1Da Jesus kom tilbake fra elven Jordan, var han fylt av Guds Hellige Ånd. Ånden førte ham ut i ødemarken.2Der ble han fristet av djevelen i 40 dager. I hele denne tiden spiste han ingenting, og ble til slutt sulten.3Da sa djevelen til ham: ”Skap brød av disse steinene, dersom du nå er Guds sønn!”4Jesus svarte: ”Nei! Det står i Skriften[1]: ’Menneskene lever ikke av brød[2] alene.’ ”5Da førte djevelen ham opp på et høyt fjell og lot han i et øyeblikk skue ut over alle land i verden.6Han sa: ”Jeg skal gi deg makten i verden og overdra all herligheten som finnes i den til deg. Alt dette er mitt, og jeg kan gi det til hvem jeg vil.7Dersom du bare faller ned og tilber meg, skal det bli ditt.”8Jesus svarte: ”Det står i Skriften: ’Det er Herren, din Gud, du skal tilbe, og bare ham du skal tjene.[3]’ ”9Da tok djevelen ham med til Jerusalem og stilte han øverst oppe på tempelmuren og sa: ”Hopp ned, dersom du virkelig er Guds sønn!10Det står i Skriften: ’Gud skal befale sine engler å beskytte deg.11De skal bære deg på hendene, slik at du ikke skader deg mot noen stein.[4]’ ”12Jesus svarte: ”Det står også i Skriften: ’Du skal ikke sette Herren, din Gud, på prøve.[5]’ ”13Da djevelen hadde fristet ham på alle måter, holdt han seg borte fra ham for en tid.
Jesus taler til folket i Galilea
14Etter dette vendte Jesus tilbake til Galilea, fylt av Guds Ånd og kraft, og snart snakket folk om ham over alt.15Han underviste i synagogene[6], og alle hyllet ham.
Folket i Nasaret nekter å tro
16Da han kom til Nasaret, byen der han hadde vokst opp, gikk han som vanlig til synagogen$1[7] på hviledagen[8]. Han reiste seg for å lese fra Skriften[9].17De rakte ham profeten Jesaja sin bok. Han åpnet den og fant det stedet der det står:18”Herrens Ånd er over meg, for han har valgt meg ut for å bringe et gledens budskap til de fattige. Han har sendt meg å proklamere frihet for dem som er fanget, for å gi de blinde synet sitt, for å sette fri de diskriminerte19og rope ut en frelsens tid fra Herren.”[10]20Så rullet han sammen skriftrullen og leverte den til tjeneren og satte seg ned for å undervise. Alle i synagogen hadde øynene sine vendt mot ham og ventet med spenning på hva han ville si.21Da forklarte han: ”I dag er dette stedet i Skriften blitt virkelighet, rett for øynene på dere.”22Alle som lyttet, snakket vel om ham og undret seg over de vidunderlige ordene han bar fram. ”Hvordan kan dette ha seg?” sa de til hverandre. ”Han er jo bare sønnen til Josef.”23Da sa han: ”Dere vil sikkert minne meg på ordspråket: ’Lege, leg deg selv!’ og sier til meg: ’Gjør de samme miraklene her i hjembyen din som vi har hørt at du gjorde i Kapernaum.’ ”24Han fortsatte: ”Jeg vet godt at ingen profet som bærer fram Guds budskap, blir akseptert i sin egen hjemby.25Tenk på profeten Elia. Jeg forsikrer dere at det var mange jødiske enker som trengte hjelp på hans tid, for det hadde ikke regnet på tre og et halvt år, og det var en fryktelig sultekatastrofe i landet.26Men Elia ble ikke sendt til noen av dem, men fikk hjelpe en enke i Sarepta nær Sidon[11].[12]27Tenk også på profeten Elisja, som helbredet syreren Naaman, til tross for at det var mange jødiske spedalske som trengte hjelp.[13]”28Folket i synagogen ble rasende da de hørte dette.29De stormet opp og drev Jesus ut av byen, helt til kanten av det fjellet som byen var bygget på. De ville dytte ham utfor stupet.30Men han gikk tvers gjennom folkemassen og dro bort.
Jesus underviser med makt
31Noe seinere kom Jesus til Kapernaum i Galilea. Der underviste han folket i synagogen[14] på hviledagen[15].32De var forbløffet over undervisningen hans, for han talte med makt og myndighet.33I synagogen var det denne dagen en mann som var besatt av en ond Ånd. Han begynte å rope:34”Hva har du med oss å gjøre, Jesus fra Nasaret? Har du kommet for å ta knekken på oss? Jeg vet hvem du er, du Guds Hellige tjener!”35Men Jesus sa strengt til den onde ånden: ”Ti stille! Far ut av ham!” den onde ånden kastet mannen i gulvet foran øyne på alle og for så ut av ham uten å skade ham.36Folket i synagogen ble forskrekket og begynte å diskutere seg i mellom: ”Hva er det med ordene til denne mannen? For en makt og myndighet de har! Han befaler de onde åndene å forlate sine offer, og straks farer de ut.”37Og ryktet om ham spredde seg som en løpeild i hele distriktet.
Jesus helbreder svigermoren til Simon
38Så dro Jesus fra synagogen[16] og gikk hjem til Simon. Svigermoren til Simon lå syk i høy feber, og alle ba at Jesus måtte helbrede henne.39Da gikk han fram, bøyde seg ned over henne og ga befaling om at feberen skulle forlate henne. Straks ble hun fri feberen. Hun sto opp og begynte å lage mat til gjestene.40På kvelden, da solen holdt på å gå ned, kom alle i byen med sine syke til Jesus. Han la hendene på hver og en og helbredet de ulike sykdommene.41Mange ble også satt fri fra onde ånder, og da åndene for ut, ropte de: ”Du er Guds sønn!” Men han snakket strengt og forbød at de skulle si hvem han var, etter som de visste at han var Messias, den lovede kongen.
Jesus fortsetter å tale til folket
42Tidlig neste morgen gikk Jesus videre, bort til et øde sted. Folket begynte å lete etter ham over alt. Da de til slutt fant ham, gjorde de alt de kunne, for å overtale ham til å stanse lenger i Kapernaum.43Men han sa: ”Jeg må også gå til de andre byene for å spre det glade budskapet om at Gud vil frelse menneskene og gjøre alle til sitt eget folk.[17] Det er derfor jeg har blitt sendt ut.”44Han fortsatte med å tale til folket i synagogene[18] i Judea[19].
1 Plný Ducha svatého vrátil se Ježíš od Jordánu; Duch ho vodil po poušti2 čtyřicet dní a ďábel ho pokoušel. V těch dnech nic nejedl, a když se skončily, vyhladověl.3 Ďábel mu řekl: „Jsi-li Syn Boží, řekni tomuto kamení, ať je z něho chléb.“4 Ježíš mu odpověděl: „Je psáno: Člověk nebude živ jenom chlebem.“5 Pak ho ďábel vyvedl vzhůru, v jediném okamžiku mu ukázal všechna království země6 a řekl: „Tobě dám všechnu moc i slávu těch království, poněvadž mně je dána, a komu chci, tomu ji dám:7 Budeš-li se mi klanět, bude to všechno tvé.“8 Ježíš mu odpověděl: „Je psáno: Budeš se klanět Hospodinu, Bohu svému, a jeho jediného uctívat.“9 Pak ho ďábel přivedl do Jeruzaléma, postavil ho na vrcholek chrámu a řekl mu: „Jsi-li Syn Boží, vrhni se odtud dolů;10 vždyť je psáno ‚andělům svým dá o tobě příkaz, aby tě ochránili‘11 a ‚na ruce tě vezmou, abys nenarazil nohou svou na kámen‘.“12 Ježíš mu odpověděl: „Je psáno: nebudeš pokoušet Hospodina Boha svého.“13 Když ďábel skončil všechna pokušení, odešel od něho až do dané chvíle.
— Počátek Ježíšovy činnosti
14 Ježíš se vrátil v moci Ducha do Galileje a pověst o něm se rozšířila po celém okolí.15 Učil v jejich synagógách a všichni ho velmi chválili.
— Kázání v Nazaretě
16 Přišel do Nazareta, kde vyrostl. Podle svého obyčeje vešel v sobotní den do synagógy a povstal, aby četl z Písma.17 Podali mu knihu proroka Izaiáše; otevřel ji a nalezl místo, kde je psáno: 18 ‚Duch Hospodinův jest nade mnou; proto mne pomazal, abych přinesl chudým radostnou zvěst; poslal mne, abych vyhlásil zajatcům propuštění a slepým navrácení zraku, abych propustil zdeptané na svobodu, 19 abych vyhlásil léto milosti Hospodinovy.‘ 20 Pak zavřel knihu, dal ji sluhovi a posadil se; a oči všech v synagóze byly na něj upřeny.21 Promluvil k nim: „Dnes se splnilo toto Písmo, které jste právě slyšeli.“22 Všichni mu přisvědčovali a divili se slovům milosti, vycházejícím z jeho úst. A říkali: „Což to není syn Josefův?“23 On jim odpověděl: „Jistě mi řeknete toto přísloví: Lékaři, uzdrav sám sebe! O čem jsme slyšeli, že se dálo v Kafarnaum, učiň i zde, kde jsi doma.“24 Řekl: „Amen, pravím vám, žádný prorok není vítán ve své vlasti.25 Po pravdě vám říkám: Mnoho vdov bylo v Izraeli za dnů Eliášových, kdy se zavřelo nebe na tři a půl roku a na celou zemi přišel veliký hlad.26 A k žádné z nich nebyl Eliáš poslán, nýbrž jen k oné vdově do Sarepty v zemi sidónské.27 A mnoho malomocných bylo v Izraeli za proroka Elizea, a žádný z nich nebyl očištěn, jen syrský Náman.“28 Když to slyšeli, byli všichni v synagóze naplněni hněvem.29 Vstali, vyhnali ho z města a vedli ho až na sráz hory, na níž bylo jejich město vystavěno, aby ho svrhli dolů.30 On však prošel jejich středem a bral se dál.
— Uzdravení posedlého v Kafarnaum
31 Odešel do galilejského města Kafarnaum a učil je v sobotu.32 Žasli nad jeho učením, poněvadž jeho slovo mělo moc.33 V synagóze byl člověk, který byl posedlý nečistým duchem; ten vzkřikl velikým hlasem:34 “Co je ti do nás, Ježíši Nazaretský? Přišel jsi nás zahubit? Vím, kdo jsi. Jsi svatý Boží.“35 Ale Ježíš mu pohrozil: „Umlkni a vyjdi z něho!“ Zlý duch jím smýkl doprostřed a vyšel z něho, aniž mu uškodil.36 Na všechny padl úžas a říkali si navzájem: „Jaké je to slovo, že v moci a síle přikazuje nečistým duchům a oni vyjdou!“37 A pověst o něm se rozhlásila po všech místech okolní krajiny.
— Činnost v Kafarnaum
38 Povstal a odešel ze synagógy do Šimonova domu. Šimonova tchyně byla soužena silnou horečkou; i prosili ho za ni.39 Postavil se nad ní, pohrozil horečce a ta ji opustila. Ihned vstala a obsluhovala je. 40 Když slunce zapadlo, všichni k němu přiváděli své nemocné, kteří trpěli rozličnými neduhy; on vzkládal ruce na každého z nich a uzdravoval je.41 Z mnohých vycházeli i démoni a křičeli: „Ty jsi Boží Syn!“ Hrozil jim a nedovoloval jim mluvit, protože věděli, že je Mesiáš. 42 Když nastal den, vyšel z domu a šel na pusté místo; zástupy ho hledaly. Přišly až k němu a zdržovaly ho, aby od nich neodcházel.43 Řekl jim: „Také ostatním městům musím zvěstovat Boží království, vždyť k tomu jsem byl poslán.“44 A kázal v judských synagógách.