1Von David. Gepriesen sei der HERR, mein Fels, der meine Hände[1] tüchtig gemacht zum Kampf, meine Finger geschickt zum Kriege,2mein Wohltäter und meine Burg, meine Feste und mein Retter, mein Schild und der, auf den ich vertraue; Völker hat er mir unterworfen!3HERR, was ist der Mensch, daß du ihn beachtest, des Menschen Sohn, daß du seiner gedenkst?4Der Mensch gleicht einem Hauch, seine Tage sind wie ein Schatten, der vorüberfliegt.5HERR, neige deinen Himmel und fahre herab, rühre die Berge an, daß sie rauchen!6Schleudre Blitze und zerstreue sie[2], schieß deine Pfeile ab und laß sie zerstieben!7Strecke deine Hände aus der Höhe herab, reiß mich heraus und rette mich aus gewaltigen Fluten, aus der Hand der Söhne der Fremde,8deren Lippen Lügen reden und deren Rechte mit Täuschung umgeht.9Gott, ein neues Lied will (alsdann) ich dir singen, auf zehnsaitiger Harfe dir spielen:10dir, der den Königen Sieg verleiht, der David, seinen Knecht, entrissen dem mörderischen Schwert.11Reiß mich heraus und rette mich aus der Hand der Söhne der Fremde, deren Lippen Lügen reden und deren Rechte mit Täuschung umgeht! – (Ps 144,8)12O gib, daß unsere Söhne in ihrer Jugendkraft hochgewachsenen Setzlingen gleichen! Daß unsre Töchter seien wie schöngemeißelte Ecksäulen an prächtig gebauten Palästen!13Daß unsre Speicher, wohlgefüllt, spenden einen Vorrat nach dem andern! Daß unser Kleinvieh sich tausendfach mehre, zehntausendfach auf unsern Triften!14Daß unsre Rinder trächtig seien ohne Mißgeschick und ohne Fehlgeburt, keine Spaltung im Volk und kein Wehgeschrei auf unsern Straßen!15Glückselig das Volk, dem es so ergeht! Glückselig das Volk, dessen Gott der HERR ist!
1Af David. Lovet være du, Herre, du er min urokkelige Klippe. Du træner mine hænder til kamp, du styrker mine fingre til krig.2Du er min trofaste beskytter, mit skjold, min tilflugt og befrier. Jeg søger ly og hjælp hos dig, for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.3Hvad er et menneske, at du tænker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det.4Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust, som en skygge passerer livet forbi.5Skub himlens forhæng til side og stig ned, sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.6Send dine lyn, Herre, spred fjenderne, jag dem på flugt med dine pile.7Ræk hånden ned til mig fra himlen, træk mig op af det frådende dyb. Red mig fra dette hav af fjender, befri mig fra de fremmedes magt.8De er fulde af løgn, og de sværger gerne falsk.9Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud, spille for dig på en ti-strenget harpe.10For du gav dine konger sejr, du hjalp din tjener David.11Red mig fra det dødbringende sværd, fra fremmede folkeslags herredømme. De er jo fulde af løgn og sværger gerne falsk.12Gid vore sønner må vokse sig stærke og stå ranke som store træer. Gid vore døtre må vokse sig smukke som de kunstfærdige søjler i paladset.13Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde og vore får formere sig i tusindvis, så de står tæt på alle vore marker.14Gid vore køer må få masser af kalve. Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned, at ingen af os bliver taget til fange, og at vi bliver skånet for jamren på torvene.15Velsignet er det folk, som oplever dette. Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.