fra Biblica1Jesus sa: ”Tro meg: Noen av dere som står her, kommer ikke til å dø før de har sett Gud komme med kongelig makt.[1]”
Jesus blir forandret på fjellet
2Seks dager seinere tok Jesus med seg Peter, Jakob og Johannes til toppen av et høyt fjell, der de kunne være for seg selv. Der forandret utseendet hans seg mens de så på.3Klærne hans ble blendende hvite, ja, hvitere enn noe rensemiddel i verden kan gjøre med klær.4De fikk se Elia og Moses stå og snakke med Jesus.[2]5Da sa Peter til Jesus: ”Mester, dette er et fantastisk sted å være på! La oss bygge tre hytter, en til deg, en til Moses og en til Elia!”6Han visste ikke hva han skulle si, for han var helt forvirret, akkurat som de andre disiplene.7Det kom en sky som senket seg over dem, og en stemme fra skyen sa: ”Dette er min elskede Sønn. Lytt til ham!”8Men da disiplene så seg omkring, var plutselig Moses og Elia borte, og de var alene tilbake med Jesus.9Da de gikk ned fra fjellet, ga Jesus dem streng beskjed om å ikke fortelle til noen det de hadde sett, før han, Menneskesønnen[3], hadde stått opp fra de døde.10Derfor holdt de dette for seg selv, men snakket ofte med hverandre om hva Jesus mente da han sa: ”Stå opp fra de døde”.11Disiplene spurte Jesus: ”Hvorfor påstår de skriftlærde[4] at Elia må vende tilbake før Messias, den lovede kongen, kommer?”12Jesus svarte: ”De skriftlærde har rett. Elia må først komme og sette alt i rett[5] skikk. Likevel har Gud forutsagt i Skriften[6] at jeg, Menneskesønnen, må lide og bli hånet av alle. Hvordan kan dette ha seg?13Jeg sier dere at Elia allerede har kommet, og menneskene behandlet han dårlig, akkurat slik det står om ham i Skriften.[7]” (Matt 1,1; Matt 17,11)
Jesus helbreder en gutt som er besatt av en ond Ånd
14Da de hadde kommet ned fra fjellet, fikk de se en stor folkemasse som hadde samlet seg rundt de andre disiplene. Noen skriftlærde[8] holdt på å diskutere.15Da folket fikk se Jesus komme gående, ble de gledelig overrasket og sprang fram til ham for å hilse.16Han spurte: ”Hva er det dere diskuterer?”17En mann i folkemassen sa: ”Mester, jeg har tatt sønnen min hit for at du skulle helbrede ham. Han er besatt av en ond Ånd som gjør ham stum.18Hver gang ånden går til angrep, slår den gutten til jorden og får ham til å fråde om munnen og skjære tenner, og han blir helt stiv. Jeg ba disiplene dine om å drive ut denne onde ånden, men de klarte det ikke.”19”Dere skeptiske mennesker som ikke vil tro!” utbrøt Jesus. ”Hvor lenge må jeg være hos dere? Hvor lenge må jeg tåle dere? Kom hit med gutten til meg.”20De kom fram med gutten og da han fikk se Jesus, begynte ånden å rykke og slite i ham. Han falt til jorden og kastet seg fram og tilbake med fråde rundt munnen.21”Hvor lenge har han hatt det på denne måten?” spurte Jesus faren. Han svarte: ”Helt siden han var liten.22Og den onde ånden får han ofte til å falle i ilden eller i vannet for at han skal dø. Ha medfølelse med oss og hjelp oss, om du kan!”23”Om jeg kan?” svarte Jesus. ”Alt er mulig for den som tror.”24”Jeg tror”, utbrøt faren. ”Hjelp min vantro!”25Jesus så nå at folk kom løpende fra alle kanter. Derfor snakket han strengt til den onde ånden og sa: ”Du stumme og døve Ånd, jeg befaler deg å fare ut av gutten og kom aldri mer tilbake!”26Ånden skrek ukontrollert og begynte å rykke og slite i gutten, men for til slutt ut av ham. Gutten lå helt livløs på jorden, og mange begynte mumle: ”Han er død.”27Jesus tok ham i hånden og hjalp ham opp. Da reiste han seg.28Senere kom Jesus til huset der han bodde, og ble alene med disiplene. De spurte ham: ”Hvorfor kunne ikke vi drive ut den onde ånden?”29Jesus svarte: ”Denne slags Ånder kan bare bli drevet ut ved bønn.[9]”
Jesus forutsier for andre gangen at han skal dø
30Så dro Jesus og disiplene fra området og gikk gjennom Galilea. Han forsøkte å unngå all oppmerksomhet,31etter som han fortsatt hadde mye å undervise disiplene om. Han forklarte: ”Jeg, Menneskesønnen[10], skal bli forrådt og utlevert til menneskene, og de kommer til å drepe meg, men etter tre[11] dager skal jeg stå opp fra de døde igjen.”32De forsto ikke hva han mente med dette. Ingen våget heller å spørre ham.
Jesus forklarer hvem som er størst
33De kom nå til Kapernaum, og da de hadde gått inn i huset der de skulle bo, spurte han: ”Hva snakket dere om på veien?”34De skammet seg for å svare, for de hadde diskutert hvem av dem som var den største.35Da satte han seg ned og ba disiplene om å komme til seg, og han sa: ”Den som vil være størst, må gjøre seg minst, bli ydmyk og være tjener for alle.”36Han tok et lite barn og stilte det midt iblant dem, la armen om barnet og sa:37”Den som tar imot et slikt barn fordi det tilhører meg, han tar imot meg. Og den som tar imot meg, han tar imot Gud, etter som Gud har sendt meg.”
Disiplene nekter en mann å gjøre mirakler i Jesu navn
38Johannes, en av disiplene, sa til Jesus: ”Mester, vi så en mann som drev ut onde ånder i navnet ditt, men etter som han ikke tilhørte vår gruppe, så forsøkte vi å stoppe ham.”39Da sa Jesus til Johannes: ”La han holde på. Ingen som gjør mirakler i navnet mitt, kan sånn helt plutselig begynne å snakke dårlig om meg etterpå.40Den som ikke er mot oss, han er for oss.41Ja, jeg forsikrer dere, om noen bare gir dere et glass vann å drikke fordi dere tilhører meg, Kristus, da skal han få sin lønn for det.”
Jesus advarer mot fristelser
42Jesus fortsatte: ”Om noen leder vill en av disse små som tror på meg, og får han til å synde, da var det bedre for den personen å bli kastet i havet med en stor stein surret til halsen.43-44Om hånden din får deg til å synde, da hogg den av. Det er bedre å få et evig liv sammen med Gud og heller savne den ene hånden, enn å ha begge hendene i behold og havne i helvete, der ilden aldri slokner.[12]45-46Og om foten din får deg til å synde, da hogg den av. Det er bedre å få et evig liv sammen med Gud og heller savne den ene foten, enn å ha begge føttene i behold og bli kastet i helvete.[13]47Om ditt øye får deg til å synde, da riv det ut. Det er bedre å komme til Guds nye verden og være enøyd, enn å ha begge øynene i behold og bli kastet i helvete,48der ormene ikke dør, og ilden aldri slukner.[14]
Å bli renset gjennom prøvelser
49Alle som følger meg, må bli renset gjennom lidelsens ild.[15]50Den som er villig til å følge meg hva det enn måtte koste, han blir det saltet som bevarer verden fra forråtnelse. Hvilken nytte har vi av saltet dersom det har mistet sin kraft?[16] Kan noen få det til å bli salt igjen? Nei! Se derfor til at dere ikke mister saltets virkekraft, og lev i fred med hverandre.”[17]
Markus 9
Český ekumenický překlad
fra Česká biblická společnost1 Řekl jim také: „Amen, pravím vám, že někteří z těch, kteří tu stojí, neokusí smrti, dokud nespatří Boží království, přicházející v moci.“
— Proměnění na hoře
2 Po šesti dnech vzal s sebou Ježíš jen Petra, Jakuba a Jana a vyvedl je na vysokou horu, kde byli sami. A byl proměněn před jejich očima.3 Jeho šat byl zářivě bílý, jak by jej žádný bělič na zemi nedovedl vybílit.4 Zjevil se jim Eliáš a Mojžíš a rozmlouvali s Ježíšem.5 Petr promluvil a řekl Ježíšovi: „Mistře, je dobré, že jsme zde; udělejme tři stany, jeden tobě, jeden Mojžíšovi a jeden Eliášovi.“6 Nevěděl, co by řekl; tak byli zděšeni.7 Tu přišel oblak, zastínil je a z oblaku se ozval hlas: „Toto jest můj milovaný Syn, toho poslouchejte.“8 Když se pak rychle rozhlédli, neviděli u sebe již nikoho jiného než Ježíše samotného. 9 Když sestupovali z hory, přikázal jim, aby nikomu nevypravovali, co viděli, dokud Syn člověka nevstane z mrtvých.10 To slovo je zaujalo a společně rozbírali, co to znamená vstát z mrtvých.11 A vyptávali se: „Proč říkají zákoníci, že napřed musí přijít Eliáš?“12 Řekl jim: „Eliáš má přijít napřed a obnovit všecko. Jak to však, že je psáno o Synu člověka, že má mnoho vytrpět a být v opovržení?13 Ale pravím vám, že Eliáš již přišel a učinili mu, co se jim líbilo, jak je to o něm psáno.“
— Uzdravení posedlého chlapce
14 Když přišli k ostatním učedníkům, spatřili kolem nich veliký zástup a zákoníky, kteří se s nimi přeli.15 A celý zástup, jakmile ho uviděl, užasl; přibíhali k němu a zdravili ho.16 Ježíš se jich otázal: „Oč se s nimi přete?“17 Jeden člověk ze zástupu mu odpověděl: „Mistře, přivedl jsem k tobě svého syna, který má zlého ducha, a nemůže mluvit.18 Kdekoli se ho zmocní, povalí o a on má pěnu u úst, skřípe zuby a strne. Požádal jsem tvé učedníky, aby ducha vyhnali, ale nedokázali to.“19 Odpověděl jim: „Pokolení nevěřící, jak dlouho ještě budu s vámi? Jak dlouho vás mám ještě snášet? Přiveďte ho ke mně!“20 I přivedli ho k němu. Když ten duch Ježíše spatřil, hned chlapce zkroutil křečí; padl na zem, svíjel se a měl pěnu u úst.21 Ježíš se zeptal jeho otce: „Odkdy to má?“ Odpověděl: „Od dětství.22 A často jej zlý duch srazil, dokonce do ohně i do vody, aby ho zahubil. Ale můžeš-li, slituj se nad námi a pomoz nám.“23 Ježíš mu řekl: „Můžeš-li! Všechno je možné tomu, kdo věří.“24 Chlapcův otec rychle vykřikl: „Věřím, pomoz mé nedověře.“25 Když Ježíš viděl, že se sbíhá zástup, pohrozil nečistému duchu: „Duchu němý a hluchý, já ti nařizuji, vyjdi z něho a nikdy už do něho nevcházej!“26 Duch vykřikl, silně jím zalomcoval a vyšel; chlapec zůstal jako mrtvý, takže mnozí říkali, že umřel.27 Ale Ježíš ho vzal za ruku, pozvedl ho a on vstal.28 Když vešel do domu a jeho učedníci s ním byli sami, ptali se ho: „Proč jsme ho nemohli vyhnat my?“29 Řekl jim: „Takový duch nemůže vyjít jinak než modlitbou.“
— Druhá předpověď utrpení
30 Když odtamtud vyšli, procházeli Galileou; Ježíš však nechtěl, aby se o tom vědělo,31 neboť učil své učedníky a říkal jim: „Syn člověka je vydáván do rukou lidí a zabijí ho; a až bude zabit, po třech dnech vstane.“32 Oni však tomu slovu nerozuměli a báli se ho zeptat.
— Spor o prvenství
33 Přišli do Kafarnaum. Když byl doma, ptal se jich: „O čem jste cestou uvažovali?“34 Ale oni mlčeli, neboť cestou se mezi sebou dohadovali, kdo je největší.35 Ježíš usedl, zavolal svých Dvanáct a řekl jim: „Kdo chce být první, buď ze všech poslední a služebník všech.“36 Pak vzal dítě, postavil je doprostřed nich, objal je a řekl jim:37 „Kdo přijme jedno z takových dětí v mém jménu, přijímá mne; a kdo mne přijme, nepřijímá mne, ale toho, který mě poslal.“ 38 Jan mu řekl: „Mistře, viděli jsme kohosi, kdo v tvém jménu vyhání démony, ale s námi nechodil; i bránili jsme mu, protože s námi nechodil.“39 Ježíš však řekl: „Nebraňte mu! Žádný, kdo učiní mocný čin v mém jménu, nemůže mi hned nato zlořečit.40 Kdo není proti nám, je pro nás.41 Kdokoli vám podá číši vody, protože jste Kristovi, amen, pravím vám, nepřijde o svou odměnu.“
— Varování před svody
42 „Kdo by svedl k hříchu jednoho z těchto nepatrných, kteří ve mne věří, lépe by mu bylo, kdyby mu dali na krk mlýnský kámen a hodili ho do moře.43 Svádí-li tě k hříchu tvá ruka, utni ji; lépe je pro tebe, vejdeš-li do života zmrzačen, než abys šel s oběma rukama do pekla, do ohně neuhasitelného,44 kde červ jejich neumírá a oheň nehasne.45 A svádí-li tě k hříchu noha, utni ji; lépe je pro tebe, vejdeš-li do života chromý, než abys byl s oběma nohama uvržen do pekla,46kde červ jejich neumírá a oheň nehasne.47 A jestliže tě svádí oko, vyloupni je; lépe je pro tebe, vejdeš-li do Božího království jednooký, než abys byl s oběma očima uvržen do pekla,48 kde‚ jejich červ neumírá a oheň nehasne‘.49 Každý bude solen ohněm.50 Sůl je dobrá; ztratí-li však svou slanost, čím ji osolíte? Mějte sůl v sobě a žijte mezi sebou v pokoji.“