1Die ´vier Größkönige` Amrafel von Schinar, Arjoch von Ellasar, Kedor-Laomer von Elam und Tidal von Gojim[1]2führten damals Krieg gegen die ´fünf` Stadtkönige Bera von Sodom, Birscha von Gomorra, Schinab von Adma, Schemeber von Zebojim und den Stadtkönig von Bela. - Bela heißt inzwischen Zoar. -3Die fünf Stadtkönige hatten sich verbündet und zogen gemeinsam ins Tal von Siddim (wo jetzt das Tote Meer liegt).4Zwölf Jahre lang hatten sie unter Kedor-Laomers Oberherrschaft gestanden. Im dreizehnten Jahr hatten sie ihm die Tributzahlungen verweigert[2],5und ´jetzt` im vierzehnten Jahr rückten Kedor-Laomer und die ´drei` mit ihm verbündeten Großkönige heran. ´Auf ihrem Feldzug` hatten die vier Großkönige bereits die Rafaïter bei Aschterot-Karnajim, die Susiter bei Ham, die Emiter in der Ebene von Kirjatajim6und die Horiter im Bergland von Seïr bezwungen ´und waren` bis nach El-Paran am Rand der Wüste ´vorgedrungen`.7Anschließend waren sie ´wieder Richtung Norden` nach En-Mischpat (das heute Kadesch heißt) marschiert und hatten das ganze Gebiet der Amalekiter verwüstet sowie ´die Gegend um` Hazezon-Tamar, die von den Amoritern besiedelt wurde.8Jetzt stellten sich ihnen die Stadtkönige von Sodom, Gomorra, Adma, Zebojim und Bela (das heute Zoar heißt) entgegen. Im Tal von Siddim zogen diese fünf in die Schlacht9gegen Kedor-Laomer von Elam, Tidal von Gojim, Amrafel von Schinar und Arjoch von Ellasar – fünf ´kleine Stadtkönige` gegen vier ´große` Könige.10Das Tal Siddim war voller Asphaltgruben. Als die Könige von Sodom und Gomorra[3] in die Flucht geschlagen wurden, fielen viele ihrer Krieger[4] dort hinein. Die übrigen flohen ins Bergland.11Kedor-Laomer und seine Verbündeten plünderten Sodom und Gomorra. ´Sie nahmen` alle Besitztümer und Lebensmittel ´mit` und zogen davon.12Auch Abrams Neffe Lot, der in Sodom wohnte, wurde mitsamt seinem Besitz verschleppt.13Einer von denen, die entkommen konnten, kam zu dem Hebräer Abram und berichtete ihm davon. Abram lebte ´damals` bei den Terebinthen[5] des Amoriters Mamre[6]. Mamre und seine Brüder[7] Eschkol und Aner waren mit Abram verbündet.14Als Abram erfuhr, dass man seinen Neffen[8] gefangengenommen hatte, rief er alle kampferprobten Leute zusammen. Es waren 318 Männer, die schon von Geburt an in seinem Dienst standen[9]. Er jagte ´den feindlichen Truppen` nach und holte sie ´in der Gegend von` Dan ein.15Dort teilte er seine Leute ´in zwei Gruppen` und griff mitten in der Nacht ´von zwei Seiten` an. So schlug er ´die vier Könige` in die Flucht und verfolgte sie bis nach Hoba nördlich von Damaskus.16Er nahm ihnen alles wieder ab[10], was sie erbeutet hatten, und befreite[11] seinen Neffen Lot mit seinem gesamten Besitz sowie die verschleppten Frauen und alle anderen Gefangenen[12].
Melchisedek segnet Abram
17Als Abram nach seinem Sieg über Kedor-Laomer und die anderen Großkönige zurückgekehrt war, zog ihm der Stadtkönig von Sodom entgegen ins Schawetal. - Dieses Tal heißt heute Königstal. -18Auch Melchisedek, der König von Salem[13], ´kam dorthin und` brachte Brot und Wein. Er war ein Priester Gottes, des Höchsten. (Ps 76,3)19Er segnete Abram mit den Worten: »Gesegnet seist du, Abram, vom höchsten Gott, der Himmel und Erde geschaffen hat!20Gepriesen sei er, der höchste Gott, der dir den Sieg über deine Feinde gegeben hat!« Da gab Abram ihm den zehnten Teil von allem, ´was er den Königen abgenommen hatte`.21Der König von Sodom bat Abram: »Gib mir nur meine Leute zurück. Die Beute kannst du behalten.«22Doch Abram hob seine Hand und sagte: »Ich schwöre beim HERRN[14], dem höchsten Gott, der Himmel und Erde geschaffen hat:23Ich behalte nichts von dem, was dir gehört, nicht einmal einen Faden oder einen Schuhriemen. Du sollst nicht sagen können: ›Ich habe Abram reich gemacht!‹24Für mich selbst will ich nichts. Nur was meine Männer unterwegs verzehrt haben, ´nehme ich von dir an`. Aber meine Verbündeten Aner, Eschkol und Mamre sollen ihren Anteil ´an der Beute` bekommen.«
1På det tidspunkt udbrød der krig i landet. Amrafel, kongen af Shinear, Arjok, kongen af Ellasar, Kedorlaomer, kongen af Elam, og Tidal, kongen af Gojim,2kæmpede mod Bera, kongen af Sodoma, Birsha, kongen af Gomorra, Shinab, kongen af Adma, Shemeber, kongen af Sebojim, og kongen af Bela—også kaldet Zoar.3De sidstnævnte konger allierede sig og mobiliserede deres hære i Siddims dal ved Det Døde Hav.[1]4I 12 år havde de været undertrykt af Kedorlaomer, men i det trettende år gjorde de oprør,5og nu i det fjortende år var Kedorlaomer og hans allierede på vej imod dem. Efter at disse allierede hære havde slået refaitterne i Ashterot-Karnajim, zuzitterne i Ham, emitterne på Kirjatajimsletten6og horitterne i Seirs bjerge og forfulgt dem helt til El-Paran ved ørkenens udkant,7vendte de om og kom til En-Mishpat—det senere Kadesh—hvor de slog amalekitterne og de amoritter, der boede i Hatzetzon-Tamar.8Men nu rykkede kongerne af Sodoma, Gomorra, Adma, Sebojim og Bela altså ud i Siddims dal imod9kong Kedorlaomer og hans allierede. Det var fire konger mod fem.10Siddims dal var imidlertid fuld af asfaltgruber, og da Sodomas og Gomorras konger blev slået på flugt, faldt nogle af deres folk ned i gruberne, mens resten flygtede op i bjergene.11Sejrherrerne kunne nu uden videre plyndre Sodoma og Gomorra for ejendele og levnedsmidler, hvorefter de drog bort.12De tog Lot, Abrams nevø, og alt hvad han ejede, med sig—for han boede jo i Sodoma.13En mand, som var undsluppet, kom og fortalte hebræeren Abram, hvad der var sket. Abram boede stadig i egelunden, der tilhørte amoritten Mamre, som var bror til Eshkol og Aner—Abrams allierede.14Da Abram hørte, at Lot var taget til fange, sammenkaldte han alle sine mandlige slaver, 318 i alt, og satte efter Kadorlaomers folk, til han indhentede dem oppe ved Dan.15Han og folkene spredte sig, og i nattens løb overrumplede de fjenderne, slog dem og forfulgte dem helt til Hoba nord for Damaskus.16Det lykkedes på den måde Abram at befri Lot og de øvrige krigsfanger, og han tog alt det med tilbage, som fjenderne havde taget i krigsbytte.
Melkizedek velsigner Abram
17Da Abram vendte tilbage efter sejren over Kedorlaomer og de andre konger, kom Sodomas konge ham i møde i Shavedalen—også kaldet Kongedalen.18Også Melkizedek, Jerusalems konge, som var den højeste Guds præst, kom ham i møde. Han havde brød og vin med.19-20Han velsignede Abram med følgende ord: „Lovet være den højeste Gud, han, som er himlens og jordens skaber, han, som gav dig sejr over dine fjender. Må den højeste Guds velsignelse hvile over dig, Abram.” Så gav Abram ham en tiendedel af alt krigsbyttet.21Sodomas konge sagde til Abram: „Giv mig bare mine tilfangetagne folk tilbage. Krigsbyttet må du beholde.”22Men Abram svarede: „Jeg sværger ved Herren, den højeste Gud, himlens og jordens Skaber,23at jeg ikke vil tage noget, som tilhører dig, ikke så meget som en tråd eller en sandalrem! Du skal ikke senere kunne sige, at du gjorde Abram rig.24Men lad mine unge mænd få betaling for deres arbejde, og giv mine allierede, Aner, Eshkol og Mamre, deres del af krigsbyttet.”