, ať jí dá rozlukový lístek!‘32 Já však vám pravím, že každý, kdo propouští svou manželku, mimo případ smilstva, uvádí ji do cizoložství; a kdo by se s propuštěnou oženil, cizoloží.
— O přísaze
33 Dále jste slyšeli, že bylo řečeno otcům: ‚Nebudeš přísahat křivě, ale splníš Hospodinu přísahy své.‘34 Já však vám pravím, abyste nepřísahali vůbec; ani při nebi, protože nebe je trůn Boží;35 ani při zemi, protože země je podnož jeho nohou; ani při Jeruzalému, protože je to město velikého krále;36 ani při své hlavě nepřísahej, protože nemůžeš způsobit, aby ti jediný vlas zbělel nebo zčernal.37 Vaše slovo buď ‚ano, ano – ne, ne‘; co je nad to, je ze zlého.
— O odplatě
38 Slyšeli jste, že bylo řečeno: ‚Oko za oko a zub za zub.‘39 Já však vám pravím, abyste se zlým nejednali jako on s vámi; ale kdo tě uhodí do pravé tváře, nastav mu i druhou;40 a tomu, kdo by se s tebou chtěl soudit o košili, nech i svůj plášť.41 Kdo tě donutí k službě na jednu míli, jdi s ním dvě.42 Kdo tě prosí, tomu dej, a kdo si chce od tebe vypůjčit, od toho se neodvracej.
— O lásce k nepřátelům
43 Slyšeli jste, že bylo řečeno: ‚Milovati budeš bližního svého a nenávidět nepřítele svého.‘44 Já však vám pravím: Milujte své nepřátele a modlete se za ty, kdo vás pronásledují,45 abyste byli syny nebeského Otce; protože on dává svému slunci svítit na zlé i dobré a déšť posílá na spravedlivé i nespravedlivé.46 Budete-li milovat ty, kdo milují vás, jaká vás čeká odměna? Což i celníci nečiní totéž?47 A jestliže zdravíte jenom své bratry, co činíte zvláštního? Což i pohané nečiní totéž?48 Buďte tedy dokonalí, jako je dokonalý váš nebeský Otec.