Anklage Gottes Angsichts der Leiden des Gottesvolkes
1Für den Chormeister. Ein Weisheitslied der Korachiter.2Gott, wir hörten es mit eigenen Ohren,
unsere Väter haben uns erzählt
von dem Werk, das du in ihren Tagen vollbracht hast,
in den Tagen der Vorzeit. (5Mo 4,9; 2Sam 7,22; Ps 78,3)3Mit eigener Hand hast du Völker vertrieben,
sie aber pflanztest du ein.
Du hast Nationen zerschlagen,
sie aber sätest du aus. (Ps 78,55; Ps 80,9)4Denn nicht mit ihrem Schwert nahmen sie das Land in Besitz
und nicht ihr Arm hat ihnen Rettung gebracht;
nein, deine Rechte war es, dein Arm und das Licht deines Angesichts;
denn du hattest an ihnen Gefallen. (5Mo 8,17; Jos 24,12)5Du bist es, mein König, Gott!
Gebiete rettende Taten für Jakob! (Ps 5,3)6Mit dir stoßen wir unsere Bedränger nieder,
in deinem Namen zertreten wir, die gegen uns aufstehn. (Ps 60,14)7Denn ich vertraue nicht auf meinen Bogen,
noch wird mein Schwert mir Rettung bringen;8nein, du hast uns vor unseren Bedrängern gerettet;
du hast mit Schmach bedeckt, die uns hassen.9Wir rühmten uns Gottes den ganzen Tag
und deinem Namen werden wir ewig danken. [Sela]10Doch nun hast du uns verstoßen und mit Schmach bedeckt,
du ziehst nicht mehr aus mit unseren Heeren. (Ps 60,12)11Du lässt uns vor unsern Bedrängern fliehen
und die uns hassen, plünderten uns aus. (5Mo 28,25)12Du gibst uns preis wie Schlachtvieh
und unter die Völker hast du uns zerstreut. (5Mo 28,64)13Du verkaufst dein Volk um ein Spottgeld
und hattest an dem Erlös keinen Gewinn. (Jes 52,3)14Du machst uns zum Hohn unseren Nachbarn,
zu Spott und Schimpf denen, die rings um uns wohnen. (Ps 79,4; Ps 80,7)15Du machst uns zum Sprichwort unter den Völkern,
die Nationen schütteln den Kopf.16Den ganzen Tag steht meine Schande vor mir,
Schmach hat mein Gesicht bedeckt17wegen der Stimme des lästernden Spötters,
wegen der rachgierigen Blicke des Feindes.18All das ist über uns gekommen /
und doch hatten wir dich nicht vergessen
und deinen Bund nicht verraten.19Unser Herz wich nicht zurück
und unser Schritt hat deinen Pfad nicht verlassen.20Doch du hast uns zerschlagen am Ort der Schakale
und uns mit Finsternis bedeckt.21Hätten wir den Namen unseres Gottes vergessen
und zu einem fremden Gott unsere Hände erhoben,22würde Gott das nicht erforschen?
Denn er kennt das im Herzen Verborgene.23Ja, um deinetwillen wurden wir den ganzen Tag getötet,
wir galten als Schafe, zum Schlachten bestimmt. (Röm 8,36)24Wach auf! Warum schläfst du, Herr?
Erwache, verstoß nicht für immer! (Ps 74,1; Ps 83,2)25Warum verbirgst du dein Angesicht,
vergisst unser Elend und unsre Bedrückung? (Hi 13,24; Ps 89,47)26Unsere Seele ist in den Staub gebeugt,
unser Leib klebt am Boden. (Ps 7,6; Ps 119,25)27Steh auf, uns zur Hilfe!
In deiner Huld erlöse uns!
1Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.2Gud, vi har hørt om de mange undere, du gjorde for vore forfædre i gamle dage.3Du drev Kana’ans folk bort og lod dit folk bosætte sig i deres land.4De indtog ikke landet i egen kraft, men du var med dem og hjalp dem.5Du er vor Konge og Gud. Giv fortsat sejr til dit folk.6Med din hjælp får vi fjenderne under fod, i dit navn besejrer vi vore modstandere.7Vi stoler ikke på bue og sværd,8for det er dig, der giver os sejr over fjenderne.9Vi er stolte af at tilhøre dig, Gud, vi vil prise dit navn for evigt.10Hvordan kan det så være, at vi tabte slaget? Hvorfor var du ikke med os i krigen? Hvorfor har du forkastet os?11Du tillod fjenden at drive os på flugt. De plyndrede hele vores hær.12Du udleverede os som får, der skal slagtes. Du spredte os rundt blandt fremmede folk.13Du solgte os for en slik, regnede os ikke for noget.14Vi blev til grin for nabofolkene, de spotter og håner os.15Selv fjerne folkeslag ler ad os og ser på os med foragt.16Vi føler os totalt ydmyget, overvældet af skam.17Vore fjender ser ned på os og udslynger hån og spot.18Hvordan kunne det ske, Gud? Vi har da ikke svigtet dig eller overtrådt den pagt, du oprettede med os.19Vi har ikke været utro imod dig, men har adlydt de bud, du gav os.20Og dog blev vores by lagt i ruiner, du sendte mørke og død over os.21Hvis vi var holdt op med at tilbede dig, Gud, og havde dyrket afguder i stedet,22ville du da ikke vide besked? Du kender jo vore inderste tanker.23Men på trods af, at vi tilhører dig, er vi i livsfare hver eneste dag. Vi er som får, der er på vej til slagtning.24Vågn op, Herre, hvorfor sover du? Rejs dig, forkast os ikke længere!25Hvorfor ser du den anden vej og ignorerer vores nød og sorg?26Vi ligger med ansigtet i støvet, vore kroppe klæber til jorden.27Grib ind, Herre, kom os til hjælp! Red os i din trofasthed og nåde.