1Da Jesus hadde avsluttet denne talen, sa han til disiplene:2”Som dere vet, begynner påskehøytiden[1] om to dager. Da skal jeg, Menneskesønnen[2], bli utlevert og spikret fast til et kors.”3I mens samlet øversteprestene og folkets ledere seg i palasset til øverstepresten Kaifas4for å diskutere hvordan de i hemmelighet kunne arrestere Jesus og drepe han.5”Men”, sa de til hverandre, ”ikke under selve påskehøytiden, for da kan det lede til oppløp og demonstrasjoner.”
En kvinne salver Jesus med kostbar olje
6Jesus var en dag i Betania for å hilse på Simon, som før hadde vært spedalsk.7Mens de satt sammen og spiste, kom en kvinne bort til Jesus med en flaske kostbar olje, som hun helte over hodet hans.8-9Disiplene ble opprørt og sa: ”Hvilket sløseri med pengene! Oljen er jo verd en formue. Hun kunne heller ha solgt den og gitt pengene til de fattige!”10Jesus merket hva de snakket om og sa: ”Hvorfor kritiserer dere henne? Hun har gjort en god gjerning mot meg.11De fattige kommer dere alltid til å ha iblant dere, men meg kommer dere ikke til å ha hos dere særlig lenge til.12Ved å helle denne oljen over meg har hun forberedt begravelsen min.13Faktum er at over alt i verden der budskapet om meg blir gjort kjent, vil de også fortelle om dette som hun gjorde. På den måten vil alltid historien huske henne.”
Judas bestemmer seg for å forråde Jesus
14Etter denne hendelsen gikk Judas Iskariot, en av Jesus sine tolv disipler, til øversteprestene15og spurte: ”Hvor mye vil dere betale meg dersom jeg overgir Jesus til dere?” Øversteprestene ga ham da 30 sølvmynter.16Fra da av søkte Judas etter en passende anledning til å forråde Jesus.
Disiplene forbereder påskemåltidet
17På den første dagen i påskehøytiden[3] kom disiplene og spurte Jesus: ”Hvor vil du at vi skal ordne med påskemåltidet?”18Jesus svarte: ”Gå inn i Jerusalem og let opp en spesiell mann og si til ham: ’Vår Mester sier: Den tiden Gud har bestemt for meg, har nå kommet. Nå vil jeg spise påskemåltidet i ditt hus sammen med disiplene mine.’ ”19Disiplene hans gjorde da som han hadde sagt, og ordnet med påskemåltidet der.
Jesus og disiplene spiser det siste måltidet
20Da kvelden kom, slo Jesus og disiplene hans seg ned ved bordet.21Mens de spiste, sa han: ”Jeg skal si som sannheten er: En av dere kommer til å forråde meg.”22Da ble de svært bedrøvet, og en etter en spurte de: ”Det er vel ikke jeg, Herre?”23Han svarte: ”Den som dypper sitt brød i fatet sammen med meg, han er det.[4]24For jeg, Menneskesønnen[5], må dø, akkurat som Gud har forutsagt i Skriften[6]. Men ulykken skal ramme det menneske som forråder meg. Det hadde vært bedre for den personen om han aldri var blitt født.”25Da spurte Judas, han som skulle forråde ham: ”Mester, det er vel ikke meg du mener?” Jesus svarte: ”Du har selv sagt det.”26Mens de spiste, tok Jesus et brød, takket Gud for det, brøt det i biter, ga det til disiplene og sa: ”Ta dette og spis, for dette er kroppen min.”27Etterpå tok han et beger vin, takket Gud, ga begeret til dem og sa: ”Drikk av dette alle sammen,28for dette er blodet mitt, som bekrefter den nye pakten mellom Gud og mennesker. Mitt blod skal bli ofret slik at mange kan få tilgivelse for syndene sine.29Jeg forsikrer dere at fra og med nå av skal jeg ikke drikke vin igjen, før den dagen min Far i himmelen regjerer, og jeg drikker den nye vinen i hans kommende verden.[7]”
Jesus forutsier at Peter skal fornekte ham
30Da de til slutt hadde sunget lovsangen[8] sammen, gikk de ut til Oljeberget.31Der sa Jesus til dem: ”I natt kommer dere alle til å forlate meg, for Gud sier i Skriften[9]: ’Jeg skal drepe gjeteren, og sauene i flokken skal bli spredd.’[10]32Men når jeg har stått opp fra de døde, skal jeg gå foran dere til Galilea og treffe dere der.”33Peter innvendte og sa: ”Selv om alle andre forlater deg, så skal aldri jeg gjøre det.”34Men Jesus sa til ham: ”Jeg forsikrer deg, allerede før hanen rekker å gale i morgen tidlig, skal du tre ganger ha fornektet at du kjenner meg.”35Da sa Peter: ”Om jeg så må dø med deg, skal jeg aldri fornekte deg!” Og alle de andre disiplene sa det samme.
Jesus ber i Getsemane
36Deretter gikk Jesus med disiplene til et sted som ble kalt Getsemane. Der sa han til dem: ”Sett dere her mens jeg går et stykke bort og ber.”37Han tok bare med seg Peter og Sebedeus sine to sønner, som het Jakob og Johannes. Jesus ble nå grepet av fortvilelse og dødsangst.38Han sa til dem: ”Jeg er nær ved å bryte sammen av fortvilelse. Bli her og våk sammen med meg.”39Så gikk han litt lengre bort, kastet seg ned på jorden og ba: ”Far i himmelen, om det er mulig, så la meg slippe de lidelsene som venter. Men la det bli som du vil, ikke som jeg vil.”40Etter en tid gikk han tilbake til sine tre disipler og fant dem sovende. Da sa han til Peter: ”Klarte dere ikke å holde dere våkne en eneste time for min skyld?41Våk og be, så ikke fristelsene skal vinne seier over dere. Dere vil så gjerne, men menneskelig begrensning gjør det vanskelig for dere.”42Så gikk han fra dem og ba samme bønnen for andre gangen: ”Far i himmelen, dersom det er mulig, så la meg slippe lidelsene som venter, men la din vilje skje, ikke min.”43Da han kom tilbake til disiplene, så han at de igjen hadde sovnet. Det var umulig for dem å holde øynene åpne.44Han lot de derfor være, gikk bort og ba for tredje gangen med de samme ordene.45Så gikk han tilbake til disiplene og sa: ”Ja, dere sover og hviler dere fortsatt. Men nå har tidspunktet kommet som Gud har bestemt at jeg, Menneskesønnen[11], skal bli utlevert til onde mennesker.46Reis dere opp, nå går vi herfra! Her kommer han som skal forråde meg.”
Jesus blir forrådt og arrestert
47Mens Jesus snakket, kom Judas, en av Jesu disipler, sammen med en stor flokk menn som var bevæpnet med sverd og køller. De var sendt ut av øversteprestene og folkets ledere.48Forræderen hadde kommet overens med dem om et tegn og sagt: ”Den mannen som jeg hilser med et kyss, han er det, han skal dere fange.”49Judas gikk rett bort til Jesus og sa: ”God kveld, Mester!” og ga ham et velkomstkyss.50Jesus svarte: ”Min venn, gjør det du har kommet for å gjøre.” Og straks stormet de andre fram og grep Jesus og holdt ham fast.51En av de mennene som var med Jesus, trakk da sverdet sitt og hogg øret av tjeneren til øverstepresten.52Men Jesus sa til ham: ”Stikk sverdet tilbake i sliren. De som bruker vold, kommer selv til å falle som offer for vold.53Innser du ikke at jeg kunne be min Far i himmelen om å sende mer enn tolv armeer med engler for å beskytte oss, og han ville straks gjøre det?54Men hvordan skulle det som Gud har forutsagt i Skriften[12] da kunne bli virkelighet? Han har jo sagt at alt dette må skje.”55Så vendte Jesus seg til flokken og sa: ”Er jeg en så farlig forbryter at dere er tvunget til å bevæpne dere med sverd og køller for å fange meg? Hvorfor arresterte dere meg ikke på tempelplassen? Hver dag satt jeg der og underviste uten at dere grep meg.56Men alt dette har skjedd for at det som Gud har forutsagt i skriftene til profetene,[13] skal bli virkelighet.[14]” I samme øyeblikket løp alle disiplene fra ham og flyktet.
Jesus blir forhørt av Det jødiske rådet
57-58De som hadde arrestert Jesus, førte ham nå til øverstepresten Kaifas sitt palass. Der hadde de skriftlærde[15] og folkets ledere samlet seg. Peter fulgte etter på avstand og klarte å ta seg helt inn på gårdsplassen. Han slo seg ned sammen med tjenerne for å se hva som skjedde med Jesus.59Inne i huset forsøkte øversteprestene og hele Det jødiske rådet[16] å finne falske vitneforklaringer som kunne felle Jesus og holde som bevis for å få ham dømt til døden.60-61Til tross for at det var det mange som var villige til å vitne falskt, kunne de ikke finne noe å anklage ham for. Til slutt presterte to menn å fortelle: ”Vi har hørt denne mannen si: ’Jeg kan rive ned Guds tempel og bygge det opp igjen på tre dager.’ ”62Da reiste øverstepresten seg og sa til Jesus: ”Vil du ikke svare? Har du sagt dette eller ikke?”63Men Jesus tidde. Da sa øverstepresten: ”Innfor den levende Gud krever jeg at du snakker ut med oss om du er Messias, den lovede kongen, Guds sønn.”64Jesus svarte: ”Det er du selv som kaller meg dette. Men jeg forsikrer dere at etter dette skal dere få se meg, Menneskesønnen[17], sitte på Guds høyre side og regjere, og dere skal få se meg komme på himmelens skyer.[18]”65Da slet øverstepresten i stykker klærne sine og ropte: ”Han har spottet Gud! Vi trenger ingen flere vitner. Dere har selv hørt ham spotte.66Hvilken dom skal han få?” De ropte tilbake: ”Han må dø!”67De begynte å spytte Jesus i ansiktet og slo ham med knyttede never. Noen ga ham også ørefiker og sa:68”Du som er Messias, den lovede kongen, vis nå at du er en profet. Avslør med Guds hjelp hvem av oss som slo deg.”
Peter fornekter at han kjenner Jesus
69Mens alt dette pågikk, satt Peter ute på gårdsplassen. En tjenestejente kom da bort til han og sa: ”Du var vel også sammen med denne Jesus fra Galilea!”70Peter protesterte for alle og sa: ”Jeg vet ikke en gang hva du prater om.”71Så gikk han ut i porten. Der fikk en annen tjenestejente øye på han. ”Denne mannen var sammen med Jesus fra Nasaret”, sa hun til dem som sto rundt dem.72Peter nektet igjen, ja, han til og med bannet og sa: ”Jeg kjenner ikke denne mannen.”73Etter en stund kom noen bort til ham og sa: ”Vi vet at du er en av disiplene. Det kan vi høre på dialekten din, du må jo komme fra Galilea.”74Peter bannet igjen og forsikret dyrt og hellig: ”Jeg kjenner ikke denne mannen.” I samme øyeblikk gol hanen.75Plutselig kom Peter til å huske på det Jesus hadde sagt: ”Før hanen galer har du fornektet meg tre ganger.” Og han gikk ut og gråt i bitter fortvilelse.
1 Když Ježíš dokončil všechna tato slova, řekl svým učedníkům:2 „Víte, že za dva dny budou Velikonoce, a Syn člověka bude vydán, aby byl ukřižován.“ 3 Tehdy se sešli velekněží a starší lidu ve dvoře velekněze, který se jmenoval Kaifáš,4 a uradili se, že se Ježíše zmocní lstí a že ho zabijí.5 Říkali: „Jen ne při svátečním shromáždění, aby se lid nebouřil.“
— Pomazání v Betanii
6 Když byl Ježíš v Betanii v domě Šimona Malomocného,7 přišla za ním žena, která měla alabastrovou nádobku drahocenného oleje, a vylila ji na jeho hlavu, jak seděl u stolu.8 Když to viděli učedníci, hněvali se: „Nač taková ztráta?9 Mohlo se to prodat za mnoho peněz a ty dát chudým!“10 Ježíš to zpozoroval a řekl jim: „Proč trápíte tu ženu? Vykonala na mně dobrý skutek.11 Vždyť chudé máte stále kolem sebe, mne však nemáte stále.12 Když vylila ten olej na mé tělo, učinila to k mému pohřbu.13 Amen, pravím vám, všude po celém světě, kde bude kázáno toto evangelium, bude se mluvit na její památku o tom, co ona učinila.“
— Úmluva Jidáše a velekněží
14 Tehdy šel jeden ze Dvanácti, jménem Jidáš Iškariotský, k velekněžím15 a řekl: „Co mi dáte? Já vám ho zradím.“ Oni mu určili třicet stříbrných.16 Od té chvíle hledal vhodnou příležitost, aby ho zradil.
— Příprava velikonoční večeře
17 Prvního dne o svátcích nekvašených chlebů přišli učedníci za Ježíšem a řekli: „Kde chceš, abychom ti připravili velikonoční večeři?“18 On je poslal do města k jistému člověku, aby mu řekli: „Mistr vzkazuje: Můj čas je blízko, u tebe budu jíst se svými učedníky velikonočního beránka.“19 Učedníci učinili, jak jim Ježíš nařídil, a připravili velikonočního beránka.
— Označení zrádce
20 Navečer usedl s Dvanácti ke stolu,21 a když jedli, řekl jim: „Amen, pravím vám, že jeden z vás mě zradí.“22 Velice je to zarmoutilo a začali se ho jeden po druhém ptát: „Snad to nejsem já, Pane?“23 On odpověděl: „Kdo se mnou omočil ruku v míse, ten mě zradí.24 Syn člověka sice odchází, jak je o něm psáno; ale běda tomu, který Syna člověka zrazuje. Pro toho by bylo lépe, kdyby se byl vůbec nenarodil!“25 Na to řekl Jidáš, který ho zrazoval: „Jsem to snad já, Mistře?“ Řekl mu: „Ty sám jsi to řekl.“
— Ustanovení večeře Páně
26 Když jedli, vzal Ježíš chléb, požehnal, lámal a dával učedníkům se slovy: „Vezměte, jezte, toto jest mé tělo.“27 Pak vzal kalich, vzdal díky a podal jim ho se slovy: „Pijte z něho všichni.28 Neboť toto jest má krev, která zpečeťuje smlouvu a prolévá se za mnohé na odpuštění hříchů.29 Pravím vám, že již nebudu pít z tohoto plodu vinné révy až do toho dne, kdy budu s vámi pít kalich nový v království svého Otce.“
— Rozhovor cestou do Getsemane
30 Potom zazpívali chvalozpěv a vyšli na Olivovou horu.31 Tu jim Ježíš řekl: „Vy všichni ode mne této noci odpadnete, neboť je psáno: ‚Budu bít pastýře a rozprchnou se ovce stáda.‘32 Po svém vzkříšení však vás předejdu do Galileje.“33 Na to mu řekl Petr: „Kdyby všichni od tebe odpadli, já nikdy ne!“34 Ježíš mu odpověděl: „Amen, pravím ti, že ještě této noci, dřív než kohout zakokrhá, třikrát mě zapřeš.“35 Petr prohlásil: „I kdybych měl s tebou umřít, nezapřu tě.“ Podobně mluvili všichni učedníci.
— Modlitba v Getsemane
36 Tu s nimi Ježíš přišel na místo zvané Getsemane a řekl učedníkům: „Počkejte zatím zde, já půjdu dál, abych se modlil.“37 Vzal s sebou Petra a oba syny Zebedeovy; tu na něho padl zármutek a úzkost.38 Tehdy jim řekl: „Má duše je smutná až k smrti. Zůstaňte zde a bděte se mnou!“39 Poodešel od nich, padl tváří k zemi a modlil se: „Otče můj, je-li možné, ať mne mine tento kalich; avšak ne jak já chci, ale jak ty chceš.“40 Potom přišel k učedníkům a zastihl je ve spánku. Řekl Petrovi: „To jste nemohli jedinou hodinu bdít se mnou?41 Bděte a modlete se, abyste neupadli do pokušení. Duch je odhodlán, ale tělo slabé.“42 Odešel podruhé a modlil se: „Otče můj, není-li možné, aby mne ten kalich minul, a musím-li jej pít, staň se tvá vůle.“43 A když se vrátil, zastihl je opět spící; nemohli oči udržet.44 Nechal je, zase odešel a potřetí se modlil stejnými slovy.45 Potom přišel k učedníkům a řekl jim: „Ještě spíte a odpočíváte? Hle, přiblížila se hodina, a Syn člověka je vydáván do rukou hříšníků.46 Vstaňte, pojďme! Hle, přiblížil se ten, který mě zrazuje.“
— Zatčení Ježíšovo
47 Ještě ani nedomluvil a přišel Jidáš, jeden z Dvanácti. Velekněží a starší s ním poslali zástup, ozbrojený meči a holemi.48 Jeho zrádce s nimi domluvil znamení: „Koho políbím, ten to je; toho zatkněte.“49 A hned přistoupil k Ježíšovi a řekl: „Buď zdráv, Mistře,“ a políbil ho.50 Ježíš mu odpověděl: „Příteli, konej svůj úkol!“ Tu přistoupili k Ježíšovi, vztáhli na něho ruce a zmocnili se ho.51 Jeden z těch, kdo byli s ním, sáhl po meči, napadl veleknězova sluhu a uťal mu ucho.52 Ježíš mu řekl: „Vrať svůj meč na jeho místo; všichni, kdo se chápou meče, mečem zajdou.53 Či myslíš, že bych nemohl poprosit svého Otce, a poslal by mi ihned víc než dvanáct legií andělů?54 Ale jak by se potom splnila Písma, že to tak musí být?“55 V té hodině řekl Ježíš zástupům: „Vyšli jste na mne jako na povstalce s meči a holemi, abyste mě zajali. Denně jsem sedával v chrámě a učil, a nezmocnili jste se mne.56 Toto všechno se však stalo, aby se splnilo, co napsali proroci.“ A tu ho všichni učedníci opustili a utekli.
— Ježíš před radou
57 Ti, kteří Ježíše zatkli, odvedli ho k veleknězi Kaifášovi, kde se shromáždili zákoníci a starší.58 Petr šel za ním zpovzdálí až do veleknězova dvora; vstoupil dovnitř a posadil se mezi sluhy, aby viděl konec.59 Velekněží a celá rada hledali křivé svědectví proti Ježíšovi, aby ho mohli odsoudit k smrti.60 Ale nenalezli, ačkoli předstupovalo mnoho křivých svědků. Konečně přišli dva61 a vypovídali: „On řekl: Mohu zbořit chrám a ve třech dnech jej vystavět.“62 Tu velekněz vstal a řekl mu: „Nic neodpovídáš na to, co tihle proti tobě svědčí?“63 Ale Ježíš mlčel. A velekněz mu řekl: „Zapřísahám tě při Bohu živém, abys nám řekl, jsi-li Mesiáš, Syn Boží!“64 Ježíš odpověděl: „Ty sám jsi to řekl. Ale pravím vám, od nynějška uzříte Syna člověka sedět po pravici Všemohoucího a přicházet s oblaky nebeskými.“65 Tu velekněz roztrhl svá roucha a řekl: „Rouhal se! Nač ještě potřebujeme svědky? Hle, teď jste slyšeli rouhání.66 Co o tom soudíte?“ Jejich výrok zněl: „Je hoden smrti.“ 67 Pak mu plivali do obličeje, bili ho po hlavě, někteří ho tloukli do tváře68 a říkali: „Hádej, Mesiáši, kdo tě udeřil!“
— Petrovo zapření
69 Petr seděl venku v nádvoří. Tu k němu přistoupila jedna služka a řekla: „I ty jsi byl s tím Galilejským Ježíšem!“70 Ale on přede všemi zapřel: „Nevím, co mluvíš.“71 Vyšel k bráně, ale uviděla ho jiná a řekla těm, kdo tam byli: „Tenhle byl s tím Nazaretským Ježíšem.“72 On znovu zapřel s přísahou: „Neznám toho člověka.“73 Ale zakrátko přistoupili ti, kdo tam stáli, a řekli Petrovi: „Jistě i ty jsi z nich, vždyť i tvé nářečí tě prozrazuje!“74 Tu se začal zaklínat a zapřísahat: „Neznám toho člověka.“ Vtom zakokrhal kohout;75 tu se Petr rozpomněl na slova, která mu Ježíš řekl: ‚Dříve než kohout zakokrhá, třikrát mě zapřeš.‘ Vyšel ven a hořce se rozplakal.