1Litt seinere gikk Jesus til Jerusalem for å delta i en av de jødiske høytidene.2Inne i byen, nær Saueporten, var det en dam som på arameisk[1] blir kalt Betesda, og den har fem bueganger.3Mange lamme og blinde og andre som var handikappet lå i disse buegangene [og ventet på at vannet skulle komme i bevegelse.4En Herrens engel steg nemlig nå og da ned i dammen og rørte opp vannet. Den første som steg ned i dammen etter at vannet var blitt rørt opp, ble frisk, samme hvilken sykdom han enn led av.][2]5En av dem som lå der, var en mann som hadde vært lam i 38 år.6Da Jesus så han og fikk vite at han hadde vært syk så lenge, spurte han mannen: ”Vil du bli frisk?”7”Herre, det er nok umulig”, sa mannen. ”Jeg har ingen som kan hjelper meg ned i dammen når vannet kommer i bevegelse. Mens jeg ennå er på vei, rekker noen andre ut i vannet før meg.”8Da sa Jesus til ham: ”Reis deg opp, ta liggematten din og gå!”9Straks ble mannen frisk, og han rullet sammen liggematten og gikk av sted. Dette skjedde på hviledagen[3].10Derfor protesterte de religiøse lederne. De sa til mannen som var blitt helbredet: ”Du får ikke lov til å arbeide på hviledagen. Det er forbudt å bære liggematten din!”11Mannen svarte: ”Han som gjorde meg frisk sa til meg at jeg skulle ta liggematten og gå.”12Da spurte de: ”Hvem sa til deg at du skulle bære liggematten?”13Men han visste det ikke, for Jesus hadde forsvunnet fra stedet etter som det samlet seg mye folk.14Senere møtte Jesus mannen i templet og sa til ham: ”Nå er du frisk. Ikke synd mer, for at det ikke skal hende deg noe verre.”15Mannen gikk til de religiøse lederne og fortalte at det var Jesus som hadde gjort ham frisk.
Jesus forklarer at han er Guds sønn
16Fra og med nå begynte de religiøse lederne å forfølge Jesus. De mente han hadde arbeidet på hviledagen$1[4] ved å helbrede en syk mann.17Jesus sa: ”Min Far i himmelen er uavbrutt i arbeid og derfor arbeider også jeg.”18Da ble de religiøse lederne enda mer ivrige etter å drepe ham. Ikke bare gjorde han ugyldig Guds befaling om å hvile på den sjuende dagen, men i tillegg snakket han om Gud som sin far. Gjennom dette hadde han jo gjort seg lik med Gud.19Jesus sa: ”Jeg forsikrer dere at Sønnen kan ikke gjøre noe av seg selv. Han gjør bare det som han ser sin Far i himmelen gjøre. Det Far i himmelen gjør, det gjør også Sønnen.20Far i himmelen elsker Sønnen og viser ham alt det han gjør. Han skal la Sønnen gjøre enda større mirakler, så store at alle blir forbløffet.21Sønnen skal gi evig liv til hvem han vil, på samme måten som Far i himmelen vekker opp døde og gir dem liv.22Far i himmelen har overlatt retten til å dømme til Sønnen.23Alle skal ære Sønnen på samme måten som de ærer Far i himmelen. Men om dere nekter å ære Sønnen, da ærer dere heller ikke Far i himmelen som har sendt ham.24Jeg forsikrer dere at den som hører budskapet mitt og tror på ham som har sendt meg, han har evig liv. Han kommer ikke til å bli dømt for syndene sine, men har allerede gått over fra døden til det evige livet.25Ja, jeg forsikrer dere at det kommer en dag, ja den er faktisk allerede her og nå, da de døde skal høre Guds sønns stemme. De som hører den, skal få liv.26Far i himmelen har liv i seg selv, og han har også gitt Sønnen liv i seg selv.27Han har gitt meg rett til å dømme alle mennesker, etter som jeg er Menneskesønnen[5].28Bli ikke forskrekket. Det kommer en dag da alle som ligger i sine graver, skal høre min stemme.29De skal stå opp fra de døde. De som har gjort det gode, skal få evig liv, og de som har gjort det onde, skal bli dømt.30Jeg kan ikke gjøre noe av meg selv. Jeg dømmer ikke før jeg har lyttet til min Far i himmelen. Dommen min er rettferdig, etter som jeg ikke dømmer etter min egen vilje, men etter hans vilje som har sendt meg.”
Jesus beviser hvem han er
31Jesus fortsatte: ”Om jeg sier hvem jeg er, uten at noen bekrefter det jeg sier, da beviser det ingenting.32Det finnes en som kan vitne om hvem jeg er, og det er døperen Johannes, og jeg kan forsikre at det han sier om meg, er sant.33Dere sendte selv folk til ham for å høre da han fortalte sannheten om meg.34Jeg har ikke noe behov for å høre det menneskene mener om meg, men jeg forteller dette for at dere skal tro på meg og bli frelst.35Johannes var et skinnende lys som lyste klart en tid, og dere kunne glede dere i hans lys.36Ja, Johannes fortalte hvem jeg er. Men det finnes et enda sterkere bevis på hvem jeg er. Det er undervisningen min og mine mirakler. De inngår i det oppdraget som min Far i himmelen ga meg å fullføre. De beviser at han har sendt meg.37Ja, min Far i himmelen har selv fortalt hvem jeg er, men dere har ikke hørt stemmen hans eller sett ansiktet hans.38Dere har ikke tatt imot budskapet hans, for dere tror ikke på meg, han som min Far i himmelen har sendt.39Dere studerer i Skriften[6], etter som dere tror at den gir dere evig liv. Men til tross for at det nettopp er i Skriften Gud forteller hvem jeg er,40så nekter dere å komme til meg for å få evig liv.41-42Jeg strever ikke etter å bli æret av dere, for jeg vet at dere ikke elsker Gud.43Jeg har blitt sendt hit av min Far i himmelen, og dere nekter å ta imot meg. Men om noen opptrer på egen hånd, da tar dere imot ham.44Det eneste dere er interessert i, er å bli æret av hverandre. Dere bryr dere ikke om dere blir godkjent av ham som er den eneste sanne. Gud. Synes dere det er noe rart at dere ikke kan tro!45Det er ikke jeg som en dag skal anklage dere for min Far i himmelen. Nei, det skal Moses gjøre! Dere tror at dere skal bli reddet ved å følge Moseloven[7].46Dersom dere virkelig trodde på det Moses har skrevet, da ville dere også tro på meg, for det er meg han har skrevet om.47Etter som dere ikke tror på det han har skrevet, tror dere heller ikke på det jeg sier.”
1 Potom byly židovské svátky a Ježíš se vydal do Jeruzaléma.2 V Jeruzalémě je u Ovčí brány rybník, hebrejsky zvaný Bethesda, a u něho pět sloupořadí.3 V nich lehávalo množství nemocných, slepých, chromých a ochrnutých čekajících na pohyb vody.4 Neboť anděl Páně čas od času sestupoval do rybníka a vířil vodu; kdo první po tom zvíření vstoupil do vody, býval uzdraven, a trpěl kteroukoli nemocí.5 Byl tam i jeden člověk, nemocný již třicet osm let.6 Když Ježíš spatřil, jak tam leží, a poznal, že je už dlouho nemocen, řekl mu: „Chceš být zdráv?“7 Nemocný mu odpověděl: „Pane, nemám nikoho, kdo by mě donesl do rybníka, jakmile se voda rozvíří. Než se tam sám dostanu, jiný mě předejde.“8 Ježíš mu řekl: „Vstaň, vezmi své lože a choď!“9 A hned byl ten člověk uzdraven; vzal své lože a chodil. Toho dne však byla sobota.10 Židé řekli tomu uzdravenému: „Je sobota, a proto nesmíš nosit lože.“11 Odpověděl jim: „Ten, který mě uzdravil, mi řekl: Vezmi své lože a choď!“12 Zeptali se ho: „Kdo je ten člověk, který ti řekl: Vezmi je a choď?“13 Ale uzdravený nevěděl, kdo to je, neboť Ježíš se mu ztratil v zástupu, který tam byl.14 Později vyhledal Ježíš toho člověka v chrámě a řekl mu: „Hle, jsi zdráv. Už nehřeš, aby tě nepotkalo něco horšího!“15 Ten člověk šel a oznámil Židům, že je to Ježíš, kdo ho uzdravil.16 A proto Židé začali Ježíše pronásledovat, že takové věci dělal v sobotu.17 On však jim odpověděl: „Můj Otec pracuje bez přestání, proto i já pracuji.“18 To bylo příčinou, že Židé ještě více usilovali Ježíše zabít, protože nejen znesvěcoval sobotu, ale dokonce nazýval Boha vlastním Otcem, a tak se mu stavěl naroveň.
— O Synovu poslání
19 Ježíš jim řekl: „Amen, amen, pravím vám: Syn nemůže sám od sebe činit nic než to, co vidí činit Otce. Co činí Otec, stejně činí i jeho Syn.20 Vždyť Otec miluje Syna a ukazuje mu všecko, co sám činí; a ukáže mu ještě větší skutky, takže užasnete.21 Jako Otec mrtvé křísí a probouzí k životu, tak i Syn probouzí k životu ty, které chce.22 Otec nikoho nesoudí, ale všechen soud dal do rukou Synovi,23 aby všichni ctili Syna, jako ctí Otce. Kdo nemá v úctě Syna, nemá v úctě ani Otce, který ho poslal.24 Amen, amen, pravím vám, kdo slyší mé slovo a věří tomu, který mě poslal, má život věčný a nepodléhá soudu, ale přešel již ze smrti do života. 25 Amen, amen, pravím vám, přichází hodina, ano, už je tu, kdy mrtví uslyší hlas Božího Syna, a kteří uslyší, budou žít.26 Neboť jako Otec má život sám v sobě, tak dal i Synovi, aby měl život sám v sobě.27 A dal mu moc konat soud, poněvadž je Syn člověka.28 Nedivte se tomu, neboť přichází hodina, kdy všichni v hrobech uslyší jeho hlas29 a vyjdou: ti, kdo činili dobré, vstanou k životu, a ti, kdo činili zlé, vstanou k odsouzení.30 Sám od sebe nemohu dělat nic; jak mi Bůh přikazuje, tak soudím, a můj soud je spravedlivý, neboť nehledám vůli svou, ale vůli toho, který mě poslal.“
— Ježíšovo svědectví
31 „Svědčím-li já sám o sobě, mé svědectví není pravé.32 Je však jiný, který o mně svědčí, a já vím, že svědectví, které o mně vydává, je pravé.33 Poslali jste k Janovi a on vydal svědectví pravdě.34 Já nepotřebuji svědectví od člověka – ale říkám to proto, abyste vy byli spaseni.35 Jan byl svíce hořící a zářící, a vy jste se chtěli na chvíli radovat v jeho světle.36 Svědectví, které mám já, je větší než Janovo: skutky, jež mi Otec svěřil, abych je vykonal. Tyto skutky, které činím, svědčí o tom, že mě Otec poslal.37 A sám Otec, který mě poslal, vydal o mně svědectví. Vy jste však nikdy neslyšeli jeho hlas ani jste nespatřili jeho tvář38 a jeho slovo ve vás nezůstává, poněvadž nevěříte tomu, koho on poslal.39 Zkoumáte Písma a myslíte si, že v nich máte věčný život; a Písma svědčí o mně.40 Ale vy nechcete přijít ke mně, abyste měli život. 41 Nečekám slávu od lidí.42 Ale o vás jsem se přesvědčil, že v sobě nemáte lásku k Bohu.43 Přišel jsem ve jménu svého Otce, a nepřijímáte mne. Kdyby přišel někdo ve svém vlastním jménu, toho přijmete.44 Jak byste mohli uvěřit, když oslavujete sebe navzájem, ale slávu od samého Boha nehledáte!45 Nedomnívejte se, že já budu na vás u Otce žalovat; vaším žalobcem je Mojžíš, v něhož jste složili svou naději.46 Kdybyste opravdu věřili Mojžíšovi, věřili byste i mně, neboť on psal o mně.47 Nevěříte-li tomu, co on napsal, jak uvěříte mým slovům?“