1Ein Psalm von David. HERR, wer darf Gast sein in deinem Zelte, wer wohnen auf deinem heiligen Berge?2Wer unsträflich wandelt und Gerechtigkeit übt und die Wahrheit redet, wie’s ihm ums Herz ist;3wer keine Verleumdung mit seiner Zunge umherträgt, seinem Nächsten kein Unrecht zufügt und keine Schmähung ausspricht gegen Verwandte;4wer Verworfne als wirklich verächtlich ansieht, aber Gottesfürchtigen Ehre erweist; wer sich selbst zum Schaden schwört und den Eid doch hält;5wer sein Geld nicht ausleiht gegen Zins[1] und Bestechung nicht annimmt gegen Schuldlose: wer solches tut, wird ewiglich nicht wanken.
1En sang af David. Herre, hvem kan få adgang til din helligdom? Hvem har lov at opholde sig hos dig på det hellige bjerg?2De, som har et godt ry og altid handler ret. De, som taler sandhed af et oprigtigt hjerte3og nægter at bagtale andre. De, som ikke foruretter deres næste eller taler ondt om andre.4De, som tager afstand fra de gudløse, men ærer dem, der adlyder Herren. De, som holder deres løfter, selv om det koster dem dyrt.5De, som ikke kræver urimelige renter, når de låner penge ud. De, som nægter at tage imod bestikkelse for at afgive falsk vidneudsagn. De, som lever ret, har intet at frygte.