1Ein Psalm von David. Bringt dar dem HERRN, ihr Gottessöhne[1], bringt dar dem HERRN Ehre und Preis!2Bringt dar dem HERRN die Ehre seines Namens, werft vor dem HERRN euch nieder in heiligem Schmuck!3Der Donner des HERRN rollt über dem Meer; der Gott der Herrlichkeit donnert, der HERR über weiter Meeresflut!4Der Donner des HERRN erschallt mit Macht, der Donner des HERRN in seiner Pracht!5Der Donner des HERRN zerschmettert die Zedern, ja der HERR zersplittert die Zedern des Libanons6und läßt sie hüpfen wie Kälbchen, den Libanon und Sirjon (5.Mose 3,9) wie junge Büffel.7Der Donner des HERRN läßt Feuerflammen sprühn;8der Donner des HERRN macht die Wüste erbeben, der HERR macht erbeben die Wüste Kades (5.Mose 1,19).9Der Donner des HERRN macht Hirschkühe kreißen, entästet die Wälder, und alles ruft in seinem Palast: »Ehre!«10Der HERR hat über der Sintflut (einst) gethront, und als König thront der HERR in Ewigkeit.11Der HERR verleihe Kraft seinem Volk, der HERR wolle segnen sein Volk mit Frieden[2]!
1En sang af David. Pris Herren, hele himlens hær, for han har al magt og herlighed.2Giv Herren den ære, der tilkommer ham, kom til hans trone i tilbedelse.3Hans røst runger over de sorte skyer, den Almægtige tordner fra sin himmel.4Der er styrke i hans stemme, han taler med umådelig kraft.5Hans stemme splintrer de største træer, knækker Libanons stolte cedre.6Den får Libanon og Hermon til at hoppe, som var de kalve eller unge tyre.7Når Herren taler, springer lynene frem.8Hans røst får landet til at skælve, selv Kadeshørkenen begynder at ryste.9Hans råb får træerne til at bøje sig, og bladene falder til jorden. Alle i hans helligdom råber: „Giv ære til Gud!”10Han herskede over syndfloden, han er Konge over alt til evig tid.11Han styrker sit folk, velsigner det med fred.