1Da jeg første gangen kom til dere, kjære søsken, forsøkte jeg ikke å overtale dere ved hjelp av godt uttenkte formuleringer og overbevisende argumentasjon når jeg fortalte Guds budskap[1].2Nei, jeg hadde bestemt meg for bare å tale enkelt om Jesus Kristus, at han døde på korset for å ta straffen for våre synder på seg.3Jeg var svak, redd og nervøs da jeg sto foran dere.4Det var slett ikke metodene mine, mine naturlig talegaver eller mine menneskelige evner til å overtale som overbeviste dere. Nei, det var Guds Ånds kraft som overbeviste dere om at budskapet var sant.5Gud ville ikke at dere skulle tro på Jesus på grunn av naturlig talegaver, men på grunn av hans kraft.6Likevel når vi er blant mennesker som har en moden tro, da er også vår undervisning fylt av kunnskap. Denne kunnskapen har ikke noe med verdens kunnskap å gjøre. Den kommer ikke fra denne verdens onde makthavere, som Gud en dag vil la gå under.7-8Nei, vår lære er fylt av Guds egen kunnskap. Den handler om Guds hemmelige plan. En plan som har ligget skjult fra tidenes begynnelse. I tråd med denne planen hadde Gud bestemt at Herren Jesus skulle dø for å frelse oss, slik at vi får del i Guds herlighet. Denne verdens onde makthavere, forsto ikke Guds plan. Derfor lot de Jesus bli henrettet på et kors, han som har del i Guds makt og herlighet.9Ja, denne herligheten, som i tråd med Guds kunnskap og plan skal bli vår, er det vi underviser om. Det står i Skriften: ”Det ikke noe øye har sett, ikke noe øre har hørt, det ingen mennesker kunne forestille seg, det har Gud forberedt til dem som elsker ham.”[2]10Gud har ved sin Ånd vist oss alt dette som han har forberedt. Guds Ånd vet alt om Gud og kjenner til alle planene hans.11Guds Ånd er den eneste som virkelig kjenner til Guds innerste tanker, akkurat som bare Ånden hos mennesket kjenner til menneskets innerste tanker.12Vi blir ikke lenger drevet av den naturlige måten å tenke på, for vi har fått Guds egen Ånd, slik at vi kan kjenne til det Gud har gitt oss i sin godhet.13Når vi forteller om alt som Gud i tråd med sin plan har lovet oss, benytter vi oss ikke av menneskelige talegaver for å overtale noen. Nei, vi lar Guds Ånd styre oss når vi taler, etter som vi underviser om Guds tanker og taler til personer som selv har fått Guds Ånd.[3]14De menneskene som ikke tilhører Jesus Kristus og ikke har fått Guds Ånd, nekter å høre etter på det som Guds Ånd forkynner. Det høres ut som rent nonsens for disse. De kan ikke forstå undervisningen, etter som det bare er ved hjelp av Guds Ånd de kan forstå.15Den som har Guds Ånd, kan forstå Guds plan. Andre derimot, forstår ikke det de troende snakker om.16Hvordan skulle de kunne forstå? Det står i Skriften: ”Hvem kjenner til hvordan Herren tenker? Hvem vet nok til å gi ham råd?”[4] Men for oss har Guds Ånd gjort kjent hvordan Jesus Kristus tenker.
1 Korintierne 2
Český ekumenický překlad
fra Česká biblická společnost1 Ani já, bratří, když jsem přišel k vám, nepřišel jsem vám hlásat Boží tajemství nadnesenými slovy nebo moudrostí.2 Rozhodl jsem se totiž, že mezi vámi nebudu znát nic než Ježíše Krista, a to Krista ukřižovaného.3 Přišel jsem k vám sláb, s velkou bázní a chvěním;4 má řeč a mé kázání se neopíraly o vemlouvavá slova lidské moudrosti, ale prokazovaly se Duchem a mocí,5 aby se tak vaše víra nezakládala na moudrosti lidské, ale na moci Boží.
— Pravá moudrost Ducha
6 Moudrosti sice učíme, ale jen ty, kteří jsou dospělí ve víře – ne ovšem moudrosti tohoto věku či vládců tohoto věku, spějících k záhubě,7 nýbrž moudrosti Boží, skryté v tajemství, kterou Bůh od věčnosti určil pro naše oslavení.8 Tu moudrost nikdo z vládců tohoto věku nepoznal; neboť kdyby ji byli poznali, nebyli by ukřižovali Pána slávy.9 Ale jak je psáno: ‚Co oko nevidělo a ucho neslyšelo, co ani člověku na mysl nepřišlo, připravil Bůh těm, kdo ho milují.‘ 10 Nám však to Bůh zjevil skrze Ducha; Duch totiž zkoumá všechno, i hlubiny Boží.11 Neboť kdo z lidí zná, co je v člověku, než jeho vlastní duch? Právě tak nikdo nepoznal, co je v Bohu, než Duch Boží.12 My jsme však nepřijali ducha světa, ale Ducha, který je z Boha,13 abychom poznali, co nám Bůh daroval. O tom i mluvíme ne tak, jak nás naučila lidská moudrost, ale jak nás naučil Duch, a duchovní věci vykládáme slovy Ducha.14 Přirozený člověk nemůže přijmout věci Božího Ducha; jsou mu bláznovstvím a nemůže je chápat, protože se dají posoudit jen Duchem.15 Člověk obdařený Duchem je schopen posoudit všecko, ale sám nemůže být nikým správně posouzen.16 Vždyť ‚kdo poznal mysl Páně a kdo ho bude poučovat‘? My však mysl Kristovu máme.