Apostlenes gjerninge 26 | En Levende Bok

En Levende Bok

Forsvarstalen til Paulus hos kong Agrippa

1 Kong Agrippa sa til Paulus: ”Hva har du å si til ditt forsvar? Vær så god, ordet er ditt.” Da løftet Paulus hånden til en hilsen og begynte på sin forsvarstale. Han sa: 2 ”Kong Agrippa, jeg er svært glad for at jeg får svare deg på de anklagene jødene har mot meg. 3 Jeg vet at du er ekspert på jødiske skikker og stridsspørsmål. Derfor ber jeg deg om å høre på meg med tålmodighet! 4 Som alle jøder godt vet, fikk jeg en grundig jødisk oppdragelse helt fra min tidligste barndom, først i Tarsus, og seinere i Jerusalem. 5 Jødene kjenner meg fra lang tid tilbake. Dersom de bare vil erkjenne det, vet de veldig godt om at jeg har levd som en ekte fariseer^[1] og fulgt den strengeste retningen i vår religion. 6 Jeg står nå anklaget fordi jeg tror at Gud skal innfri det løfte han ga til forfedrene våre. 7 Dette løfte håpet Israels tolv stammer å få se oppfylt ved at de dag og natt tjente ham! Det er altså, kong Agrippa, helt inkonsekvent av jødene å påstå at det er en forbrytelse å tro på dette løftet. 8 Hvorfor skal det være så vanskelig å tro at Gud kan vekke opp døde? 9 Tidligere trodde jeg selv at det var min plikt å gå så hardt som mulig fram mot dem som tror på Jesus fra Nasaret. 10 Jeg arresterte mange av de troende i Jerusalem ved hjelp av den fullmakten jeg hadde fått av øversteprestene. Jeg stemte for at de skulle bli dømt til døden. 11 Mange ganger brukte jeg tortur i synagogene^[2] for å få troende til å forbanne Jesus. Jeg var en så bitter motstander at jeg til og med forfulgte troende langt borte i fremmede land. 12 En dag var jeg på vei til Damaskus i et slikt ærende, utrustet med fullmakt og utsendt av øversteprestene. 13 Da fikk jeg ved middagstiden se et lys fra himmelen. Det var sterkere enn solen, og både jeg og mine ledsagere ble hyllet inn i lysglansen. 14 Vi falt alle til jorden, og jeg hørte en stemme som snakket til meg på arameisk^[3] og sa: ’Saulus, Saulus, hvorfor forfølger du meg? Du skader bare deg selv ved å trasse min vilje.^[4]’ 15 ’Hvem er du, herre?’ spurte jeg. Herren svarte: ’Jeg er Jesus, han som du forfølger. 16 Reis deg opp! Jeg har vist meg for deg, for at du skal bli tjeneren min og fortelle alle om det du har sett i dag og alt jeg vil vise deg i framtiden. 17 Jeg skal redde deg både fra jødene og andre folk. Ja, jeg skal sende deg til folk som ikke er jøder. 18 Du skal åpne øynene deres, slik at de vender om fra mørket til lyset, fra Satans makt til Gud. Ved å tro på meg skal de få tilgivelse for syndene sine og bli regnet med blant dem som tilhører Gud.’ 19 Derfor, kong Agrippa, måtte jeg være lydig mot dette synet fra himmelen. 20 Først forkynte jeg for dem som bodde i Damaskus og Jerusalem, så fortsatte jeg i hele Judea og gikk videre til andre folk. Over alt oppfordret jeg alle til å forlate syndens vei, vende om til Gud og vise sin forvandling gjennom gode gjerninger. 21 Det var derfor jødene arresterte meg i templet og forsøkte å drepe meg. 22 Men Gud beskyttet meg, slik at jeg fortsatt lever og kan fortelle om Jesus både for fine mennesker og vanlige folk. Likevel er det ikke noe nytt jeg kommer med. Det jeg snakker om, hadde Gud forutsagt ved profetene og Moses^[5] for lenge siden. 23 Gud forutsa at Messias, den lovede kongen, måtte lide og bli den første som sto opp fra de døde. Han skulle føre lyset fram både til jøder og andre folk.” 24 Da Paulus hadde kommet så langt i sin forsvarstale, ble han plutselig avbrutt av landshøvdingen Festus som ropte: ”Paulus, du er helt fra sans og samling! All lærdommen din har gjort deg fullstendig sinnssyk!” 25 Paulus svarte: ”Nei, høyt ærede Festus, jeg er ikke sinnssyk. Jeg forteller sannheten, rolig og fornuftig. 26 Kong Agrippa kjenner godt til alle disse spørsmålene. Jeg snakker åpent ut, for jeg er sikker på at disse begivenhetene er kjente for ham. De foregikk jo ikke i noen avkrok av verden! 27 Kong Agrippa, tror du på det Gud har forutsagt ved profetene? Ja, jeg vet at du gjør det.” 28 Da sa Agrippa til ham. ”Holder du på lenger nå, så kommer du til å gjøre også meg til en kristen^[6].” 29 Paulus svarte: ”Enten det går fort eller tar tid, så ønsker jeg til Gud at ikke bare du, men alle som hører meg her i dag, vil bli som jeg, bare uten disse lenkene.” 30 Kongen, landshøvdingen Berenike og alle de andre reiste seg. 31 Da de gikk ut, sa de til hverandre: ”Denne mannen har ikke gjort noe som fortjener dødsstraff eller fengsel.” 32 Kong Agrippa sa til Festus: ”Han kunne blitt satt fri, dersom han ikke hadde bedt om å bli dømt ved den keiserlige domstolen i Roma.”

Český ekumenický překlad

fra Česká biblická společnost

1 Agrippa řekl Pavlovi: „Dovoluje se ti, aby ses hájil.“ Nato se Pavel ujal slova a začal obhajobu: 2 „Pokládám se za šťastného, králi Agrippo, že se smím dnes před tebou hájit proti všemu, z čeho mě Židé obviňují, 3 zvláště proto, že dobře znáš všecky židovské obyčeje i sporné otázky. Prosím tedy, abys mě trpělivě vyslechl: 4 Můj život od mládí znají všichni Židé; vědí, jak jsem od počátku žil mezi svým lidem, a to i v Jeruzalémě. 5 Znají mě už od dřívějška, a kdyby chtěli, mohou dosvědčit, že jsem žil podle nejpřísnějšího směru našeho náboženství jako farizeus. 6 Nyní stojím před soudem, protože trvám na zaslíbení, které dal Bůh našim otcům. 7 Dvanáct kmenů našeho národa doufá, že tohoto zaslíbení dosáhne, a slouží horlivě Bohu dnem i nocí. Pro tuto naději jsem, králi, obžalován od Židů. 8 Což se vám zdá neuvěřitelné, že Bůh křísí mrtvé? 9 Také já jsem se ovšem domníval, že musím všemožně bojovat proti jménu Ježíše Nazaretského. 10 A to jsem v Jeruzalémě vskutku dělal. Když jsem k tomu dostal od velekněží plnou moc, dal jsem mnoho věřících uvěznit, a když měli být usmrceni, schvaloval jsem to. 11 Po všech synagógách jsem je často dával trestat a nutil je, aby se rouhali. Jako smyslů zbavený jsem se chystal pronásledovat je i v cizích městech. 12 A tak jsem se vypravil s plnou mocí a pověřením velekněží do Damašku. 13 Když jsem byl na cestě, králi, spatřil jsem o poledni světlo z nebe, jasnější než slunce. Jeho záře obklopila mne i ty, kdo šli se mnou. 14 Všichni jsme padli na zem a já jsem uslyšel hlas, který ke mně mluvil hebrejsky: ‚Saule, Saule, proč mě pronásleduješ? Marně se vzpínáš proti bodcům.‘ 15 Já jsem se zeptal: ‚Kdo jsi, Pane?‘ A Pán řekl: ‚Já jsem Ježíš, kterého ty pronásleduješ. 16 Ale zvedni se, povstaň. Neboť proto jsem se ti zjevil, abych tě učinil svým služebníkem a svědkem toho, co jsi spatřil a co ti ještě dám poznat. 17 Budu tě chránit před izraelským národem i před pohany, k nimž tě posílám, 18 abys otevřel jejich oči a oni se obrátili od tmy ke světlu, od moci satanovy k Bohu, a vírou ve mne dosáhli odpuštění hříchů a podílu mezi posvěcenými.‘ 19 A tak jsem se, králi Agrippo, nemohl postavit proti nebeskému vidění, 20 a kázal jsem nejprve obyvatelům Damašku a Jeruzaléma a po celé judské zemi, a pak i pohanům, aby se v pokání obrátili k Bohu a podle toho žili. 21 Z toho důvodu se mne Židé zmocnili, když jsem byl v chrámě, a chtěli mě zabít. 22 Ale Bůh mi pomáhal až do dnešního dne, a tak zde stojím jako svědek před velkými i malými. Neříkám nic než to, co předpověděli proroci i Mojžíš: 23 Mesiáš má trpět, jako prvý vstane z mrtvých a bude zvěstovat světlo lidu izraelskému i pohanům.“ 24 Když se Pavel takto hájil, zvolal Festus: „Jsi blázen, Pavle, mnoho vědomostí tě připravuje o rozum!“ 25 Pavel odpověděl: „Nejsem blázen, vznešený Feste, nýbrž mluvím slova pravdivá a rozumná. 26 Vždyť král to všechno zná, a proto také k němu mluvím otevřeně. Jsem přesvědčen, že mu nic z toho není neznámo. Vždyť se to neudálo někde v ústraní. 27 Věříš, králi Agrippo, prorokům? Vím, že věříš.“ 28 Agrippa odpověděl Pavlovi: „Málem bys mě přesvědčil, abych se stal křesťanem.“ 29 A Pavel řekl: „Kéž by dal Bůh, aby ses nejen ty, nýbrž i všichni, kdo mě slyší, stali dříve nebo později tím, čím jsem já – kromě těchto pout.“ 30 Král povstal a s ním i místodržitel, Bereniké i všichni ostatní. 31 Když odcházeli, hovořili mezi sebou: „Tento člověk nedělá nic, za co by zasluhoval smrt nebo vězení.“ 32 A Agrippa řekl Festovi: „Mohl být osvobozen, kdyby se nebyl odvolal k císaři.“