1Ein Psalm Asafs.
Gott steht auf in der Gottesversammlung,
inmitten der Götter hält er Gericht. (1Kön 22,19; Ps 136,2)2Wie lange noch wollt ihr ungerecht richten
und die Frevler begünstigen? [Sela] (Ps 58,3)3Verhelft zum Recht den Geringen und Waisen,
dem Elenden und dem Bedürftigen schafft Gerechtigkeit! (2Mo 23,6; 5Mo 1,17; Jes 1,17)4Befreit den Geringen und Armen,
entreißt sie der Hand der Frevler!5Sie erkennen nicht, verstehen nichts, /
sie wandeln umher in Finsternis.
Alle Grundfesten der Erde wanken.6Ich habe gesagt: Ihr seid Götter,
ihr alle seid Söhne des Höchsten. (Joh 10,34)7Doch nun sollt ihr sterben wie Menschen,
sollt stürzen wie einer der Fürsten.8Steh auf, Gott, und richte die Erde!
Denn alle Nationen werden dein Erbteil sein. (Ps 67,5)
1En sang af Asaf. Gud kalder lederne sammen, han anklager sit folks dommere:[1]2„Hvor længe vil I dømme uretfærdigt? Hvor længe vil I favorisere de gudløse?3Døm de fattige og faderløse retfærdigt, forsvar de svage og hjælpeløse,4red de magtesløse og undertrykte, fri dem fra onde menneskers magt.5I er tåbelige, uvidende og blinde. Derfor vakler verden i sin grundvold.6Jeg har kaldt jer guder, for I er indsat af mig og burde handle som jeg,[2]7men I skal dø som de gudløse mennesker, I er, akkurat som andre landes gudløse ledere.”8Ja, træd frem, Gud, og døm denne verden, for du har magt over alle folkeslag.