1Als Jesus nun mit der Unterweisung seiner zwölf Jünger zu Ende gekommen war, zog er von dort weiter, um in ihren[1] Städten zu lehren und zu predigen.
IV. Unglaube und Feindschaft der Juden gegen Jesus (11,2-13,58)
2Als aber Johannes im Gefängnis von dem Wirken Christi hörte, sandte er durch seine Jünger Botschaft an ihn3und ließ ihn fragen: »Bist du es, der da kommen soll[2], oder sollen wir auf einen andern warten?«4Jesus gab ihnen zur Antwort: »Geht hin und berichtet dem Johannes, was ihr hört und seht:5Blinde werden sehend und Lahme gehen, Aussätzige werden rein und Taube hören, Tote werden auferweckt, und Armen wird die Heilsbotschaft verkündigt (Jes 35,5-6; 61,1),6und selig ist, wer an mir keinen Anstoß nimmt[3]!«7Als diese nun den Rückweg antraten, begann Jesus zu den Volksscharen über Johannes zu reden: »Wozu seid ihr damals[4] in die Wüste hinausgezogen? Wolltet ihr euch ein Schilfrohr ansehen, das vom Winde hin und her bewegt wird?8Nein; aber wozu seid ihr hinausgezogen? Wolltet ihr einen Mann in weichen Gewändern sehen? Nein; die Leute, welche weiche Gewänder tragen, sind in den Königsschlössern zu finden.9Aber wozu seid ihr denn hinausgezogen? Wolltet ihr einen Propheten sehen? Ja, ich sage euch: einen Mann, der noch mehr ist als ein Prophet!10Denn dieser ist es, auf den sich das Schriftwort bezieht (Mal 3,1): ›Siehe, ich sende meinen Boten[5] vor dir her, der dir den Weg vor dir her bereiten soll.‹11Wahrlich ich sage euch: Unter den von Frauen Geborenen ist keiner aufgetreten, der größer wäre als Johannes der Täufer; doch der Kleinste im Himmelreich ist größer als er.12Aber seit den Tagen[6] Johannes des Täufers bis jetzt bricht das Himmelreich sich mit Gewalt Bahn, und die, welche Gewalt anwenden, reißen es an sich.13Denn alle Propheten und das Gesetz haben bis auf Johannes geweissagt,14und wenn ihr es annehmen wollt: Er ist Elia, der da kommen soll. (Mal 3,23; Mt 17,12; Lk 16,16)15Wer Ohren hat, der höre!16Mit wem soll ich aber das gegenwärtige Geschlecht vergleichen? Kindern gleicht es, die auf den öffentlichen Plätzen sitzen und ihren Gespielen zurufen:17›Wir haben euch gepfiffen, doch ihr habt nicht getanzt; wir haben ein Klagelied angestimmt, doch ihr habt euch nicht an die Brust geschlagen[7]!‹18Denn Johannes ist gekommen, der nicht aß und nicht trank; da sagen sie: ›Er hat einen bösen Geist[8].‹19Nun ist der Menschensohn gekommen, welcher ißt und trinkt; da sagen sie: ›Seht, der Schlemmer und Weintrinker, der Freund der Zöllner und Sünder!‹ Und doch ist die Weisheit (Gottes) gerechtfertigt worden durch ihre Werke.«20Damals[9] begann er gegen die Städte, in denen seine meisten Wunder geschehen waren, Drohworte zu richten, weil sie nicht Buße getan hatten: (Mt 3,2)21»Wehe dir, Chorazin! Wehe dir, Bethsaida! Denn wenn in Tyrus und Sidon die Wunder geschehen wären, die in euch geschehen sind, so hätten sie längst in Sack und Asche Buße getan.22Doch ich sage euch: Es wird Tyrus und Sidon am Tage des Gerichts erträglicher ergehen als euch!23Und du, Kapernaum, wirst doch nicht etwa bis zum Himmel erhöht werden? Nein, bis zur Totenwelt wirst du hinabgestoßen werden (Jes 14,13.15). Denn wenn in Sodom die Wunder geschehen wären, die in dir geschehen sind, so stände es noch heutigen Tages.24Doch ich sage euch: Dem Lande Sodom wird es am Tage des Gerichts erträglicher ergehen als dir!«25Zu jener Zeit hob Jesus an und sagte: »Ich preise dich[10], Vater, Herr des Himmels und der Erde, daß du dies vor Weisen[11] und Klugen verborgen und es Unmündigen geoffenbart hast;26ja, Vater, denn so ist es dir wohlgefällig gewesen! –27Alles ist mir von meinem Vater übergeben worden, und niemand erkennt den Sohn als nur der Vater, und niemand erkennt den Vater als nur der Sohn und der, welchem der Sohn ihn[12] offenbaren will.«28»Kommt her zu mir alle, die ihr niedergedrückt und belastet seid: ich will euch Ruhe schaffen!29Nehmt mein Joch auf euch und lernt von mir; denn ich bin sanftmütig[13] und von Herzen demütig: so werdet ihr Ruhe finden für eure Seelen (Jer 6,16);30denn mein Joch ist sanft, und meine Last ist leicht.«
Johannes Døber kommer i tvivl, om Jesus er Messias
1Efter at Jesus havde instrueret og udsendt sine 12 disciple, gik han selv videre til de omliggende byer for at undervise folk og forkynde de gode nyheder. (Lk 7,18)2I sin fængselscelle hørte Johannes Døber om, hvad Jesus gik rundt og gjorde. Han sendte derfor sine disciple hen for at spørge ham:3„Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”4Jesus sagde til dem: „Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt:5Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, som erkender deres behov for hjælp.[1] (Jes 61,1; Lk 4,18; Joh 5,36)6Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”
Jesus taler om Johannes som profet
7Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren. Han sagde: „Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I? Et siv, der svajede hid og did for vinden? (Lk 7,24)8Nej, vel? En mand klædt på som en fyrste? Nej, den slags folk bliver i deres paladser.9Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet.10For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet: ‚Jeg vil sende min udsending foran dig. Han skal berede vejen for dig.’[2]11Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.
Både Johannes og Jesus har mødt megen modstand
12Lige fra Johannes begyndte sit virke, har Guds rige mødt voldsom modstand, og modstanderne søger at komme det til livs.[3] (Mt 12,29; Mt 13,19; Lk 7,30; Joh 10,12; Joh 10,28; Apg 23,10)13Både Toraen[4] og alle profeterne til og med Johannes har profeteret om Guds rige.14Og hvis I ellers vil tro det, så er Johannes den profet, som det er forudsagt skulle komme lige før Messias.15Lad dem høre, som har øre.16Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?[5] Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater:17‚Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’18Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden fester, og folk sagde om ham: ‚Årh, han er ikke rigtig klog!’19Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‚Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.”
Dommen over de byer, som har forkastet Jesus
20Derefter begyndte Jesus at anklage de byer, hvis indbyggere ikke havde vendt sig til Gud på trods af alle de undere, de havde set ham gøre: (Lk 10,13)21„Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab.22Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer.23Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag.24Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.”
Jesus indbyder de trætte og overbebyrdede
25Derefter udbrød Jesus: „Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. (Lk 10,21)26Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.”27Så fortsatte han: „Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.28Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder—og jeg vil give jer hvile.29Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen.30Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.”