1Für den Dirigenten[1]. Ein Psalm Davids, um sich bei Gott in Erinnerung zu bringen[2].[3] (Ps 4,1; Ps 38,1; Ps 40,14)2Eile herbei, Gott, mich zu retten; HERR, komm mir schnell zu Hilfe!3Hohn und Spott sollen alle ernten, die mir nach dem Leben trachten! Ja, alle, die mein Unglück herbeiwünschen, mögen abziehen, beladen mit Schmach und Schande!4Über ihre eigene Schmach beschämt sollen sie zurückweichen[4], sie, die mich verhöhnen: »Ha! Das geschieht dir recht[5]!«5Doch alle, die dich suchen, sollen jubeln vor Freude über dich. Ja, alle, die nach deiner Rettung verlangen, mögen es immer wieder bezeugen: »Gott ist groß!«6Ich aber bin arm und vom Leid gebeugt – Gott, eile herbei! Du bist meine Hilfe und mein Befreier, HERR, zögere nicht länger!
1Til korlederen: En sang af David, skrevet som en bøn til Gud.2Gud, vær mig nådig og frels mig. Skynd dig at komme mig til hjælp.3Lad dem, som vil slå mig ihjel, blive forlegne og flove. Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd, blive tvunget til at trække sig tilbage.4Lad dem, som håner mig, selv blive ydmyget og hånet.5Må alle, som søger hjælp hos dig, opleve glæde og lykke. Må de, som oplever din hjælp, dag efter dag sige: „Gud er stor!”6Jeg er svag og værgeløs. Skynd dig at hjælpe mig, Gud. Du er den, der redder og befrier mig. Skynd dig at komme mig til hjælp.