1-2En kveld etter mørkets frembrudd kom en mann som het Nikodemus for å snakke med Jesus. Han var fariseer[1] og medlem i Det jødiske rådet[2]. ”Mester”, sa han, ”vi vet at Gud har sendt deg for å undervise oss. Ingen kan gjøre slike mirakler som du gjør dersom Gud ikke er med ham.”3Jesus svarte: ”Jeg forsikrer deg at den som ikke blir født på nytt, får aldri oppleve hva det betyr å tilhøre Guds eget folk.”4”Bli født på nytt!” utbrøt Nikodemus. ”Hva mener du? En voksen person kan vel ikke en gang til komme inn i sin mors mage og bli født på nytt?”5Jesus svarte: ”Jeg forsikrer deg at den som ikke blir født av vann og Ånd, får slett ikke tilhøre Guds eget folk.6Mennesker kan føde fram fysisk liv, men Guds Ånd føder fram åndelig liv[3].7Ikke vær forundret over at jeg sier at menneskene må bli født på nytt.8Guds Ånd er som vinden[4]. Ingen kan si hvor den kommer fra eller hvor den tar veien, men alle kan høre at den suser, og vi kan se virkningen den gjør. Slik er det også når et menneske blir født av Guds Ånd.”9”Men hvordan er dette mulig?” spurte Nikodemus.10Jesus svarte: ”Du er en jødisk lærer som blir både rost og æret og likevel forstår du ikke dette.11Jeg forsikrer deg at det vi sier, er slikt vi vet og har sett, og likevel tror dere oss ikke.12Men om dere ikke tror når jeg forteller om de ting som skjer her på jorden, hvordan skal dere da kunne tro når jeg sier noe om det som skjer i himmelen?13Ingen mennesker har vært i himmelen, bortsett fra jeg, Menneskesønnen[5], som har kommet derfra.14På samme måten som Moses hengte opp slangen som var laget av kopper i ørkenen, slik må jeg, Menneskesønnen, bli løftet opp[6],15for at alle som tror på meg, skal få evig liv.16Gud elsket jo menneskene så høyt at han ga sin eneste Sønn, for at alle som tror på ham, ikke skal gå fortapt, men ha evig liv.17Det var ikke for å dømme noen at Gud sendte sin sønn til verden, men Sønnen kom hit for å frelse hver enkelt.18Alle som tror på Sønnen, blir ikke dømt. Men de som ikke tror på ham, er allerede dømt, etter som de ikke tror på Guds eneste Sønn.19Grunnen til at de blir dømt er at da lyset fra himmelen kom ned til jorden, viste det seg at menneskene elsket mørket høyere enn lyset fordi handlingene deres var onde.20Den som gjør det som er ondt, han hater lyset. Han holder seg borte fra lyset, slik at syndene hans ikke skal bli avslørt.21Den derimot som gjør det som er rett, han trekkes mot lyset for at alle skal se at han gjør det som Gud vil.”
Døperen Johannes forteller hvem Jesus er
22Jesus reiste fra Jerusalem sammen med disiplene, men de stanset en tid i Judea og døpte der.23Samtidig døpte også Johannes. Han holdt til ved Ainon, nær Salim. Der var det rikelig med vann. Mange mennesker kom til ham for å bli døpt.24Dette var før Johannes hadde blitt satt i fengsel.25En dag kom det en jødisk mann til disiplene av Johannes og begynte å diskutere om forskjellige seremonier for renselse[7].26Johannes sine disipler gikk da til han og sa: ”Mester, den mannen som var sammen med deg på den andre siden av elven Jordan, han som du fortalte om til folket, han døper også. Og nå går alle til ham i stedet for å komme til oss.”27Johannes svarte: ”Dersom alle går til ham, er det fordi at Gud lar det skje.28Dere vet selv at jeg klart og tydelig har sagt til dere at jeg ikke er Messias, den lovede kongen. Jeg er sendt ut for å forberede veien for ham. Det er hele min oppgave.29Folket blir dratt mot ham på samme måten som bruden blir dratt mot sin brudgom. Brudgommens venn blir glad av å stå og høre stemmen til brudgommen. Jeg er brudgommens venn, og nå er gleden min fullkommen.30Det er som det skal være at folket hører mer og mer på ham, og mindre og mindre på meg.31Han har kommet ned fra himmelen og er derfor større enn alle andre. Jeg er født her på jorden, og min forstand er begrenset til det jordiske.32Han har kommet ned fra himmelen og forteller om det han har sett og hørt, og likevel tror ingen på det han sier.33Den som tror på det han sier, han erkjenner at Gud taler sannhet.34Denne mannen, som er sendt av Gud, bringer Guds budskap. Gud har fylt ham med sin Ånd.35Far i himmelen elsker Sønnen og har gitt ham makt over alle ting.36Den som tror på Guds, sønn har evig liv. Den som nekter å være lydig mot Sønnen, han mister det evige livet, og blir fortsatt under Guds dom.”
1 Mezi farizeji byl člověk jménem Nikodém, člen židovské rady.2 Ten přišel k Ježíšovi v noci a řekl mu: „Mistře, víme, že jsi učitel, který přišel od Boha. Neboť nikdo nemůže činit ta znamení, která činíš ty, není-li Bůh s ním.“3 Ježíš mu odpověděl: „Amen, amen, pravím tobě, nenarodí-li se kdo znovu, nemůže spatřit království Boží.“4 Nikodém mu řekl: „Jak se může člověk narodit, když je už starý? Nemůže přece vstoupit do těla své matky a podruhé se narodit.“5 Ježíš odpověděl: „Amen, amen, pravím tobě, nenarodí-li se kdo z vody a z Ducha, nemůže vejít do království Božího.6 Co se narodilo z těla, je tělo, co se narodilo z Ducha, je duch.7 Nediv se, že jsem ti řekl: Musíte se narodit znovu.8 Vítr vane, kam chce, jeho zvuk slyšíš, ale nevíš, odkud přichází a kam směřuje. Tak je to s každým, kdo se narodil z Ducha.“9 Nikodém se ho otázal: „Jak se to může stát?“10 Ježíš mu řekl: „Ty jsi učitel Izraele, a tohle nevíš?11 Amen, amen, pravím tobě, že mluvíme o tom, co známe, a svědčíme o tom, co jsme viděli, ale vy naše svědectví nepřijímáte.12 Jestliže nevěříte, když jsem k vám mluvil o pozemských věcech, jak uvěříte, budu-li mluvit o nebeských?13 Nikdo nevstoupil na nebesa, leč ten, který sestoupil z nebes, Syn člověka.14 Jako Mojžíš vyvýšil hada na poušti, tak musí být vyvýšen Syn člověka,15 aby každý, kdo v něho věří, měl život věčný. 16 Neboť Bůh tak miloval svět, že dal svého jediného Syna, aby žádný, kdo v něho věří, nezahynul, ale měl život věčný.17 Vždyť Bůh neposlal svého Syna na svět, aby svět soudil, ale aby skrze něj byl svět spasen.18 Kdo v něho věří, není souzen. Kdo nevěří, již je odsouzen, neboť neuvěřil ve jméno jednorozeného Syna Božího.19 Soud pak je v tom, že světlo přišlo na svět, ale lidé si zamilovali více tmu než světlo, protože jejich skutky byly zlé.20 Neboť každý, kdo dělá něco špatného, nenávidí světlo a nepřichází k světlu, aby jeho skutky nevyšly najevo.21 Kdo však činí pravdu, přichází k světlu, aby se ukázalo, že jeho skutky jsou vykonány v Bohu.“
— Ježíš a Jan Křtitel
22 Potom Ježíš odešel se svými učedníky do judské země; tam s nimi pobýval a křtil.23 Také Jan křtil v Ainon, blízko Salim, protože tam byl dostatek vody; lidé přicházeli a dávali se křtít.24 To bylo ještě před Janovým uvězněním. 25 Mezi učedníky Janovými a Židy došlo ke sporu o očišťování.26 Přišli k Janovi a řekli mu: „Mistře, ten, který byl s tebou na druhém břehu Jordánu, o němž jsi vydal dobré svědectví, nyní sám křtí a všichni chodí k němu.“27 Jan odpověděl: „Člověk si nemůže nic přisvojit, není-li mu to dáno z nebe.28 Vy sami jste svědkové, že jsem řekl: Já nejsem Mesiáš, ale jsem vyslán jako jeho předchůdce.29 Ženich je ten, kdo má nevěstu. Ženichův přítel, který u něho stojí a čeká na jeho rozkaz, upřímně se raduje, když uslyší ženichův hlas. A tak je má radost dovršena.30 On musí růst, já však se menšit. 31 Kdo přichází shůry, je nade všecky. Kdo pochází ze země, náleží zemi a mluví o pozemských věcech. Kdo přichází z nebe, je nade všecky;32 svědčí o tom, co viděl a slyšel, ale jeho svědectví nikdo nepřijímá.33 Kdo však jeho svědectví přijal, potvrdil tím, že Bůh je pravdivý.34 Ten, koho poslal Bůh, mluví slova Boží, neboť Bůh udílí svého Ducha v plnosti.35 Otec miluje Syna a všecku moc dal do jeho rukou.36 Kdo věří v Syna, má život věčný. Kdo Syna odmítá, neuzří život, ale hněv Boží na něm zůstává.“