1En dag advarte Jesus disiplene og sa: ”Det vil alltid finnes noe som frister menneskene til å synde. Men ulykken vil ramme den som frister andre.2Ja, det ville være bedre for ham å bli kastet i havet med en tung kvernstein bundet til halsen, enn at han skal leve videre og få mulighet til å føre noen vill av disse som med et barns tillit tror på meg.3Jeg advarer dere! Dersom noen har handlet galt, skal du vise til rette den det gjelder, og tilgi personen dersom han angrer seg.4Ja, selv om noen handler galt mot deg sju[1] ganger samme dagen, og så sju ganger angrer seg og ber om tilgivelse, skal du tilgi.”5En dag sa disiplene til Herren Jesus: ”Vi skulle gjerne hatt større tro. Fortell oss hvordan vi kan få det.”6”Mer tro?”, svarte Herren. ”Om troen deres bare var så stor som et sennepsfrø, da ville dere kunne si til morbærtreet der borte: ’Rykk deg av egen kraft opp med røttene og kast deg i havet!’ Og det ville være lydig mot det dere sier.”
Tjeneren som gjør plikten sin
7Jesus sa også: ”Tenk dere at dere har en tjener som kommer hjem etter å ha pløyd på åkeren eller passet sauene. Da sier dere ikke til ham: ’Slå deg først ned ved bordet og spis.’8Nei, dere sier: ’Gjør i stand kveldsmaten til meg og varte meg opp mens jeg spiser. Etterpå kan du selv spise og drikke.’9Dere ville heller ikke takke tjeneren, for han har jo bare gjort det han fikk beskjed om.10Det samme gjelder dere. Når dere har gjort alt dere har fått beskjed om, da skal dere si: ’Vi er vanlige, enkle tjenere, vi har bare gjort plikten vår.’ ”
Jesus helbreder ti spedalske
11På sin videre reise mot Jerusalem kom Jesus til grensen mellom Galilea og Samaria.12Der gikk han inn i en by, og plutselig kom ti spedalske imot han. De stanset et stykke borte13og ropte: ”Herre Jesus, ha medfølelse med oss!”14Da iakttok han dem og sa: ”Gå til prestene og la de undersøke dere!”[2] Og mens de var på vei dit, ble de friske!15En av dem kom tilbake til Jesus da han så at han var blitt frisk, og han ropte høyt og hyllet Gud.16Så kastet han seg ned for Jesus med ansiktet mot jorden og takket ham. Denne mannen var fra Samaria[3].17Jesus spurte da: ”Var det ikke ti i alt som ble friske? Hvor er de andre ni?18Er det bare denne fremmede som har kommet tilbake for å takke Gud?”19Han sa til mannen: ”Reis deg opp og gå. Din tro har hjulpet deg.”
Guds nye verden
20En dag spurte fariseerne[4] Jesus om når Gud ville gi dem en konge som kunne regjere. Jesus svarte: ”Gud selv regjerer allerede blant menneskene, men ikke på en slik måte at noen kan se det med sine fysiske øyne.[5]21Ingen kan si: ’Her er kongen vår’, eller: ’Der er kongen vår’. Nei! Gud regjerer i dere.[6]”22Litt etter forklarte han dette nærmere for disiplene og sa: ”Det skal komme en tid da dere lengter etter å få oppleve en eneste dag sammen med meg, Menneskesønnen[7], i Guds nye verden, men dere skal ikke få det.[8]23Noen vil si til dere: ’Han har kommet igjen. Der er han’, eller: ’Her er han’. Men ikke tro på det og ikke gå dit.24For når jeg, Menneskesønnen, virkelig kommer igjen, blir det like tydelig som når lynet flerrer over himmelen og lyser opp hele horisonten.25Men før dette hender, må jeg lide mye og bli avvist av denne slekten som ikke vil tro.26Når jeg, Menneskesønnen, kommer igjen, vil verden være like sorgløs som på den tiden da Noah levde.27Da spiste, drakk og giftet de seg. Alt var akkurat som til vanlig, helt til den dagen da Noah gikk inn i arken, og den voldsomme oversvømmelsen kom og druknet alle sammen.28På samme måten var det på tiden da Lot levde.[9] Menneskene holdt på med sine daglige sysler. De spiste, drakk, kjøpte, solgte, plantet og bygget.29Alt var normalt helt til den morgenen da Lot dro fra Sodoma. Da regnet det ild og svovel fra himmelen og drepte alle sammen.30Akkurat på samme måten blir det når jeg, Menneskesønnen, kommer igjen.31Den dagen må den som er oppe på taket[10] og har sine eiendeler inne i huset, ikke gå innfor å pakke. Den som er ute på åkeren, må ikke ta omveien hjem.32Husk på det som skjedde med kona til Lot!33Den som klamrer seg fast til livet, vil miste det, men den som mister livet for Guds skyld, skal redde det.34Ja, den natten skal to personer sove i samme seng. Den ene bli tatt med, den andre bli latt tilbake.35-36To kvinner skal male mel på samme kvernen. Den ene blir tatt med, den andre bli latt tilbake.[11]”37Da spurte disiplene: ”Herre, når kommer dette til å skje?” Jesus svarte: ”Det skal være like tydelig som når gribbene kretser over den døde kroppen.”
1 Ježíš řekl svým učedníkům: „Není možné, aby nepřišla pokušení; běda však tomu, skrze koho přicházejí.2 Bylo by pro něho lépe, kdyby mu dali na krk mlýnský kámen a uvrhli ho do moře, než aby svedl k hříchu jednoho z těchto nepatrných.3 Mějte se na pozoru! Když tvůj bratr zhřeší, pokárej ho, a bude-li toho litovat, odpusť mu.
— O odpuštění
4 A jestliže proti tobě zhřeší sedmkrát za den a sedmkrát k tobě přijde s prosbou: ‚Je mi to líto,‘ odpustíš mu!“
— Výrok o síle víry
5 Apoštolové řekli Pánu: „Dej nám více víry!“6 Pán jim řekl: „Kdybyste měli víru jako zrnko hořčice, řekli byste této moruši: ‚Vyrvi se i s kořeny a přesaď se do moře,‘ a ona by vás poslechla.“
— O postavení služebníka
7 “Řekne snad někdo svému služebníku, který se vrátil z pole, kde oral nebo pásl: ‚Pojď si hned sednout ke stolu‘?8 Neřekne mu spíše: ‚Připrav mi něco k jídlu a přistroj se k obsluze, dokud se nenajím a nenapiji; pak budeš jíst a pít ty‘?9 Děkuje snad svému služebníku, že udělal, co mu bylo přikázáno?10 Tak i vy, když učiníte všechno, co vám bylo přikázáno, řekněte: ‚Jsme jenom služebníci, učinili jsme to, co jsme byli povinni učinit.“
— Uzdravení deseti malomocných
11 Na cestě do Jeruzaléma procházel Samařskem a Galileou.12 Když přicházel k jedné vesnici, šlo mu vstříc deset malomocných; zůstali stát opodál13 a hlasitě volali: „Ježíši, Mistře, smiluj se nad námi!“14 Když je uviděl, řekl jim: „Jděte a ukažte se kněžím!“ A když tam šli, byli očištěni.15 Jeden z nich, jakmile zpozoroval, že je uzdraven, hned se vrátil a velikým hlasem velebil Boha;16 padl tváří k Ježíšovým nohám a děkoval mu. A to byl Samařan.17 Nato Ježíš řekl: „Nebylo jich očištěno deset? Kde je těch devět?18 Nikdo z nich se nenašel, kdo by se vrátil a vzdal Bohu chválu, než tento cizinec?“19 Řekl mu: „Vstaň a jdi, tvá víra tě zachránila.“
— O příchodu Syna člověka
20 Když se ho farizeové otázali, kdy přijde Boží království, odpověděl jim: „Království Boží nepřichází tak, abyste to mohli vypozorovat;21 ani se nedá říci: ‚Hle, je tu‘ nebo ‚je tam‘! Vždyť království Boží je mezi vámi!“ 22 Svým učedníkům řekl: „Přijdou dny, kdy si budete toužebně přát, abyste spatřili aspoň jediný ze dnů Syna člověka, ale nespatříte.23 Řeknou vám: ‚Hle, tam je, hle, tu;‘ zůstaňte doma a nechoďte za nimi.24 Jako když se zableskne a rázem se osvětlí všecko pod nebem z jednoho konce nebe na druhý, tak bude Syn člověka ve svém dni.25 Ale nejprve musí mnoho trpět a být zavržen od tohoto pokolení.26 Jako bylo za dnů Noe, tak bude i za dnů Syna člověka:27 Jedli, pili, ženili se a vdávaly až do dne, kdy Noe vešel do korábu a přišla potopa a zahubila všechny.28 Stejně tak bylo za dnů Lotových: Jedli, pili, kupovali, prodávali, sázeli a stavěli;29 v ten den, kdy Lot vyšel ze Sodomy, spustil se oheň a síra z nebe a zahubil všechny.30 Právě tak bude v den, kdy se zjeví Syn člověka.31 Kdo bude v onen den na střeše, ale věci bude mít v domě, ať nesestupuje, aby si je vzal; a stejně tak kdo bude na poli, ať se nevrací zpět.32 Vzpomeňte na Lotovu ženu!33 Kdo by usiloval svůj život zachovat, ztratí jej, a kdo jej ztratí, zachová jej.34 Pravím vám: Té noci budou dva na jednom loži, jeden bude přijat, a druhý zanechán.35 Dvě budou mlít spolu obilí, jedna bude přijata, a druhá zanechána. 36 Dva budou na poli, jeden bude přijat, a druhý zanechán.“37 Když to slyšeli, otázali se ho: „Kde to bude, Pane?“ Řekl jim: „Kde bude tělo, tam se slétnou i supi.“