1I Cæsarea bodde en romersk offiser som het Kornelius, og han var kaptein for Den italiske bataljonen.2Han, og alle i huset hans, tilba Israels Gud og var nøye med å være lydige mot ham. Kornelius ga store gaver til de fattige blant jødene og ba regelmessig til Gud.3En ettermiddag da han ba, klokka var omkring tre, fikk han i et syn se en Guds engel komme mot ham og si: ”Kornelius”.4Skrekkslagen stirret Kornelius på engelen og spurte: ”Hva vil du, herre?” Engelen svarte: ”Gud har hørt bønnene og sett gavene dine til de fattige.5Send nå av sted noen menn til Joppe og hent den mannen som heter Simon Peter.6Han bor i et hus nede ved havet hos en mann som arbeider med å garve skinn og heter Simon.”7Så snart engelen hadde forsvunnet, kalte Kornelius på to av tjenerne sine og en soldat, som også trodde på Gud.8Han fortalte alt som hadde skjedd og sendte dem av sted til Joppe.9Neste dag ved middagstiden nærmet mennene seg Joppe. Samtidig gikk Peter opp på takterrassen øverst på huset for å be.10Etter en stund ble han sulten og ba om å få noe å spise, men mens maten ble gjort i stand, fikk han se et syn.11Han så himmelen åpen, og noe som lignet en stor duk ble senket ned på jorden. Duken var festet i sine fire hjørner.12Den inneholdt alle slags dyr, både av den typen som flyr og slike som lever på land.13En stemme sa til ham: ”Reis deg opp, slakt og spis!”14”Nei, aldri, Herre”, svarte Peter. ”Jeg har aldri spist noe som Gud har forbudt i Moseloven.”[1]15Igjen hørte han stemmen som sa: ”Dersom Gud har gjort noe tillatt, må ikke du behandle det som forbudt.”16Det samme synet ble gjentatt tre ganger, og så ble duken trukket opp til himmelen.17Peter var svært forvirret. Hva kunne synet bety? I samme øyeblikk kom mennene som Kornelius hadde sendt av sted. De hadde spurt seg fram til huset og sto nå utenfor porten.18De ropte: ”Er det her Simon Peter bor?”19Peter var fortsatt opptatt med å gruble over synet da Guds Ånd sa til ham: ”Tre menn har kommet hit for å treffe deg.20Gå ned og ta imot dem som er kommet og bli med dem. Vær ikke urolig, for det er jeg som har sendt dem.”21Da gikk Peter ned og møtte mennene og sa: ”Det er jeg som er Simon Peter. Er det noe spesielt dere vil meg?”22Da fortalte de: ”Vi er sendt hit av den romerske offiseren Kornelius. Han tilber Israels Gud og tar på alvor å være lydig mot ham. Han er avholdt av alle jødene. Nå har en engel fra Gud sagt til ham at han skulle sende bud etter deg, slik at han kan få greie på det du har å si.”23Peter bød dem da inn og lot dem bli der natten over. Neste dag tok han med seg noen troende fra Joppe og fulgte med mennene.24Dagen etterpå kom de fram til Cæsarea, der Kornelius ventet på ham. Han hadde samlet alle slektningene sine og nærmeste venner for at de skulle få treffe Peter.25Da Peter steg inn i huset, falt Kornelius på kne for ham og tilba ham.26Peter dro ham opp og sa: ”Reis deg opp! Jeg er et vanlig menneske akkurat som du!”27Så snakket de med hverandre og gikk sammen inn i det rommet der de andre var samlet.28Peter sa til alle: ”Som dere vet, er det forbudt for meg som jøde å ha omgang med noen fra et annet folk og besøke hjemmet deres på denne måten. Men Gud har vist meg at jeg aldri skal nedvurdere et annet menneske og anse det som uverdig i Guds øyne.[2]29Derfor fulgte jeg med uten til å protestere da dere sendte bud etter meg. Si meg nå hva det er dere vil.”30Kornelius svarte: ”For tre dager siden, da jeg som vanlig ba her hjemme ved tretiden på ettermiddagen, sto plutselig en mann kledd i skinnende klær foran meg.31Han sa til meg: ’Kornelius, Gud har hørt bønnene og sett gavene dine til de fattige.32Send nå noen menn av sted til Joppe og hent hit en mann som heter Simon Peter. Han bor i et hus nede ved havet, hos en mann som heter Simon og som arbeider med å garve skinn.’33Derfor sendte jeg straks bud etter deg, og jeg er svært takknemlig for at du ville komme. Nå er vi alle samlet her for Herren Gud og venter med iver på å høre hva han har gitt deg i oppdrag å si!”
Peter taler i hjemmet til Kornelius
34Da svarte Peter: ”Jeg ser nå helt klart at Gud behandler alle folk likt.35Han er villig til å ta imot hvert menneske som tilber ham og som lever i tråd med hans vilje. Det er det samme hvilket folk den enkelte tilhører.36Dere har sikkert hørt om de glade nyhetene som har blitt meddelt Israels folk, at de kan få fred med Gud ved Jesus Kristus som er Herre for alle.37Dere kjenner til det som skjedde etter at døperen Johannes sto fram og begynte å tale til folket, hvordan det hele startet oppe i Galilea og så spredde seg over hele Judea.38Dere kjenner til at Gud fylte Jesus fra Nasaret med sin Hellige Ånd og ga ham kraft til den oppgaven han fikk, og at Jesus gikk omkring og gjorde godt og helbredet alle som var fanget i djevelens makt. Alt var mulig for Jesus etter som Gud var med ham.39Vi som ble valgt ut til å bli Jesus sine nære disipler, har selv sett alt det han gjorde, både rundt i landet og i Jerusalem. Vi kan vitne om at dette virkelig har skjedd. Denne mannen hengte de på et kors og henrettet ham.40På den tredje[3] dagen vakte Gud ham opp fra de døde. Gud lot ham vise seg etter oppstandelsen.41Ikke for hele folket, men bare for oss som Gud på forhånd hadde valgt ut til å spre budskapet om Jesus. Det var sammen med oss Jesus spiste og drakk etter at han hadde stått opp fra de døde.42Han sendte oss av sted for å fortelle folk alle steder at han er den som har fått oppdraget fra Gud til å være dommer over alle, både levende og døde.43Alle profetene som har båret fram Guds budskap[4] om ham, har fortalt at hver og en som tror på ham skal få syndene sine tilgitt gjennom det han har gjort for oss.”44Mens Peter enda talte, kom plutselig Guds Hellige Ånd og fylte alle som lyttet til budskapet hans.45De troende jødene som hadde kommet dit sammen med Peter, ble forskrekket over at Guds Hellige Ånd hadde kommet over alle disse menneskene. De hadde trodd at Guds Ånd bare var en gave til jødene.46Men nå rådde det ikke lenger noen tvil om saken, for de hørte alle tale fremmede språk og hylle Gud.47Da spurte Peter: ”Er det noen her som synes det er galt at vi døper, nå når de har fått Guds Hellige Ånd på samme måte som vi?”48Så lot han medarbeiderne sine døpe alle, etter som de hadde fått fellesskap med Jesus Kristus. Kornelius ba at Peter måtte stanse hos dem noen dager.
1 V Cesareji žil nějaký muž jménem Kornélius, důstojník pluku, zvaného Italský.2 Byl to člověk zbožný, s celou svou rodinou věřil v jediného Boha, byl velmi štědrý vůči židovskému lidu a pravidelně se modlil k Bohu.3 Ten měl kolem třetí hodiny odpoledne vidění, v němž jasně spatřil Božího anděla, jak k němu vchází a volá na něj: „Kornélie!“4 Pohlédl na něj a pln bázně řekl: „Co si přeješ, Pane?“ Anděl odpověděl: „Bůh přijal tvé modlitby a almužny a pamatuje na tebe.5 Vyprav hned posly do Joppe, ať sem přivedou Šimona, zvaného Petr.6 Bydlí u Šimona koželuha, který má dům u moře.“7 Když odešel ten anděl, zavolal si Kornélius ze svých lidí dva sluhy a jednoho zbožného vojáka ze své stráže,8 všechno jim vypravoval a pak je vyslal do Joppe. 9 Druhého dne, právě když se blížili k městu, vyšel Petr za poledne na rovnou střechu domu, aby se modlil.10 Pak dostal hlad a chtěl se najíst. Zatímco mu připravovali jídlo, upadl do vytržení mysli:11 Vidí, jak se z otevřeného nebe cosi snáší; podobalo se to veliké plachtě, kterou spouštějí za čtyři cípy k zemi.12 Byly v ní všechny druhy živočichů: čtvernožci, plazi i ptáci.13 Tu k němu zazněl hlas: „Vstaň, Petře, zabíjej a jez!“14 Petr odpověděl: „To ne, Pane! Ještě nikdy jsem nejedl nic, co poskvrňuje a znečišťuje.“15 Ale hlas se ozval znovu: „Co Bůh prohlásil za čisté, nepokládej za nečisté.“16 To se opakovalo třikrát a zase to všechno bylo vyneseno vzhůru do nebe. 17 Zatímco Petr úporně přemýšlel, co to jeho vidění může znamenat, podařilo se Kornéliovým poslům nalézt Šimonův dům. Zastavili se před vraty,18 zavolali a ptali se, zda tu bydlí Šimon, kterému říkají Petr.19 A Petr stále ještě přemýšlel o svém vidění, když mu Duch řekl: „Jsou tu tři muži a hledají tě;20 sejdi hned dolů a bez rozpaků s nimi jdi, neboť já jsem je poslal.“21 Petr tedy sešel dolů k těm mužům a řekl: „Já jsem ten, kterého hledáte. Proč jste za mnou přišli?“22 Oni odpověděli: „Posílá nás setník Kornélius, muž spravedlivý, který věří v jediného Boha a má dobrou pověst u všeho židovského lidu. Zjevil se mu anděl a rozkázal mu, aby tě pozval do svého domu a vyslechl, co mu máš říci.“23 Petr je zavedl dovnitř a nechal je u sebe přes noc. Hned druhého dne se s nimi Petr vydal na cestu a ještě několik bratří z Joppe ho doprovázelo.
— Křest Kornélia a jeho přátel
24 Nazítří přišli do Cesareje. Kornélius je očekával a spolu s ním jeho příbuzní a nejbližší přátelé.25 Když chtěl Petr vejít, vyšel mu Kornélius vstříc, padl na kolena a poklonil se mu.26 Ale Petr jej přinutil vstát a řekl: „Vstaň, vždyť i já jsem jen člověk.“27 Za rozhovoru vešli dovnitř a Petr shledal, že je tam shromážděno mnoho lidí.28 Promluvil k nim: „Dobře víte, že židům není dovoleno stýkat se s pohany a navštěvovat je. Mně však Bůh ukázal, abych si o žádném člověku nemyslel, že styk s ním poskvrňuje nebo znečišťuje.29 Proto jsem také bez váhání přišel, když jste pro mne poslali, a nyní se ptám, jaký jste k tomu měli důvod.“30 Kornélius odpověděl: „Jsou to právě tři dny, co jsem se v tuto chvíli modlil ve svém domě odpolední modlitbu, a náhle stál přede mnou muž v zářícím rouchu31 a řekl: ‚Kornélie, Bůh vyslyšel tvou modlitbu a ví o tvých dobrých skutcích.32 Vyprav posly do Joppe a povolej odtud Šimona, kterému říkají Petr. Bydlí v domě koželuha Šimona u moře. ‘33 Hned jsem tedy pro tebe poslal a ty jsi ochotně přišel. Nyní jsme tu všichni shromážděni před Bohem a chceme slyšet vše, co ti Pán uložil.“ 34 A Petr se ujal slova: „Nyní skutečně vidím, že Bůh nikomu nestraní,35 ale v každém národě je mu milý ten, kdo v něho věří a činí, co je spravedlivé.36 To je ta zvěst, kterou Bůh poslal synům izraelským, když vyhlásil pokoj v Ježíši Kristu. On je Pánem všech.37 Dobře víte, co se dálo po celém Judsku: Začalo to v Galileji po křtu, který kázal Jan.38 Bůh obdařil Ježíše z Nazareta Duchem svatým a mocí, Ježíš procházel zemí, všem pomáhal a uzdravoval všechny, kteří byli v moci ďáblově, neboť Bůh byl s ním.39 A my jsme svědky všeho, co činil v zemi judské i v Jeruzalémě. Ale oni ho pověsili na kříž a zabili.40 Bůh jej však třetího dne vzkřísil a dal mu zjevit se –41 nikoli všemu lidu, nýbrž jen svědkům, které k tomu napřed vyvolil, totiž nám; my jsme s ním jedli a pili po jeho zmrtvýchvstání.42 A uložil nám, abychom kázali lidu a dosvědčovali, že je to on, koho Bůh ustanovil za soudce živých i mrtvých.43 Jemu všichni proroci vydávají svědectví, že pro jeho jméno budou odpuštěny hříchy každému, kdo v něho věří.“ 44 Ještě když Petr mluvil, sestoupil Duch svatý na všechny, kteří tu řeč slyšeli.45 Bratří židovského původu, kteří přišli s Petrem, žasli, že i pohanům byl dán dar Ducha svatého.46 Vždyť je slyšeli mluvit ve vytržení mysli a velebit Boha. Tu Petr prohlásil:47 „Kdo může zabránit, aby byli vodou pokřtěni ti, kteří přijali Ducha svatého jako my?“48 A dal pokyn, aby byli pokřtěni ve jméno Ježíše Krista. Potom jej pozvali, aby u nich zůstal několik dní.