1Für den Chormeister. Nach der Weise Verdirb nicht! Von David. Ein Miktam-Lied. Als er vor Saul floh. In der Höhle. (1Sam 22,1; 1Sam 24,4)2Sei mir gnädig, Gott, sei mir gnädig,
denn ich habe mich bei dir geborgen,
im Schatten deiner Flügel will ich mich bergen,
bis das Unheil vorübergeht. (Ps 17,7)3Ich rufe zu Gott, dem Höchsten,
zu Gott, der mir beisteht.4Er sende vom Himmel und rette mich, /
es höhnte, der mir nachstellt. [Sela]
Gott sende seine Huld und seine Treue.5Ich muss mitten unter Löwen lagern,
die gierig auf Menschen sind.
Ihre Zähne sind Spieße und Pfeile,
ein scharfes Schwert ihre Zunge. (Ps 17,12; Ps 55,22; Ps 59,8)6Erhebe dich über den Himmel, Gott!
Deine Herrlichkeit sei über der ganzen Erde!7Sie haben meinen Schritten ein Netz gelegt,
gebeugt meine Seele,
sie haben mir eine Grube gegraben,
doch fielen sie selbst hinein. [Sela][1] (Ps 7,16; Ps 140,6)8Mein Herz ist bereit, Gott, /
mein Herz ist bereit,
ich will singen und spielen. (Ps 7,18; Ps 108,2)9Wach auf, meine Herrlichkeit! /
Wacht auf, Harfe und Leier!
Ich will das Morgenrot wecken. (Hi 38,12)10Ich will dich preisen, Herr, unter den Völkern,
dir vor den Nationen spielen. (Ps 7,18; Ps 108,4)11Denn deine Liebe reicht, so weit der Himmel ist,
deine Treue, so weit die Wolken ziehn. (Ps 36,6)12Erhebe dich über den Himmel, Gott!
Deine Herrlichkeit sei über der ganzen Erde!
1Til korlederen: En sang af David, dengang han flygtede fra Saul ind i en hule.2Åh, min Gud, vær mig nådig og barmhjertig, for jeg tyer til dig i min nød. Jeg søger ly under dine vinger, indtil stormen er drevet over.3Jeg råber til den almægtige Gud, for han fører mig igennem til sejr.4Han sender mig hjælp fra Himlen, han frelser mig fra alle mine fjender. Han er trofast og god imod mig.5Jeg er omringet af blodtørstige løver, de er klar til at springe på mig. Deres tænder er spyd og pile, deres tunge er et skarpt sværd.6Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden.7Mine fjender satte en fælde for mig, derfor er jeg dybt bekymret. De gravede en faldgrube på min vej, men de kommer selv til at falde i den.8Jeg er fuld af tillid til dig, Gud, jeg vil synge og spille til din ære.9Jeg vil gribe min harpe og lyre, når befrielsens sol står op.[1]10Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene, jeg vil synge din pris for de fremmede.11Din trofasthed fylder universet, din godhed når til skyerne.12Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden.