1Samme dagen gikk Jesus hjemmefra og satte seg nede ved sjøen for å undervise.2-3Snart hadde det samlet seg så mye folk omkring ham, at han var nødt til å stige om bord i en båt og sitte i den for å tale, mens folket sto på stranden. Han underviste dem ved å fortelle mange bilder, som for eksempel dette: ”En bonde gikk ut på åkeren sin for å så.4Mens han sådde, falt noe av såkornet på veien langs åkeren, og fuglene kom og plukket det i seg.5Noe korn falt der jorden var steinete og jordlaget tynt. Her vokste plantene raskt opp,6men i den hete solen visnet de og døde, etter som røttene satt så grunt i bakken.7Noe korn falt blant tistlene, og mens tistlene vokste opp, kvalte de kornplantene.8Mestedelen av kornet falt i fruktbar jord og ga 30, 60 og til og med 100 ganger så mye avling som bonden hadde sådd.9Lytt nøye og forsøk å forstå!”
Jesus forklarer bildet om såkornet
10Disiplene kom seinere til Jesus og spurte: ”Hvorfor forteller du slike bilder som dette for folket?”11Da forklarte han og sa: ”Dere har fått gaven til å forstå undervisningen min om hvordan Gud vil frelse menneskene og gjøre dem til sitt eget folk,[1] men andre har ikke fått den gaven.12De som forstår det jeg sier, skal med tiden forstå enda mer. Men de som ikke forstår noe særlig av det, de skal til slutt miste også den lille innsikten de hadde.13Det er derfor jeg forteller disse bildene, slik at menneskene skal høre og se, men likevel ikke forstå.14Gjennom dette blir det til virkelighet som Gud har forutsagt hos profeten Jesaja: ’Dere skal høre det jeg sier, men likevel ikke forstå. Dere skal se det jeg gjør, men likevel ikke fatte!15Ja, dette folkets hjerter er så hardt og likegyldig at de ikke kan forstå. Deres hørsel er sløvet, slik at de ikke kan høre, og de har lukket øynene sine, slik at de ikke kan se. Derfor kan de ikke vende om til meg og bli helbredet!’[2]16Men dere kan være lykkelige, for øynene deres kan se og ørene deres kan høre.17Jeg forsikrer dere at mange profeter, og andre som fulgte Guds vilje, har lengtet etter å få se og høre det som dere nå får være med om, men de fikk aldri muligheten til det.18Her er forklaringen om bonden som sådde såkornet i åkeren:19Den harde veien langs åkeren, der noe av såkornet falt, ligner hjertet til en person som hører budskapet om at Gud vil frelse menneskene og gjøre de til sitt eget folk[3], men ikke tar det på alvor. Straks er den onde på plass og plukker bort såkornet fra hjertet.20Det tynne jordlaget er likt hjertet til en person som hører budskapet og tar imot det med ekte glede,21men som ikke har dybde i seg, slik at røttene kan utvikle seg. Etter en tid kommer vanskeligheter eller forfølgelser på grunn av troen, da avtar entusiasmen og han forlater troen.22Jorden som var dekket med frø fra tistler, kan bli sammenlignet med en person som hører budskapet, men lar hverdagens bekymringer og begjæret etter å tjene mest mulig penger kvele det han fikk høre. Budskapet får ikke påvirke livet hans.23Den fruktbare jorden derimot, ligner hjertet til en person som hører til budskapet og forstår det og lar det påvirke hele livet sitt. Han gir en avling som er 30, 60 eller til og med 100 ganger så stor som den mengde såkorn som falt i hjertet hans.”
Bildet om ugresset og hveten
24Dette er et annet bilde som Jesus fortalte: ”Der Gud bestemmer, blir det som når[4] en bonde sådde rent såkorn i åkeren sin.25En natt da alle lå og sov, kom fienden hans og sådde ugress blant hveten. Etterpå snek han usett bort.26Da såkornet begynte å spire og sette i aks, vokste også ugresset opp.27Tjenerne til bonden gikk til ham og sa: ’Herre, åkeren der du sådde det rene såkornet, er full av ugress! Hvor kommer det fra?’28’Det må være en fiende som har vært der’, svarte herren deres. Tjeneren spurte da: ’Skal vi rykke opp ugresset?’29’Nei’, sa han, ’da kommer dere til å skade hveten samtidig.30La begge deler vokse sammen til det blir tid for å høste. Når tiden er inne, skal jeg si til høstfolkene: Skill bort ugresset og bunt det sammen, slik at det kan bli brent opp. Etterpå kan dere samle inn hveten i mitt forrådskammer.’ ”
Bildet om sennepsfrøet
31Jesus fortalte også dette bildet for dem: ”Der Gud bestemmer, blir det som når en gartner sår et sennepsfrø i hagen. Det er det minste[5] av alle frøene,32men når det har vokst opp, er det størst blant krydderplantene. Det blir til et tre der fuglene kan komme og bygge reir i grenene.”
Bildet om gjæren
33Han fortalte også et annen bilde: ”Der Gud bestemmer, blir det som når en kvinne blander gjær i deigen mens hun baker. Hun tar bare en liten smule gjær og blander den inn i en stor mengde mel og elter alt sammen. Over tid virker gjæren i hele deigen.”34Alt dette fortalte Jesus til folket ved å bruke bilder. Ja, han talte bare til dem gjennom bilder.35Ved dette ble det virkelig som Gud hadde forutsagt ved sin profet: ”Jeg skal tale i bilder, jeg skal fortelle hemmeligheter som er gjemt fra verdens skapelse av.”[6]
Jesus forklarer bildet om ugresset og hveten
36Litt etter dro Jesus fra folket og gikk til huset der han bodde. Der ba disiplene om at han måtte forklare bildet om ugresset og hveten for dem.37”Det skal jeg gjøre”, sa han. ”Jeg, Menneskesønnen[7], er den som sår det rene såkornet.38Åkeren er verden, og såkornet representerer de menneskene som tilhører Gud og er hans eget folk.[8] Ugresset er de som tilhører den onde.39Fienden, som sådde ugresset blant hveten, er djevelen. Høsttiden er verdens ende, og høstfolkene er englene.40Som når ugresset blir skilt fra hveten og brent opp, slik skal det være ved tidenes slutt.41Jeg, Menneskesønnen, skal sende ut englene mine, og de skal rense Guds verden.[9] De skal ta bort alle dem som lokker menneskene til synd og gjør det som er ondt.42De onde skal bli kastet i den brennende ovnen. Der skal de gråte av angst og fortvilelse.43De som følger Faderens vilje, skal lyse som solen i den nye verden der deres Far i himmelen regjerer.[10] Lytt nøye og forsøk å forstå!”
Bildene om skatten i åkeren, den verdifulle perlen og fiskenoten
44Jesus fortalte enda flere bilder. Han sa: ”Der Gud bestemmer, blir det som når en mann oppdager en skatt i en åker. I sin iver graver han ned skatten igjen og går og selger alt han eier for å kunne kjøpe åkeren, for at skatten kan bli hans.45Der Gud bestemmer, blir det også som når en kjøpmann er på jakt etter kostbare perler.46Når han oppdager en ekstra verdifull perle, går han av sted og selger alt han eier for å kunne kjøpe den.47Der Gud bestemmer, blir det også som når noen kaster not ut i sjøen for å fange fisk av forskjellige slag, både spiselige og uspiselige.48Når noten er full drar de den opp på stranden og setter seg ned og sorterer fisken. De spiselige fiskene samler de i en korg, men de andre kaster de fra seg.49Slik skal det bli ved tidenes slutt. Englene skal komme og skille de onde menneskene fra de som følger Guds vilje.50Etterpå blir de onde kastet i den brennende ovnen. Der skal de gråte av angst og fortvilelse.51Har dere forstått alle disse bildene?” ”Ja”, sa de, ”det har vi.”52Da sa han: ”Det betyr at hver person som kjenner til Skriften[11], og nå hører til det folk som Gud regjerer over,[12] i fortsettelsen kan fortelle om både den nye og den gamle måten å tjene Gud på.”
Innbyggerne i Nasaret nekter å tro
53Da Jesus hadde fortalt alle disse bildene, dro fra han stedet.54Han kom litt etter til hjembyen sin Nasaret. Der underviste han i synagogen[13]. Han overrasket alle med sin visdom og miraklene sine.55”Hvordan er dette mulig?” undret folket. ”Dette er jo bare sønnen til snekkeren. Vi kjenner moren hans, Maria, og brødrene hans Jakob, Josef, Simon og Judas.56Alle søstrene hans bor jo her. Hvor har han fått alt dette fra?”57Og de irriterte seg over ham. Da sa Jesus til dem: ”En profet som bringer Guds budskap, blir anerkjent over alt, bortsett fra i sin egen hjemby og i sin egen familie.”58Siden de ikke trodde på ham gjorde han bare noen få mirakler der.
1 Toho dne vyšel Ježíš z domu a posadil se u moře.2 Shromáždil se k němu tak veliký zástup, že musel vstoupit na loď; posadil se v ní a celý zástup stál na břehu.3 I mluvil k nim mnoho v podobenstvích: „Vyšel rozsévač rozsívat.4 Když rozsíval, padla některá zrna podél cesty, a přilétli ptáci a sezobali je.5 Jiná padla na skalnatou půdu, kde neměla dost země, a hned vzešla, protože nebyla hluboko v zemi.6 Ale když vyšlo slunce, spálilo je; a protože neměla kořen, uschla.7 Jiná zas padla mezi trní; trní vzrostlo a udusilo je.8 A jiná zrna padla do dobré země a dala užitek, některé sto zrn, jiné šedesát a jiné třicet.9 Kdo má uši, slyš!“
— Důvod řeči v podobenstvích
10 Učedníci k němu přistoupili a řekli: „Proč k nim mluvíš v podobenstvích?“11 On jim odpověděl: „Protože vám je dáno znáti tajemství království nebeského, jim však není dáno.12 Kdo má, tomu bude dáno a bude mít ještě víc; ale kdo nemá, tomu bude odňato i to, co má.13 Proto k nim mluvím v podobenstvích, že hledíce nevidí a slyšíce neslyší ani nechápou.14 A plní se na nich proroctví Izaiášovo: ‚Budete stále poslouchat, a nepochopíte, ustavičně budete hledět, a neuvidíte. 15 Neboť obrostlo tukem srdce tohoto lidu, ušima nedoslýchají a oči zavřeli, takže neuvidí očima a ušima neuslyší, srdcem nepochopí a neobrátí se – a já je neuzdravím.‘ 16 Blažené vaše oči, že vidí, i vaše uši, že slyší.17 Amen, pravím vám, že mnozí proroci a spravedliví toužili vidět, na co vy hledíte, ale neviděli, a slyšet, co vy slyšíte, ale neslyšeli.
— Výklad podobenství o rozsévači
18 Vy tedy slyšte výklad podobenství o rozsévači.19 Pokaždé, když někdo slyší slovo o království a nechápe, přichází ten zlý a vyrve, co bylo zaseto do jeho srdce; to je ten, u koho se zaselo podél cesty.20 U koho bylo zaseto na skalnatou půdu, to je ten, kdo slyší slovo a hned je s radostí přijímá;21 ale nezakořenilo v něm a je nestálý: když přijde tíseň nebo pronásledování pro to slovo, hned odpadá.22 U koho bylo zaseto do trní, to je ten, kdo slyší slovo, ale časné starosti a vábivost majetku slovo udusí, a zůstane bez úrody.23 U koho bylo zaseto do dobré země, to je ten, kdo slovo slyší i chápe a přináší úrodu, jeden stonásobnou, druhý šedesátinásobnou, třetí třicetinásobnou.“
— Podobenství o pleveli mezi pšenicí
24 Předložil jim jiné podobenství: „S královstvím nebeským je to tak, jako když jeden člověk zasel dobré semeno na svém poli.25 Když však lidé spali, přišel jeho nepřítel, nasel plevel do pšenice a odešel.26 Když vyrostlo stéblo a nasadilo na klas, tu se ukázal i plevel.27 Přišli sluhové toho hospodáře a řekli mu: ‚Pane, cožpak jsi nezasel na svém poli dobré semeno? Kde se vzal plevel?‘28 On jim odpověděl: ‚To udělal nepřítel.‘ Sluhové mu řeknou: ‚Máme jít a plevel vytrhat?‘29 On však odpoví: ‚Ne, protože při trhání plevele byste vyrvali z kořenů i pšenici.30 Nechte, ať spolu roste obojí až do žně; a v čas žně řeknu žencům: Seberte nejprve plevel a svažte jej do otýpek k spálení, ale pšenici shromážděte do mé stodoly.‘“
— Podobenství o hořčičném zrnu
31 Ještě jiné podobenství jim předložil: „Království nebeské je jako hořčičné zrno, které člověk zasel na svém poli;32 je sice menší než všecka semena, ale když vyroste, je větší než ostatní byliny a je z něho strom, takže přilétají ptáci a hnízdí v jeho větvích.“
— Podobenství o kvasu
33 Pověděl jim i toto podobenství: „Království nebeské je jako kvas, který žena vmísí do tří měřic mouky, až se všecko prokvasí.“34 Toto vše mluvil Ježíš k zástupům v podobenstvích; bez podobenství k nim vůbec nemluvil,35 aby se splnilo, co bylo řečeno ústy proroka: ‚Otevřu v podobenstvích ústa svá, vyslovím, co je skryto od založení světa.‘
— Výklad podobenství o pleveli
36 Potom opustil zástupy a vešel do domu. Učedníci za ním přišli a řekli mu: „Vylož nám to podobenství o pleveli na poli!“37 On jim odpověděl: „Rozsévač, který rozsívá dobré semeno, je Syn člověka38 a pole je tento svět. Dobré semeno, to jsou synové království, plevel jsou synové toho zlého;39 nepřítel, který jej nasel, je ďábel. Žeň je skonání věku a ženci jsou andělé.40 Tak jako se tedy sbírá plevel a pálí ohněm, tak bude i při skonání věku.41 Syn člověka pošle své anděly, ti vyberou z jeho království každé pohoršení a každého, kdo se dopouští nepravosti,42 a hodí je do ohnivé pece; tam bude pláč a skřípění zubů.43 Tehdy spravedliví zazáří jako slunce v království svého Otce. Kdo má uši, slyš!“
— Podobenství o pokladu v poli
44 „Království nebeské je jako poklad ukrytý v poli, který někdo najde a skryje; z radosti nad tím jde, prodá všecko, co má, a koupí to pole.
— Podobenství o perle
45 Anebo je království nebeské, jako když obchodník, který kupuje krásné perly,46 objeví jednu drahocennou perlu; jde, prodá všecko, co má, a koupí ji.
— Podobenství o rybářské síti
47 Anebo je království nebeské jako síť, která se spustí do moře a zahrne všecko možné;48 když je plná, vytáhnou ji na břeh, sednou, a co je dobré, vybírají do nádob, co je špatné, vyhazují ven.49 Tak bude i při skonání věku: vyjdou andělé, oddělí zlé od spravedlivých50 a hodí je do ohnivé pece; tam bude pláč a skřípění zubů.“
— O nových a starých pokladech
51 „Pochopili jste to všecko?“ Odpověděli: „Ano.“52 A on jim řekl: „Proto každý zákoník, který se stal učedníkem království nebeského, je jako hospodář, který vynáší ze svého pokladu nové i staré.“
— Kázání v Nazaretě
53 Když Ježíš dokončil tato podobenství, odebral se odtud.54 Přišel do svého domova a učil je v jejich synagóze, takže v úžasu říkali: „Odkud se u toho člověka vzala taková moudrost a mocné činy?55 Což to není syn tesaře? Což se jeho matka nejmenuje Maria a jeho bratři Jakub, Josef, Šimon a Juda?56 A nejsou všechny jeho sestry u nás? Odkud to tedy ten člověk všecko má?“57 A byl jim kamenem úrazu. Ale Ježíš jim řekl: „Prorok není beze cti, leda ve své vlasti a ve svém domě.“58 A neučinil tam mnoho mocných činů pro jejich nevěru.