1Ein Wallfahrtslied (oder Stufenlied? vgl. Ps 120). Aus der Tiefe rufe ich, HERR, zu dir:2»Allherr, höre auf meine Stimme, laß deine Ohren merken auf mein lautes Flehen!«3Wenn du, HERR, Sünden behalten[1] willst, o Allherr, wer kann bestehn!4Doch bei dir ist die Vergebung, auf daß man dich fürchte.5Ich harre des HERRN, meine Seele harrt, und ich warte auf sein Wort[2];6meine Seele harrt auf den Allherrn sehnsuchtsvoller als Wächter auf den Morgen.7Sehnsuchtsvoller als Wächter auf den Morgen harre, Israel, auf den HERRN! Denn beim HERRN ist die Gnade und Erlösung bei ihm in Fülle,8und er wird Israel erlösen von allen seinen Sünden.
1En valfartssang. Herre, jeg er dybt fortvivlet.2Hør mit råb, oh, Gud! Lyt til min tryglende bøn!3Hvis du holdt regnskab med alle vore synder, hvem kunne da undslippe dommen?4Men jeg ved, du er villig til at tilgive, og det ansporer mig til ærefrygt.5Jeg venter på, at du griber ind, Herre, jeg ser frem til, at du taler til mig.6Jeg længes mere efter at høre fra dig, end nattevagten længes efter daggry.7Israels folk, sæt jeres håb til Herren, for han er trofast og barmhjertig. Han står parat til at frelse,8han vil redde os ud af syndens morads.