1Eva gebar dann dem Adam, ihrem Gatten, einen Sohn Kain[1]. Da sagte sie: »Einen Mann[2] habe ich ins Dasein gerufen (eig. erworben, gewonnen) mit Hilfe des HERRN!«2Hierauf gebar sie nochmals, nämlich seinen Bruder Abel[3]; und Abel wurde ein Hirt von Kleinvieh, Kain aber ein Ackerbauer.3Nun begab es sich nach Verlauf geraumer Zeit, daß Kain dem HERRN eine Opfergabe von den Früchten des Ackers darbrachte;4und auch Abel opferte von den Erstgeburten seiner Herde, und zwar von ihren Fettstücken. Da schaute der HERR (mit Wohlgefallen) auf Abel und seine Opfergabe;5aber Kain und seine Gabe sah er nicht an. Darüber geriet Kain in heftige Erregung, so daß sein Angesicht sich finster senkte[4].6Da sagte der HERR zu Kain: »Warum bist du erregt geworden, und warum hat dein Angesicht sich finster gesenkt[5]?7Wird nicht, wenn du recht handelst, dein Opfer angenommen? Lagert[6] nicht, wenn du böse handelst, die Sünde vor der Tür (als ein Feind, dessen) Verlangen auf dich gerichtet ist, den du aber bezwingen sollst?«8Hierauf sagte Kain zu seinem Bruder Abel: (»Laß uns aufs Feld gehen!«) Und als sie auf dem Felde waren, fiel Kain über seinen Bruder Abel her und schlug ihn tot.9Da sagte der HERR zu Kain: »Wo ist dein Bruder Abel?« Er antwortete: »Ich weiß es nicht; bin ich etwa meines Bruders Hüter?«10Gott aber sagte: »Was hast du getan? Ich höre das Blut deines Bruders zu mir aus dem Erdboden schreien!11Und nun – verflucht sollst du sein, (hinweggetrieben) vom Ackerboden, der seinen Mund aufgetan hat, um das von deiner Hand vergossene Blut deines Bruders in sich aufzunehmen!12Wenn du den Acker bestellst, soll er dir hinfort keinen Ertrag mehr geben: unstet und flüchtig sollst du auf der Erde sein!«13Da sagte Kain zum HERRN: »Meine Strafe[7] ist zu groß, als daß ich sie tragen könnte!14Du treibst mich ja heute von dem Ackerland hinweg, und ich muß mich vor deinen Augen verbergen und werde unstet und flüchtig auf der Erde sein; so wird denn jeder, der mich antrifft, mich totschlagen!«15Aber der HERR antwortete ihm: »Nicht also! Jeder, der Kain totschlägt, soll siebenfältiger Rache verfallen!« Hierauf brachte der HERR an Kain ein Wahrzeichen an, damit ihn niemand erschlüge, der mit ihm zusammenträfe. (Hes 9,4)16So ging denn Kain vom Angesicht des HERRN hinweg und ließ sich im Lande Nod östlich von Eden nieder.17Dem Kain gebar hierauf sein Weib einen Sohn, Henoch; und als Kain dann eine Stadt[8] erbaute, benannte er sie nach seines Sohnes Namen Henoch.18Dem Henoch wurde dann Irad geboren; dieser wurde der Vater Mehujaels, Mehujael wurde der Vater Methusaels und Methusael der Vater Lamechs.19Lamech aber nahm sich zwei Frauen, von denen die eine Ada, die andere Zilla hieß.20Ada gebar dann den Jabal; dieser wurde der Stammvater der Zeltbewohner und Herdenbesitzer.21Sein Bruder hieß Jubal; dieser wurde der Stammvater aller Zither- und Flötenspieler.22Auch Zilla gebar einen Sohn, nämlich Thubalkain, den Hämmerer[9] von allen schneidenden Geräten aus Kupfer und Eisen. Die Schwester Thubalkains war Namma.23Lamech aber sagte (einst) zu seinen Frauen: »Ada und Zilla, höret meine Rede! Ihr Weiber Lamechs, vernehmet meinen Spruch! Einen Mann erschlage ich, wenn er mich verwundet, und einen Jüngling, wenn er mir eine Strieme beibringt!24Denn wenn Kain siebenfältig gerächt werden soll, so Lamech siebenundsiebzigfach!«25Dem Adam aber gebar sein Weib (Eva) nochmals einen Sohn, dem sie den Namen Seth[10] gab; »denn«, sagte sie, »Gott hat mir einen andern Sproß[11] verliehen an Stelle Abels, weil Kain ihn erschlagen hat«.26Auch dem Seth wurde ein Sohn geboren, den er Enos[12] nannte. Damals fing man an, den Namen des HERRN anzurufen. (1Mo 2,4)
1Adam lå hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain, for—som hun sagde: „Med Guds hjælp har jeg fået[1] en søn.”2Hendes næste søn fik navnet Abel.[2] Abel vogtede får, og Kain dyrkede jorden.3Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst.4Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave,5men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.6„Hvorfor er du vred?” spurgte Gud. „Hvorfor går du og kigger ned i jorden?7Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.”8En dag sagde Kain til sin bror, Abel: „Lad os gå en tur ud på marken.” Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel.9Så spurgte Gud Kain: „Hvor er din bror, Abel?” „Hvor skulle jeg vide det fra?” svarede Kain. „Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!”10Men Gud sagde: „Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden.11Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod.12Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.”13Kain blev fortvivlet. „Den straf er ikke til at bære!” udbrød han.14„Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.”15Men Gud svarede: „Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel.16Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod,[3] som lå øst for Eden.
Kains slægt
17Kain lå hos sin kone, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Enok. Kain grundlagde også en by og kaldte den Enok efter sin søn.18Enok blev far til Irad, Irad blev far til Mehujael, Mehujael blev far til Metushael, og Metushael blev far til Lemek.19Lemek tog sig to koner, Ada og Silla.20Ada fik en søn, som fik navnet Jabal. Han blev stamfar til dem, der bor i telte og holder kvæg.21Hans bror hed Jubal og blev stamfar til dem, der spiller på lyre og fløjte.22Silla fik en søn, som blev kaldt Tubal-Kain. Han blev stamfar til dem, der smeder kobber[4] og jern. Tubal-Kain havde en søster ved navn Na’ama.23Lemek sagde engang til sine koner: „Ada og Silla, hør på mig, lyt til, hvad jeg siger! Jeg har dræbt en ung mand som hævn for et sår, en dreng som hævn for en skramme.24Hvis Kain skulle hævnes 7 gange, så skal jeg hævnes 77 gange!”
Adam og Eva får sønnen Set
25Adam og Eva fik en søn mere, som de kaldte Set,[5] for—som Eva sagde: „Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, som Kain slog ihjel.”26Set fik senere en søn, som han kaldte Enosh. På den tid begyndte man at påkalde og tilbede Gud som Herren over alle ting.